Leder

... og nu til demokratiet

24. september 2012

I de seneste snart tre år har de europæiske borgere oplevet, at EU – som mange af dem var lunkne overfor – har påbegyndt en forandringsproces hen imod det, som mange af deres politikere ellers havde lovet dem, ikke var meningen. EU ville aldrig blive Europas Forenede Stater. I virkeligheden vidste mange af politikerne udmærket godt, at det europæiske projekt – og især den monetære union – kun var et halvfærdigt projekt, som med tiden skulle fuldendes gennem netop yderligere politisk og økonomisk integration og langt mere suverænitetsafgivelse.

Alt det ved europæerne nu. Færdiggørelsen af projektet er blevet opskriften på redningen af euroen, og i løbet af især det seneste års tid er der blevet taget en række konkrete skridt hen imod dette. Vi har fået Finanspagten, de såkaldte Two og Six Packs, og senest har den Europæiske Centralbank (ECB) taget og fået nye beføjelser til at støtteopkøbe eurolandes statsobligationer og på sigt føre tilsyn med eurozonens banker. En egentlig bankunion er næste skridt, og yderligere politisk integration er undervejs.

Man kan næppe bebrejde EU-bor-gerne, hvis de føler sig en anelse taget ved næsen. Ikke desto mindre har de – på tværs landene både inden for og uden for eurozonen – for nylig tilkendegivet over for Eurobarometer, at de nu har en bedre opfattelse af EU end for et år siden. Et rekordantal adspurgte – 50 procent – mener nu, at deres lands medlemskab af unionen er »en god ting«.

Sammen med de seneste valg i Holland og Grækenland og folkeafstemningen i Irland viser det, at et flertal af borgerne – trods skepsis og utilfredshed med visse af EU’s politikker – har gjort op med dem selv, at de trods alt hellere vil være inden for end uden for EU-samarbejdet.

Hvorfor? Et kvalificeret gæt er, at det dels hænger sammen med krisens alvor og erkendelsen af, at det ikke længere er gratis at sige, at man ønsker at forlade EU, dels at krisen har fremtvunget en mere konkret og ærlig debat om EU, som ikke har eksisteret før. Hvad europæerne imidlertid også siger, er, at de vil være med til at forme dette nye EU. De føler ikke, at deres stemme tæller i EU i dag, men 54 procent mener, at de vil være mere tilbøjelige til at stemme ved Europaparlamentsvalget i juni 2014, hvis de samtidig får lov til at stemme om, hvem der skal være formand for EU-Kommissionen. Dette ønske om en mere direkte forbindelse mellem befolkning og unionens øverste politiske chefer er en naturlig følge af den øgede integration. Med andre ord: I fremtidens mere integrerede EU vil flere af de beslutninger, der direkte berører manden på gaden i Köln, Galway, Salou, Thessaloniki og Estagel, blive truffet i Bruxelles, og derfor vil han være med til at vælge dem, der træffer beslutningerne.

Det sker naturligvis allerede til dels – de enkelte landes stats- og regeringschefer er reelt dem, der træffer de fleste beslutninger i EU i dag, mens EU-Kommissionen og dens formand kun kan fremsætte forslag. Men det kan meget vel ændre sig i fremtidens EU. Vi ved, at Kommissionen vil få mere at sige i forhold til eurolandenes finanspolitik, dens nuværende formand, José Manuel Barroso, taler om, at EU bør udvikle sig til en føderation, og forleden fremsatte »Future of Europe«-gruppen, bestående af 11 af EU’s udenrigsministre, bl.a. forslag om, at flere beslutninger på nationalt følsomme områder som forsvars- og udenrigspolitik og sågar traktatændringer i fremtiden skal kunne træffes ved flertalsafstemninger.

Ingen kan med sikkerhed sige, hvordan et mere integreret EU vil se ud om fem, ti eller 20 år. Vi ved kun, at det med sikkerhed vil være mere integreret, og at beslutningsprocesserne sandsynligvis vil se anderledes ud end i dag. Det gør det helt afgørende, at udviklingen også involverer en styrkelse af demokratiet i unionen.

Et oplagt sted at begynde er derfor at skabe denne mere direkte forbindelse mellem vælgere og EU’s topchefer. Andre muligheder for at styrke demokratiet og øge valgdeltagelsen kunne være at give det folkevalgte Europaparlament en større rolle, f.eks. til at fremsætte lovforslag.

