Leder

Brandskader

10. september 2012

Leder

Kritikerne i faglige kredse omtaler dem konsekvent som ’pyromanerne’. Selv afholder folkene i Amagerforbrændings direktion og bestyrelse sig ikke fra hårde ord i den ophedede debat om fremtiden for anlægget på Amager. SF’s miljøborgmester i København, Ayfer Baykal, der indtil forleden kæmpede mod nye store forbrændingsovne, er af det fælleskommunale selskabs bestyrelsesformand, Mogens Grønborg (K), blevet kaldt en »drømmer«, mens selskabets direktør Ulla Röttger har »udelukket« tanken om et mindre anlæg og kaldt det »uansvarligt«. John Veje Olsen, direktør for virksomheden Babcock & Wilcox Vølund, der skal levere det nu godkendte anlæg, har beskyldt Baykal for at være drevet af »ideologiske antagelser og følelser«.

Faktum er, at det var et massivt flertal i Borgerrepræsentationen – 40 mod 14 – der i januar sagde nej til at give Amagerforbrænding en lånegaranti på fire mia. kr. til at opføre et anlæg med kapacitet til at brænde 480-560.000 ton affald om året til erstatning for det eksisterende, gamle anlæg på 440.000 ton. Flertallet anbefalede »et betydeligt mindre anlæg«.

Beslutningen er nu overraskende omgjort efter hemmelige forhandlinger i kommunen og massivt pres på miljøborgmesteren. Selv siger Ayfer Baykal til ugemagasinet Ingeniøren, at hun »bare (var) blevet kørt over«, hvis ikke hun havde accepteret det kompromis, der nu ligger på bordet.

Og borgmesteren er »rigtig, rigtig glad for«, at hun har fået igennem, at Amagerforbrænding skal skifte navn til Amager Ressourcecenter.

Et grønnere navn gør det imidlertid ikke. Og kompromisteksten skaber stærk tvivl om, i hvor høj grad Københavns Kommune med de nye store ovne kommer til at bevæge sig i retning af den grønne genanvendelsesmålsætning, som er kommunens, og som miljøminister Ida Auken (SF) har formuleret for nationen.

»Håndteringen af affald står over for et paradigmeskifte. Vi skal til at se på det som en ressource i stedet for alene at afbrænde det i kraftværker. Danmark skal ikke have en affaldsstrategi, men en ressourcestrategi, og det har jeg sat gang i,« sagde miljøministeren sidste år til Børsen.

I den foreliggende aftaletekst angives som forudsætning, at affaldsmængden til forbrænding fra hovedstadskommunerne forbliver uændret frem til 2030, idet befolkningstallet stiger, mens affaldsmængden pr. person ventes at falde. Hvor miljømæssigt ambitiøst det er som ramme, kan i høj grad diskuteres, men faktum er, at de nye ovnlinjer med aftalen får lov at brænde ca. 400.000 ton affald årligt frem til 2030.

Om ovnenes kapacitet hedder det imidlertid kryptisk, at »I/S Amagerforbrænding skal, på den økonomisk mest forsvarlige vis, sikre, at et kommende forbrændingsanlægs kapacitet ikke udnyttes med mere end nominelt 60 ton/time.« 60 ton pr. time er 480.000 ton pr. år – anlægget bygges altså med en overkapacitet i forhold til den ventede og godkendte affaldsmængde på 20 pct. Mon ikke passagen ’på den økonomisk mest forsvarlige vis’ på et tidspunkt vil blive brugt til at ophæve aftalens loft og åbne for, at ovnene alligevel får lov at brænde på fuldt blus, herunder gå på jagt efter det nødvendige affald uden for selskabets område? Og kan man overhovedet være sikker på, at Amagerforbrændings foreløbige aftale med Babcock & Wilcox Vølund om at levere ovne med en årskapacitet på hele 560.000 ton – 65 ton i timen – bliver ændret? Det stiller den politiske aftale ingen krav om, og Amagerforbrænding har intet sagt om nedjustering af aftalen med leverandøren. Tværtimod hedder det i selskabets kommentar, at der nu »kan arbejdes videre med de leverandører, der allerede er indgået aftaler med«.

Affald er i dag en vigtig ressource, hvis forvaltning må planlægges med bæredygtighed i centrum via den samlede danske ressourcestrategi, Ida Auken har bebudet – og forhåbentlig tæt koordineret med den nationale energiplanlægning. Allerede i dag er der overkapacitet på landets forbrændingsanlæg, og det at træffe isolerede udbygningsbeslutninger for de enkelte affaldsselskaber lægger op til skærpet kamp om affaldsressourcen, usikkerhed om priserne og risiko for betydelige fejlinvesteringer.

At sætte nyt blus under kedlerne på Amagerforbrænding betyder med stor sandsynlighed, at nogen kommer til at brænde fingrene. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu