Leder

Doping som grundvilkår i cykling

Ude i samfundet er det sådan, at når en ny lov vedtages, er der allerede folk i gang med at spekulere i, hvordan loven kan omgås. Sådan er det også i cykelverdenen
Debat
6. september 2012

I går udkom Daniels Coyles interviewbog med den tidligere cykelrytter Tyler Hamilton, The Secret Race, i USA, men allerede i dagene forinden var dele af den lækket til pressen. Hvilket er, om man så må sige, lige efter bogen, for selvfølgelig vil forfatter og forlag forsøge at få mest mulig omtale. Bogen rummer nye anklager om doping i cykelløbet Tour de France. Det er også lige efter bogen i den form for bekendelseslitteratur, som tidligere cykelrytteres biografi- og erindringsbøger efterhånden har udviklet sig til.

Tag eksempelvis den populære rytter og spasmager Jesper Skibby, som ved udgivelsen af sin bog, Skibby – forstå mig ret, i 2006 udtalte: »Jeg vil ikke længere være slave af mine egne løgne … Mit liv har været et stort bedrag. Jeg har skullet reflektere over mange ting, inden jeg besluttede mig. Nu fik jeg chancen og tænkte: ’Fuck det’. At Skibby indrømmede brug af doping gav nu ikke anledning til mange løftede øjenbryn. Han var trods alt en mindre fisk i akvariet.

Tyler Hamiltons beskyldninger retter sig især mod den syvdobbelte Tour-vinder, landsmanden Lance Armstrong, men de rammer også danskernes egen ørn fra Herning – eller skal vi sige den tidligere ørn – Bjarne Riis. Denne har tidligere indrømmet egen brug af doping, men Hamilton hævder, at Riis også opfordrede ham til at bruge det, da han kørte for Riis i 2002-2003. Det har Riis hidtil afvist at kommentere. Anklagerne gør ham bare trist, skrev Riis i en mail til den nye bogs forfatter. I USA har Lance Armstrong opgivet at forsvare sig mod diverse anklager. Riis og Armstrong gider ikke bruge mere tid og flere kræfter på det.

Riis’ problem er selvfølgelig, at hans troværdighed kan ligge på et meget lille sted, fordi han tidligere har løjet. To Tour-eksperter er uenige om, hvordan situationen skal fortolkes. Jørgen Leth mener, at Riis er sat skakmat og bør anlægge sag for at rense sig. Rolf Sørensen mener, at Hamilton er utroværdig, og vigtigt er det da, at ingen er skyldig, før noget er bevist, og også, at der ikke er tale om brud på den almindelige straffelov, men på cykelsportens egne regler.

Trods diverse dopingskandaler står Tour de France stadig i et særligt lysende skær for enhver ambitiøs, ung cykelrytter. Det er drømmen at være med her og – oh, lykke – at opnå en topplacering. Der er beretninger fra før i tiden om, hvordan en læge pludselig kom ind på en ung rytters hotelværelse, og som den mest selvfølgelige ting i verden fandt sine remedier frem og lagde an til et skud doping til den intetanende unge mand, der pludselig skulle tage stilling til det, som åbenbart var almindeligt på holdet. Det oplevede Bjarne Riis. Først sagde han nej, senere ja.

Ude i samfundet er det sådan, at når en ny lov vedtages, er der allerede folk i gang med at spekulere i, hvordan loven kan omgås. Sådan er det også i cykelverdenen. Læger er i fuld gang med at finde på nye former for doping, og de er som regel et skridt foran kontrollørerne.

Doping er et grundvilkår i topcykling. Den unge rytter kan vælge mellem, om han vil være en del af det forbudte game, eller se frem til – formentlig – en tilbagetrukket rolle, vel vidende, at nogle af vinderne efter al sandsynlighed er dopede. Den samme viden om to virkeligheder, den officielle og den uofficielle, har også sportens holdejere og direktører.

Det besynderlige eller interessante er, at selv om dopingafsløringer giver nogle ridser i lakken, er det ikke afgørende. Publikum elsker stadig Tour de France. Lidt lige som professionel boksning, hvor der også fifles bravt. Der står stadig en stråleglans om de store vindere, også selv om der blev snydt på vægten undervejs.

Som Bjarne Riis sagde til journalisterne ved sit famøse bekendelsespressemøde: »Den gule trøje ligger hjemme i en papkasse. I er velkomne til at hente den!«. Derefter kunne han fungere videre med nye dage på kontoret.

Om Bjarne Riis og Lance Armstrong nu har mødt deres Waterloo eller Watergate med de nye afsløringer vil vise sig. De skal i så fald dokumenteres. Imens cykles der videre i begge virkeligheder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Vi ved at Bjarnes Riis er en hykler og en løgnhals. Spørgsmålet er om hykleriet og løgnen er fortsat ind i Riis' tid som holdejer.
Hele rækken af stjerner hos Bjarne Riis er jo på et eller andet tidspunkt blevet dømt for doping, den sag er klar nok; og Bjarne Riis har været helt uvidende................... selvfølgelig.

Ifølge Jørgen Leth er det altsammen uden betydning, og Rolf Sørensen da har heldigvis aldrig nogensinde dopet sig. Det er jo rart at vide.

Brian Pietersen

de må lave cykelløbene så de kan gennemføre dem uden doping.... tag samtlige pengepræmier..præmier..osv fra dem indtil de ik doper sig.

hva fanden er det for noget at godtage... og lære de unge mennesker at man skal dope sig for at gå til sport....

og så kommer det også på arbejde..da mange tror arbejde er en sport... c¨,)

Legaliser doping.

Så kan man også lave et klassement for medicinalproducenter, ligesom man har konstruktørernes VM i Formel 1.

Ja, underholdningsværdien vil da forøges betragteligt, hvis man frigiver doping. Det ville da være den fedeste retro, hvis vi igen kunne få ryttere at se hvis hjerter eksploderer på vej op ad et bjerg, som følge af amfetamin-indtag.

Bjarne ville være fri for at hykle.

Medicinalindustrien ville få bedre vilkår mht. at eksperimentere.

Cykelsporten kunne få enorme sponsorater fra medicinalindustrien.

Bring it on !

@ Erik,

Ja sikket freak-show det ville blive til... :)

Lad dem dog dope sig!

Argument 1:

Vi er ikke født lige så reelt er argumentet imod doping, om at det vil give en ulige fordel for deltagerne temmelig selvmodsigeligt.

Argument 2:

Hvis en idrætsudøver alligevel må bruge alle mulige andre højteknologiske hjælpemidler, beklædning og udstyr, hvorfor er teknologien til at øge kroppens præstationer så forbudt?

Argument 3:

Forsvarlig doping med en læge inde over er ikke mere skadeligt end hvad sport på elite plan alligevel er. Argumentet med at sport er for helbredets skyld er skudt ned for længst. Elite sport handler kun om penge!

Hvorfor er der ikke nogen der spørger nogle fysiologer om, hvorvidt det er menneskeligt muligt at gennemføre umenneskelige anstrengelser i løb som Tour de France, Giroen og Vueltaen, uden at lade sig dope?

Med de store penge der er involveret på alle plan i topsport med stor publikumstække, kan enhver tænke sit.

Det ville ingen forskel gøre mht doping om man gjorde etaperne kortere eller fladere. 100 meter er f.eks. ikke særligt langt at løbe i atletik, men derfor har den næppe være mere dopingfri end andre distancer.

Doping er jo reelt accepteret i og med, at man har fastlagt at hæmatokritværdien ikke må være højere end 50. Størstedelen af de folk, som er proff cykelryttere i dag ligger og balancerer meget tæt på den grænse. At en hæmatokrit nær de 50 er hamrende unaturlig betyder mindre...

Brian Pietersen

jeg synes det er dybt forkasteligt..og så sendes det i tv.

Brian Pietersen

men... familien danmark..skal ha ders underholdning for enhver pris....

selvom de vil få det samme cykelløb uden doping....
de bliver lige så trætte at se på.... taktik osv forandrer sig ikke..de kører måske bare 30-50km mindre på en dag i samme tidsrum.

Verden er af lave-No Dope No Hope,siden urtiden.

Hvis alle doper, så er alle "lighe"

Derudover kan jeg forestiller mig trøjerne fra Jem og Fix som sponsor.

Kig på line backerne i NFL. Tror I man squarter 200 kg på bare pasta

Niels Engelsted

Sprang Rodiques bloddopingen over i tiltro til, at gårsdagens etape bare var en transportetape, og narrede Riis ham?

Martin Bendtsen

At omgås loven er bestemt ikke det samme som at bryde den. Når man omgås f.eks. skatteloven i Danmark ved at flytte penge ud af landet, ved at udnytte huller i systemet, er det ikke nødvendigvis ulovligt. Men at tage doping er decideret ulovligt.
Dermed ikke sagt, at jeg synes, det er okay man omgås loven - Det er bare vigtigt at have på plads, at det rent juridisk er to vidt forskellige ting at omgås en lov og så bryde den.

Martin, du kan ikke sammenligne landets lovgivning med de "love", der gælder i sportens verden. Der har det gang på gang vist sig (fx Kyllingen, Armstrong), at sporten forvalter sin lovgivning efter eget skøn og absolut ikke efter nogen rimelig juridisk standard.

Jeg er enig i Rasmus Hjuls 2 sidste argumenter for at tillade en vis grad af doping. Argument 1 er bare en gang socialdemokratisk pladder og ligemageri, som jeg tager dyb afstand fra, men argument 2 og 3 er stærke.

Ingen længe vil man kunne "gen-dope" sig, altså forbedre sine fysiologiske og biokemiske evner via genterapi. Forskningen flytter altid grænserne for det mulige, og sportens "love" er nødt til at følge med.

Søren Kristensen

Måske ender det med en yderligere screening og opdeling end blot i "normale" og handicappede, hvor en tredje kategori kunne være de dopede. Dopelympics (kategorien hvor kun fantasien sætter grænser)?

......OK, efter alle disse år med hemmelighedskræmmeri har jeg valgt at stå frem og fortælle sandheden - jeg har også fået doping af Bjarne.
Det var dengang jeg boede i Jylland. Jeg var ved at skubbe min Toyota Landcruiser LJ73 op ad en bakke, da Bjarne kom cyklende forbi med fråde om munden. Han standsede og så på mig med sine Anders Fogh Rasmussen øjne og sagde: "Do ska da bar ha noue a dæ hær do".
Der var langt hjem, så jeg inhalerede det meste af hvad han havde i sin "hurtige pose", som han havde stoppet ind under sadlen. Det sidste jeg husker derefter var at Bjarne sagde: "Så er´ed bar orp å æ stur kling do". En halv time senere vågnede jeg op der hjemme ved at teglværksbestyrerens kone stod og pøsede vand på mig og sagde: "Nu ska a law æ tor kaf te dæ - do skummer jo som en hest ur a æ mund ". Jeg var kommet hjem - uden Bjarne havde jeg aldrig klaret den.

Når rytterne lyver om deres dopingforbrug, er det vel sådan set for at bevare en grundlæggende ide om fair konkurrence, som ikke eksisterer i hverken sportens verden eller den øvrige.

News Flash - det handler ikke kun om cykling - fodbold er også massivt dopet - epo til udholdenhed, steroider til muskelopbygning (hurtigthed) og restitution. Det er massivt over det hele. I atletik vandt 100 m bolt i en tid som Ben Johnson før ham kun kan misunde. Ben var massivt dopet og løb 9.71 - hvad er Bolt så, når han løber hurtigere? 9.50 et eller andet. Øhhh. Naturligvis dopet. At antage alt andet er latterligt.

Og man kan godt gennemføre tour de france uden dope - cykelløbet ville højst sandsynligt blive langt mere uforudsigeligt - ryttere ville gå uforudsigeligt ned. Altså mindre dope = mere ujævnt løb - og derfor også mere spændende efter min smag.
Som publikum betyder det ingenting om de køre en etape på 4 eller 5 timer. Det er spændingen om målstregen, der er interessant.

Så herfra mindre dope - alene fordi jeg er overbevist om, at det ville skabe mindre lighed, mindre forudsigelighed - jeg er for så vidt ligeglad med de medicinske eller moraske argumenter - mit standpunkt er kun, at fodboldspillerne så vil blive trætte igen, lave flere fejl og så kommer der flere mål ligesom i tour det et eller andet land, hvor ryttere kan se ud til at føre og så gå ned fordi i dag er de sgu trætte for alvor - de kan ikke lige få et fix, så de kan følge med...