Leder

Ingen vækst og ingen plan

Debat
6. august 2012

Der er selvfølgelig Malthus. Den engelske økonom beskrev i 1798, hvordan fænomener som sult, sygdom og krig måtte anerkendes som naturens egne »positive bremser« for befolkningsvæksten, når den oversteg ressourcemængden, og tillige suppleres med »forebyggende bremser« i form af f.eks. seksuel afholdenhed, for at forbrugspresset på ressourcerne kunne holdes nede.

Malthus forsøgte at svare på, hvad samfund skal gøre, når væksten rammer et loft. Hans teori har i mange år tjent som advarsel, et mareridtsagtigt modbillede, der blev manet frem, når troen på en samfundsøkonomi baseret på uendeligt ekspanderende vækst blev udfordret.

Men intuitivt synes det oplagt, at samfundsordner ikke kan basere sig på en forventning om evindelig vækst. Lige nu viser de økonomiske indikatorer, at vækst i Europa i hvert fald ikke kan forventes i de kommende par år.

Ikke desto mindre er politiske forestillinger om, hvordan man driver et vellykket samfund uden vækst, nærmest ikke-eksisterende. Politiske planer og udspil baseres på forudsætningen om vækst i samfundsøkonomien. Og da Information i fredagsavisen spurgte partierne, om de havde alternativer klar, hvis væksten udebliver, spændte svarene fra det ikke-eksisterende til det mystificerende.

Dét er ikke kun politikernes skyld. Den økonomiske teori har meget få seriøse bud på, hvordan man opretholder en god samfundsøkonomi uden en vækstmotor, der giver incitamenter til at arbejde, får forandringer i arbejdsmarkedet til at glide, finansierer nye offentlige investeringer osv. Også den grønne økonomiske bølge, der har sat spørgsmålstegn ved vækstøkonomiens holdbarhed, har været bedre til at kritisere end til at fremlægge alternative bud. Er opgaven umulig? Det virker mærkeligt.

I de kommende par år bliver politikerne i hvert fald nødt til at besinde sig på, at den økonomiske normaltilstand ikke er, hvad den har været.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Hvad det med Malthus at gøre?

Torben K L Jensen

Malthus var præst.

Malthus kan ikke bruges til ret meget andet end blive forvirret, mere om ham her: http://econpapers.repec.org/paper/sdkwpaper/27.htm

Malthus mente for øvrigt at højere lønninger ville medføre at der kom flere arbejdere, tag den Jeltved&Møgher.

Jeg er bange for, at erkendelsen af grænserne på vækst baserer sig på mere end bare intuition ...

Efter min mening begår lederen den fejl at den sammenblander kortsigts- og langsigtsbetragtninger uden at skelne. Det er en fejl som ofte begås når folk snakker om begrebet ”vækst”, men det gør det sværere at få en fornuftig samtale om de konkrete problemer, for de er af ret forskellig karakter. Malthus, miljøbekymringer og spørgsmål om grænserne for vækst er langsigtede problemstillinger som handler om mulighederne for vores levestandard på længere sigt. Når politikere taler om kickstart og de øjeblikkelige økonomiske problemer er det imidlertid en kortsigtsproblemstilling – det er et konjunkturproblem vi har lige nu. Selvom ordet ”vækst” også bruges i denne sammenhæng, er det reelt snarere ledighed og de problemer der følger heraf, der er i fokus. De politiske instrumenter til at løse problemstillingerne, er også vidt forskellige i de to situationer.

Den økonomiske vækst på lang sigt er drevet af de positive produktivitetsfremskridt vi oplever år ud og år ind, og som først og fremmest skyldes større viden og uddannelse. Den økonomiske teori siger faktisk en del om hvordan et samfund uden produktivitetsfremskridt fungerer, og i sådan et samfund vil der heller ikke være nogen vækst i produktionen (BNP-vækst), men det er ikke en situation som det er sandsynligt at vi vil komme i den første lange tid når vi taler om den gennemsnitlige vækst over fx tiårsperioder: Produktivitetsfremskridtene vil givetvis fortsætte i hvert fald i nogle generationer endnu. Så i den forstand er det fornuftigt nok at ”politiske planer og udspil” tager bestik af den realistiske situation vi befinder os i og regner med at vi også fremover vil leve i en vækstøkonomi. Også selvom vi lige nu har en alvorlig lavkonjunktur i mange lande.