Leder

Wonderful, wonderful København

Debat
10. august 2012

En augustvarm nyhed: Turismen sætter rekord i København. Aldrig har så mange besøgt rigets hovedstad. Den er blevet en af Europas hurtigst voksende turistbyer.

Sådan jublede dagbladet Politiken i mandags. Begejstringen tager afsæt i en rapport fra den europæiske turismeorganisation European City Marketing. Rapporten viser, at antallet af københavnske hotelovernatninger i både 2010 og 2011 er vokset med rekordhøje 12 procent. Oveni beretter byens handlende om de tilstrømmende turisters glubende indkøbstrang, også i de dyre afdelinger.

Forståeligt, at glæden får ekko fra direktøren for markedsføringsorganisationen Wonderful Copenhagen, Lars Bernhard Jørgensen. Han erklærer om byens appel:

»Man har lyst til at være her.«

På sin hjemmeside udfolder Wonderful Copenhagen som sin vision: »En international by i en menneskelig skala.«

Netop: Ikke som de andre storbyer. Ikke livløse højhuse, brølende motorvejsindfletninger, forladte og truende gader i centrum. Det er det levende liv, det åbne møde, de overskuelige størrelsesforhold, der trækker turisterne til København.

Lige præcis her begynder vi at nærme os ironierne. For det er ikke med sine beslutningstageres gode vilje, at landets hovedstad er blevet sådan. Var det gået, som de ville have det, var København i dag lige så trist som et stort antal andre storbyer. Kun bureaukrati på rådhuset og lejlighedsvise forsinkende sagsgange mellem kommune og centraladministration har forhindret trufne, men ødelæggende beslutninger i at blive ført ud i livet.

Blandt rædslerne: En motorvejsring plastret ind over de københavnske søer; en total sanering af latinerkvarteret. Et billede af beslutningstagernes forestilling om ’et tidssvarende København’ får man ved at vandre i de nyopførte karreer i saneringsområdet bag Rundetårn. Det er ikke her, turisterne flokkes. Lige så lidt, som de gør det i Ørestadens forblæste øde.

Som den fremsynede byplanprofessor Jan Gehl i årtier har bønfaldet byernes beslutningstagere:

»Bygninger og byrum bliver stadig større, men de mennesker, der skal bruge dem, er – nu som før – små.«

Gehl har slået til lyd for byer i humant format, med gader og pladser, hvor mennesker kan mødes og trives.

Længe har Gehls bøn lydt for døve øren. Fascinationen af det storladne og opulente fik en ny opblomstring på Københavns Rådhus efter 2005, da Ritt Bjerregaard (S) blev overborgmester og gik i kompagniskab med teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R). Makkerparret ville bl.a. rive Tivolis vokskabinet ned og bygge et megahotel 102 meter op i luften. De to politikere faldt fladt, inden deres høje huse kom op. Men det er langtfra utænkeligt, at nye ambitiøse borgmesterkandidater vil ivre for det højtstrittende som symbol på byens potens.

Agterudsejlet af Københavns turistsucces er landets øvrige byer. De oplever ikke nogen fremgang.

Det kan føre til en frygtelig mistanke: Måske skyldes det, at provinsens byer har været mere effektive til at føre kommunalbestyrelsernes byplanbeslutninger ud i livet. Derfor er de blevet så lidet tiltrækkende. De har lemlæstet sig selv.

Kig landets større byer rundt: Gruelige gadegennembrud, P-plads-rydninger dozet ind i bymidten, det gamle torv skændet af et skammeligt hovedsæde for den bank eller sparekasse, der har haft byens borgmester som bestyrelsesmedlem; cementkummer udfyldt med halvvisne prydplanter i den knækketflisebelagte gågade.

Hvilken by er det, man befinder sig i? Det kan være svært at kende forskel.

Samme forfladigelse og ensretning har gennem de sidste årtier ramt det åbne land. Her har landbrugets agrokemisk-storindustrielle hærgen forvandlet det åbne, levende landskab, med dets vådområder, enge, hegn og hække til en dyrkningsørken mellem skovbrynene. Hvordan skulle sådan trøstesløshed kunne trække turister til, når de kan finde så megen landskabelig skønhed andre steder i Europa?

Det, som turister kommer for at opleve, er oftest også det, der gør de fastboende glade for at være, hvor de er. Sådan nok også med Danmark. Fremmer vi landet som turistmål, gør vi noget godt for vores egen helårstilværelse.

dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her