Leder

Reformveje og afveje

Debat
14. august 2012

Helle Thorning-Schmidt stillede før valget i udsigt, at hun kan levere andet og mere end de borgerliges barske reformpolitik. Hun kan gennemføre barsk reformpolitik, der forener økonomisk ansvarlighed med social retfærdighed.

Regeringen beder således i sit eget regeringsgrundlag om at blive bedømt på evnen til at gøre godt for nationaløkonomien uden samtidig at gøre unødigt ondt på den enkelte, der rammes af reformerne.

Intentionen er fin, men foreløbig er der langt mellem regeringens mål og den realiserede politik.

Tag helt aktuelt sagen om den forkortede dagpengeperiode. Fra den 1. januar vil cirka 2.400 danskere miste deres dagpenge, fordi perioden for dagpenge halveres til to år. Det betyder, at 2.400 danskere sendes på kontanthjælp, hvis de er berettiget til den.

Reformen er en del af den borgerlige regerings genopretningsplan, og de færreste bestrider dens langsigtede nødvendighed. Men hvad med din lovede sociale balance, Helle Thorning-Schmidt?

»Hvis vi havde midler til det, ville det også have en høj prioritet for en socialdemokratisk ledet regering,« siger hun.

Jo tak, men det var jo en løsning på problemet snarere end en konstatering, statsministeren stillede i udsigt.

Dagpengene er blevet symbol på regeringens interne rivninger om den sociale profil.

På den ene side afviser de radikale og Socialdemokraterne enhver forbedring. På den anden side ser vi et SF, der er vendt tilbage fra ferien med krav om, at »regeringen skal gøre forsøget på at finde løsninger, der i hvert fald kan mildne det meget alvorlige problem«.

Sagen vil kulminere i efterårets finanslovsforhandlinger, hvor Enhedslisten skal have indrømmelser for at stemme for.

En mere gradvis udfasning af dagpengeperioden er én mulighed. Men leverer regeringen ikke en løsning, må vi konstatere, at der foreløbig kun findes én vej i dansk politik: Den borgerlige reformvej.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels P Sønderskov

Nu må vi se hvordan det går; om man bliver blød i knæene igen og forlænger dagpengedækningen et halvt år. Men teorien bag forkortelsen er jo ellers, at folk faktisk finder sig et job når grænsen nærmer sig. Regeringen har ikke tænkt sig at folk skal gå fra hus og hjem, men at de efter to år skal blive lidt mere fleksible.

Man har tidligere kortet ned til fire år, og i store træk konstateret, at de sidste fandt sig et arbejde når grænsen nærmede sig.

Hvis det er korrekt, er der store penge at spare for fællesskabet, og et spændende perspektiv kunne være, at man gik videre ned til et år, måske med en bedre kompensation end nu, hvor kun den allerlaveste ende dækkes 90 procent.