Eurokrisen har været katalysatoren for yderligere integration i EU. Nu må politikerne sørge for, at det også bliver en katalysator for et anderledes demokratisk EU, tættere på borgerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

EU er og bliver elitens våde drøm.Demokrati er noget der kommer nedefra og ikke noget der kan serveres som færdigudviklet på et sølvfad af en kommision der ikke er demokratisk valgt og det er noget vrøvl at EU-borgerne føler sig en smule snydt.
Vi er ganske simpelt taget som gidsler i den største løgn om euroens berettigelse uden en politisk union,der er fortalt siden fortællingen om at Jesus mor var jomfru.

Michael Kongstad Nielsen

Nu går Information ind for Europas Forenede Stater. Så langt er det kommet. Eller er det kun Mette Rodgers? I hvert fald er der langt mellem EU-skeptikerne på Information, og mon ikke Rodgers tegner avisens holdning: - mere integration, folkevalgte EU-topchefer, flertalsafgørelser i udenrigs- og militærpolitiken, mere magt til Parlamentet.

Ak ja, hvilken tilpasningparathed, hvilken læggen sig ned for magten, smygen sig ind til den og gøren sig den velbehagelig. Vor herre bevares - er der ikke den midste smule modstand tilbage på Information!

Med hensyn til baggrundmaterialet er det ikke rigtigt, at Europas befolkninger nu er blevet større tilhængere af fortsat integration og magtoverførsel til EU. At tolke EU´eget meningsmålingsinstituts måling af procenten - 50 % - af af borgere, der mener deres lands medlemsskab af unionen "er en god ting", som udtryk for, at nu ønsker man endnu mere Union, er forkert. Målingen (hvor solid den end måtte være) viser bare, at folk er usikre og bange, og mange føler, at det er mest trygt at blive i det kendte lige nu.

Det betyder ikke, at der ikke er betydelig skepsis over for EU. Faktisk fik EU-skeptiske Syriza et kanonvalg i Grækenland, og kun fordi Nyt Demokrati og Pasok gik i samlingsregering kunne aftalerne med EU og IMF holdes. Noget tilsvarende i Holland, og det er som bekendt ikke længe siden, franskmændene og hollænderne stemte Forfatningstraktaten ned.

Spøger man menige tyskere, er der stor skepsis, ligeså i Italien, men ud fra forskellige begrundelser. Briterne er mere skeptiske end nogensinde osv.

Jeg tror det modsatte af Information vedreørende EU´s fremtid. Jeg tror integrationen vil mislykkes, eller slet ikke komme yderligere ud af stedet. Og så vil en rolig opløsning gå igang. Ikke en total, for handelssamarbejdet vil fortsætte, da det er en ubetinget fordel for alle. Men overbygningerne vil langsom blive løsnet, båndene slægget, landene vil få suverænitet igen, og så kan de begynde at indrette sig efter deres forskellige behov og muligheder.

.

randi christiansen

Hvornår nærmer vi os visdom ?

Hvad der altid har undret, er politikernes og deres vælgeres manglende evne til at indse, hvad der er ret handlen - og derfor søger kompensation med ufuldstændige konstruktioner, som konstant er i fare for sammenbrud, og konstant skal lappeløses

Vi har brug for decentraliseret gennemsigtighed baseret på retfærdig og bæredygtig miljø-og socioøkonomi. Hvor svært kan det være.

Ikke alle disse mærkelige finansielle transaktioner og krumspring hvor ingen rigtig ved, hvem der egl trækker i trådene, og alle de uvidende derfor med god grund mistænker lobbyisme for pesticider, stråforkortere, gustne pengemænd og andre lyssky og asociale aktører.

Hvordan kan man f.eks. låne fantasiliarder til grækerne uden at sikre sig, at de bliver anvendt ansvarligt ? En så dårlig forretningssans forventes ikke i den klub - undergravende virksomhed er en anden ligeså besynderlig mulighed. Hvad f..... foregår der, må man hovedrystende spørge sig. Intet under, at tilliden er ikke eksisterende, selvom ´hvem er denne Rodgers egl ?´ og andre søger at tale den op.

randi christiansen

Og dét er dårlig, som i umoralsk, forretningssans - måske god for nogen få i et kortsigtet perspektiv, men i det lange kun undergravende for alle.

Og de ser det ikke ? WTF er problemet ? En stor og kulsort masterplan for at indtage planeten med den utænkeligste og væmmeligste agenda ? Når man følger med i udviklingen, er det efterhånden svært at tro på, at det er ratio og intelligens, der er i kontrol - gys.