Leder

Europas forenede stater

13. september 2012

Vi kan ikke tilhøre den samme union, når vi samtidig opfører os som om, vi ikke gør (...) Er det realistisk at tro, at vi kan vinde markedernes tillid, når vi sommetider viser hinanden så lidt tillid? (...) Europa skal gå en ny vej. De gamle ideer fungerer ikke længere. Hvis vi skal redde euroen, skal vi have en tættere politisk union / EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso, ’State of the Union’-tale

Det var meget klare budskaber fra EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso, der i går holdt sin tredje ’State of the Union’-tale. Kommissionsformanden sagde, at EU nødvendigvis skal bevæge sig mod en føderal stat – Europas forenede stater – og at det naturligvis kræver en ny traktat, da samtlige 27 medlemslande skal underlægges en form for overstatslig konstruktion og derfor acceptere yderligere suverænitetsafgivelser.  

Dermed er spøgelset trukket frem i lyset. Den formulering, som EU’s politikere i årevis har sloges om, men knap turde sige. For mere EU – og nu meget mere EU – er et følsomt emne i fællesskabet, der selv i sine bedste perioder, har haft svært ved at vinde de europæiske befolkningers begejstring, tillid og dermed opbakning.

At meldingen kommer på det mest presserende tidspunkt, er der dog ingen tvivl om. EU-projektet vakler som en ufærdig konstruktion, der er truende nær et sammenbrud. Men Barrosos ord falder også på det måske værste tidspunkt. I hvert fald, når man tænker på, at vejen mod et føderalt Europa må kræve folkeafstemninger i de europæiske lande.

For EU-fællesskabet er blevet syndebuk næsten ligegyldig, hvor i Unionen snakken går. Fra gårsdagens valg i Holland, hvor indvandrerspørgsmålet gled i baggrunden for at blive erstattet af EU-kritik, hvor politikere fra begge sider i parlamentet spiller på hollændernes frygt for det fremmede, nu identificeret som Sydeuropa.

I Tyskland, hvor stemningen er, at man betaler og betaler, mens Sydeuropa sover og solbader. Og tilsvarende hadske ytringer kommer også fra syd – i Italien, hvor Angela Merkel portrætteres på forsiden af Il Journale med strittende højre arm, og i Grækenland, hvor Merkel i flere aviser har fået malet overskæg.

Eller i Spanien, hvor demonstranter i gaderne skilter med EU-flaget, hvor de 27 stjerner prydes af et hagekors.

Det er dét Europa, der nu med ekspresfart skal til at hænge sammen som en føderal konstruktion, hvor Sydeuropas gæld bliver til Nordeuropas hovedpine og alle skal kigge hinanden efter i kortene. Hvor vi i et vist omfang skal harmonisere pensionsalder, mindsteløn, sociale ydelser og velfærdssystemer – eller hvor går grænsen? Vi hæfter samlet, og bruges der for meget på de fælles goder i det ene hjørne af Europa, så koster det i det andet.

Men der er naturligvis god mening med Barrosos budskaber. Her i avisen har vi gentagne gange efterlyst, at Europas ledende politikerne gør som kommissionsformand Barroso nu har gjort, og i det mindste erkender over for de europæiske befolkninger, hvad det er for et projekt, som EU i virkeligheden er. At det netop ikke bare er en økonomisk union, hvor vi blot kan høste udbyttet og naivt tro, at så længe markederne holdes åbne, så kører det. At der nødvendigvis også skal være en politisk styring, og at Unionens halve mia. mennesker ikke blot skal styres af teknokrater og bankchefer, men af folkevalgte politikere.

De kommende måneder vil vise, om Europa som et fælles projekt overhovedet har sin gang på jord. Om det lykkes de europæiske politikere at overbevise befolkningerne om, at der kun er én vej for EU, og det er meget mere EU. Det projekt står og falder imidlertid med, om det samtidig lykkes at (gen-)skabe den sociale samhørighed. I en føderalstat er vi ikke bare grækere, danskere og tyskere, men i høj grad EU-borgere.

Lige nu emmer EU imidlertid mere af tvangsægteskab end romantik. Men Barroso har sagt det nødvendige, og nu er det op til de europæiske politikere at bringe debatten hjem til deres respektive befolkninger.

Og her er det ikke længere et spørgsmål om at turde sige sandheden om EU. Der er ikke nogen vej udenom. Jelo

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu