Leder

Sekternes logik

17. august 2012

Syriens borgerkrig er omsider nået til Libanon. Den var ventet efter forårets træfninger i Tripoli, Bekaa-dalen, det nordlige Libanon og en bydel i Beirut, hvor pro-Assad-grupper og oppositions-støtter har skudt på hinanden. Denne gang er det alvorligere, faktisk så alvorligt, at Saudi-Arabien, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater har opfordret deres borgere til at forlade Libanon »omgående«, efter at mindst 31 (formodede) tilhængere af den syriske opposition er blevet kidnappet af en libanesisk shia-klan, al-Moqdad, der støtter Bashar al-Assads regime. Den syge sekteriske logik er igen aktuel.

Den direkte anledning var banal: Hassan al-Moqdad, et klan-medlem, blev mandag bortført af oprørere i Damaskus, som hævder, at han er medlem af Hizbollah, det libanesiske shiitiske parti og milits, der støtter Bashar al-Assad. Onsdag kom så svaret: En tyrkisk statsborger blev bortført, efter at han steg af et fly i Beiruts lufthavn (der kontrolleres af Hizbollah). Samme dag blev andre 20 personer bortført, bl.a. en saudiarabisk statsborger og syrere, som klanen siger er fra oprørshæren FSA, Den Frie Syriske Armé. Et forlydende hen under aften om, at de 11 libanesiske shiitter, som FSA i maj tog som gidsler i det nordlige Syrien, var dræbt (det var de ikke), gjorde Beiruts sydlige del til en krigszone med protestbål og blokering af motorvejen til lufthavnen. Klanlederne holder Tyrkiet, Saudi-Arabien og Qatar ansvarlige for deres medlems sikkerhed. Libanons præsident har advaret mod mere uro – det skal han jo vel vidende, at ingen hører efter.

Det nye er ikke, at al-Moqdad-klanen er bevæbnet til tænderne og siges at kunne mobilisere 17.000 militante. Det nye er heller ikke, at den har folk i Hizbollah. Den har også medlemmer hos Amal og andre shia-partier.

Det nye er, at klanen er gået public, som man siger – at den nu går åbent ud på den politiske scene som aktør med krav, erklæringer og trusler. De libanesiske klaner og stammer, i alt en lille snes, har traditionelt holdt sig fra politik ud fra tesen om, at den, der lever stille, lever godt. Nogle af dem rigtigt godt af smugleri, hampdyrkning og anden mørklagt foretagsomhed.

Denne stilfærdighed har borgerkrigen i Syrien ændret på. Da Bashar al-Assad sidste år i oktober advarede om, at udenlandsk intervention i Syrien »vil udløse et jordskælv i regionen«, mente han det. Og i takt med at en intervention rykker nærmere (og ifølge tyrkisk presse er planlagt i alle detaljer) er antallet af ’episoder’ taget til i Syrien og i Libanon, Syriens svageste og mest udsatte naboland.

Oprørerne i Syrien tager (shiitiske) libanesiske og iranske gidsler for at presse Iran og Hizbollah til at overreagere ved at blotte sig med regulær militær støtte til al-Assads hårdt trængte militær. Tankegangen er, at en sådan blottelse vil bringe en intervention nærmere. Det syriske regime og dets libanesiske proselytter tager sunnitiske gidsler, nu også af tyrkisk og Golf-arabisk herkomst, med det formål at afskrække Tyrkiet og Golf-staterne fra at støtte en intervention. Desuden er formålet at mobilisere shiitter og alawitter i lande, der modarbejder det syriske regime, primært Saudi-Arabien og Tyrkiet.

Modsætninger mellem sunnitter og shiitter er vokset efter revolterne i Syrien, Bahrain og Yemen – og i den muslimske verden som helhed. Massakren i går på 20 shiitter i Pakistan, myrdet af terrorister fra wahhabi-sekten, den regerende trosretning i Saudi-Arabien og Qatar, er endnu et ildevarslende tegn.

Det aktuelle tilløb til import af Syriens borgerkrig til Libanon rejser spørgsmålet: i hvis interesse? Svaret er: det syriske regimes. Men om Syrien aktivt har haft fingre i de bortførelser, der er gengæld for Hassan al-Moqdads vanskæbne i Damaskus, er ikke til at vide. Hvad man kan slutte sig til er: al-Moqdad-klanens bortførelser, bål og trafikblokader i går og onsdag kunne ikke finde sted uden Hizbollahs accept, da ingen nok så talrig familie kan sende flere hundrede militante på gaden i Hizbollahs højborg i det sydlige Beirut, uden at det er handlet af. Og budskabet til Tyrkiet og Golf-araberne er: Vi er klar til en sekterisk krig, hvis I intervenerer i Syrien. Det bliver ikke muntert.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer