Leder

Dette er et falsum

Ubegribeligt er det, hvorfor ledelsen af Infomedia vil gøre sig selv til nyttig skuresvamp i Ekstra Bladets stadig mere desperate forsøg på at vaske denne historiske skamplet af bladets renommé
Debat
4. september 2012

I pressen skryder vi stolt, når vi kan afsløre andre i at gøre, hvad Ekstra Bladet og Infomedia i forening i weekenden gjorde sig skyldige i: Først snyder og bedrager avisen og derefter destrueres bevismaterialet af Infomedia, der er fællesarkiv for danske aviser.

Således valgte Infomedias ledelse at efterleve et ønske fra Ekstra Bladets chefredaktion om at bortskaffe den største journalistiske skandale i nyere tid: De artikler, hvor Ekstra Bladet har erkendt at have iscenesat en smædekampagne mod Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal sammen med forhenværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og hans spindoktor Peter Arnfeldt.

Men vupti, natten til søndag blev artiklerne gemt og dermed forsøgt glemt.

Historien om de falske historier blev under sidste uges afhøringer i skattesagskommissionen rullet op som en ren tilståelsessag fra Ekstra Bladets side. Rædselsberetningen handler om en skatteministeriel konto til frivillig indbetaling skat, der i 2010 blev sat op som en fælde til miskreditering af Thorning-Schmidt og Søvndal. De to havde udtalt, at nogle danskere betaler for lidt i skat – uden dog selv at ville betale mere.

Ubegribeligt er det, hvorfor ledelsen af Infomedia vil gøre sig selv til nyttig skuresvamp i Ekstra Bladets stadig mere desperate forsøg på at vaske denne historiske skamplet af bladets renommé.

Bortcensureringen genovervejes nu af Infomedias ledelse, men artiklerne bør ikke alene omgående tilbagekaldes. De bør ledsages af følgende advarsel: »Dette er et falsum. Artiklerne er blevet til i en iscenesættelse af virkeligheden mellem Venstres spindoktor, Peter Arnfeldt, og Ekstra Bladets journalist, Jan Kjærgaard.«

Det er ubehagelig læsning, men det er ingen vej udenom, hvis Ekstra Bladet og Infomedia vil redde de sidste rester af deres troværdighed. Alt andet vil være historieforfalskning.

Sagen er jo netop, at Ekstra Bladets falske historier i denne sag er de reelle historier.

Opdatering: De slettede artikler på Infomedia er nu blevet genskabt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Engelsted

Det her er med til at give konspirationsteori et godt ry!

Bjarne Bisgaard Jensen

Ufatteligt at Information vil gøre sig til skuresvamp med de seneste skriverier fra Lykkeberg og Syberg som udelukkende tjener til formål at bortlede opmærksomheden fra det helet centrale i den såkaldte skattesag, som handler om mistanke om magtmisbrug og forsøg på at intimidere en politisk modstander samt forsøg på at manipulere med en administrativ afgørelse hos SKAT København

Vibeke Svenningsen

Jeg synes, det er helt ufatteligt, som dether på debatsporet på Information, synes at være en holdning om, at der ikke må skrives om, hvor underligt og mistænksomt, det er, at homovinklen kommer fra Thornings revisor og første bliver dementeret af statsministeren, da alt tyder på, det vil komme frem i kommissionsarbejdet - det er dælme mystisk sådan at mene pressen skal holde kæft med det åbenbare, da det blot ikke lige passe i ens verdensbillede iht, hvem der er de gode, de onde og de virkelig sjove.

Ren skandale.

INFOMEDIAS MISSION
"Fra globalt medieindhold til strategisk handlekraft"

Kernen i Infomedias mission er at source, aggregere og berige alt relevant medieindhold fra såvel lokale som globale medier og distribuere det via markedets mest tidssvarende, brugervenlige og værdiskabende digitale tjenester og værktøjer. Det sikrer, at brugeren afhængig af behov, funk­tion og situation kan få viden, indsigt og overblik med den rette timing i den rigtige sammenhæng. Gennem solide analytiske kompetencer og metoder, dyb viden og ekspertise om mediernes udvikling og position - kombineret med indsigt i politiske og erhvervsmæssige forhold - bidrager vi til, at organisationer og deres medarbejdere har fingeren på pulsen og er klædt på til at agere og træffe de rigtige beslutninger i aktuelle sager og problemstillinger synkront med mediestrømmen.

Vibeke Svenningsen

Nu er de blevet genskabt med en henvisning til undskyldningen.

Vibeke Svenningsen

http://journalisten.dk/infomedia-genskaber-ekstra-bladets-fire-slettede-...

I øvrigt så var der en masse tragikomisk tumult om, hvem der gav undskyldningen EB eller Kjærgaard....

Forefindes de ikke stadig i papirudgaven af avisen? Som der vel findes nogle eksemplarer af bl.a. i Bogtaarnet i Aarhus....

Lene Bøgh Sørensen

Hold kæft hvor man da snakker udenom. Sagens kærne er konkret BT's forsøg ( i et indtil videre nærmere uafklaret ) samspil mellem en ledende V politiker, hans spindoktor og avisen på at påvirke udfaldet af et demokratisk folketingsvalg ved at lancere en 'skattesag' mod landets nuværende statsminister. Uanset 'lovlighed' eller ej er dette et alvorligt nybrud i dansk politik. For det andet rejses hermed det videre spørgsmål om udviklingen i forholdet mellem toppolitikere, spindoktorer, kommentatorer og mediemagt og konsekvenserne heraf for den gængse demokratiske proces.
Det ville klæde Information at gå ind i en tiltrængt debat herom i stedet for at fokusere på spørgsmålet om Ekstrabladets adfærd og renvaskning af de øvrige medier i almindelighed og avisen selv i særdeleshed og Helle Thornings og ægtefælles privatliv o.s.v.. Kom dog for fanden til sagen selv i stedet for al den afledende og medie legitimerende udenomssnak.

@ Curt,

Du siger "Sagens kærne er [..]". Her drejer det sig faktisk om en anden sag.

Casper Fryd Rækjær

@Vibeke Svenningsen:

Information må skrive hvad de vil. Men at HTS overhovedet føler sig nødsaget til at gå i offentligheden med sin ægtefælles seksualitet, det har ikke noget med nogen revisor at gøre. Det skyldes ene og alene, at der er en Skattesagskommission. Og den er der, fordi pressen fandt det nødvendigt at gå offentligt med fortrolige, personlige oplysninger.

Jeg er bestemt ikke tilhænger af HTS. Men at pressens sidste bastion nu også har kastet sig ud i en grundløs og spekulativ kampagne mod vores statsminister, det er simpelthen urimeligt.

I et indlæg i debatten om stakkels Rune Lykkebergs artikel bevæger jeg mig nødtvunget ned på hans niveau og nævner to faktuelle forhold:

1. Politisk redaktør: Amalie Kestler er forhenværende "pressechef" for overborgmester Frank Jensen - som vist ikke skylder HTS alverden.

2. Politisk reporter: Carsten Dall er forhenværende "pressechef" for borgmester Anne Vang, som er udnævnt af Frank Jensen, og som desuden er oplært under tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard - der vist heller ikke skylder HTS alverden.

Jeg konkluderer ikke noget ud fra disse fakta - det vil jeg overlade til konspirationsteoretikerne på Information.

Niels Engelsted

"Jeg konkluderer ikke noget ud fra disse fakta - det vil jeg overlade til konspirationsteoretikerne på Information."

Jo, men kan du ikke give et tip, Casper?

Jeg ved ikke, hvad en Informations-konspirationsteoretiker egentlig er - er man en sådan, hvis man påpeger, at begge de nævnte journalister også har en fortid på Berlingske?

Casper Fryd Rækjær

@Niels Engelsted:

Jeg vil stærkt fraråde, at man drager konklusioner på det foreliggende grundlag. Der er intet - gentager: intet - belæg for at påstå eller mene, at der er sammenhæng mellem Informations redaktionelle linje og de nævnte fakta. Det ville være ren spekulation, uden hold i nogen form for virkelighed. Du får i hvert fald ikke mig til at stå inde for det.

I øvrigt er jeg helt på linje med Christian Jensen i denne sag - en sag der i øvrigt er mere principiel og fremadrettet end skattesagen, og hvor pressen som formodet uafhængig står med den største opgave udi selvransagelse.

Hvor opstår den tankegang, at pressen er uafhængig? Det har den aldrig været, som hovedregel - det er jo derfor, at nærværende avis reklamerer med at være det.
Der fremkommer de værste manipulationer fra alle sider af spektret - Ekstrabladet havde i betænkelig grad været i stand til at skjule sin indblanding; men de kom dog til sig selv og afslørede dybden af den magtfordrejning, de deltog i. Jeg beklager, hele dette principrytteri, der formodes at tilsidesætte sund fornuft og moralsk stillingtagen kan man ikke bygge et samfund på. Når en højtstående offentligt finansieret manipulator forsøger at benytte sig af den tavshed, almindelige mennesker i fra for at blive ramt af deres nødvendige afsløringer, skal det frem i lyset, ellers gør pressen sig til meddelagtige i statsundergravende virksomhed, hvad enten denne bevæger sig over lovens grænser eller ej.
At nogen har kunnet finde på at lade oplysninger fra særlige rådgivere for landets magthavere være 'udenfor citat' nærmest som princip burde føre til fradømmelse af pressekortet hos de ansvarlige!

Ro på, nu

Jeg er noget forbløffet over, at kritikken ser ud til at ende som et internt slagsmål på venstrefløjen om, hvorvidt BT eller Ekstrabladet er værst / den egentlige skurk.

De er da for pokker begge helt ude i hampen med hver deres forsøg på plante falske historier. BT af politiske grunde; Ekstrabladet fordi det bare altid tør, hvor presseetikken siger fra.

Hvis man endelig skal vægte de to forsøg, så må det da være alvorligst, at BT faktisk ville sætte demokratiet ud af funktion, medens Ekstrabladet 'bare' ville skabe sensationer.

PS. Jeg har forøvrigt fra dag ét sagt og skrevet, at Ekstrabladets forlorne forsøg på at optræde som den samlede presses samvittighed i givet fald som første forudsætning for troværdighed ville og måtte være at fyre Kjærgaard.

Vibeke Svenningsen

Casper:

Nødsaget til det er godt nok en udlægning med modifikationer. Det er blevet fortalt til Skat af hendes egen revisor i forbindelse med undersøgelsen af sagen. Hun går ud og fortæller det, da notatet dukker op i løbet af kommissionens arbejde, og dermed offentligt kendt - så ja, stakkels, stakkels Thorning, og onde presse der omtaler denne underlige sammenhæng. Jøsses....

Casper Fryd Rækjær

Vibeke:

1. Dokumenter venligst din gentagne påstand om, at revisor Frode Holm har udtalt sig om parrets seksualitet. Det kan være han har, men mig bekendt er det ikke bevist, og han har ikke selv erkendt det.

2. Da først dokumentet indgik i en offentlig undersøgelse, var det vel bare et spørgsmål om, hvornår parret skulle tage slagsmålet med pressen. Det var nok ikke nogen nem beslutning.

3. Den offentlige undersøgelse er vel ikke led i et lyssky cover-up fra HTS's side? Hun havde nok helst været foruden. Dermed havde hun blandt andet sluppet for løsslupne påstande om, at hun hos SKAT skulle have plantet oplysninger om sin ægtefælles seksualitet. Jøsses igen…

Når vi overhovedet taler om alt dette, så skyldes det nogle onde, onde nogen - nemlig dem som bringer HTS's skatteforhold ud af den fortrolighed, man bør kunne forvente som borger her i landet. Hvem de onde er, finder Skattesagskommissionen forhåbentlig frem til. Indtil da kan presse, politikere og særlige rådgivere passende kigge indad og spørge sig selv, hvad de eventuelt kan gøre bedre i fremtiden.

Vibeke Svenningsen

Casper:

Nej, jeg skal ikke dokumentere. Selv Kinnock anerkender ved sit svar - "det må I spørge Frode om", og alle mulige blah blah blah om, at en tilfældig skattemedarbejder ved navn Inger ved en pludselig egen indskydelse skulle have ført en sådan udtalelse til notat, hvis der ikke er hændt er så debil, at det ikke værd at kommentere på. Du er i den grad ude i fantasieventualiteter, der hører til i fantasygenren. Et notat fra Skat fra et møde er et retsgyldigt bevis. Tror du, man er fri til at sige hvad som helst ved er møde ved Skat, og bagefter siger - ej, det misforstod hende der Inger altså. Derfor er Frode nu tavs som graven!

Casper Fryd Rækjær

Vibeke:

Ok, så ser vi bort fra, at revisoren ikke har erkendt noget, og at det vel ikke er mere fantasifuldt eller debilt at forestille sig en misforståelse, end det er at foreslå et cover-up med ægtefællens seksualitet som hovedingrediens.

Intet sagt eller skrevet peger direkte på HTS - bortset fra en masse uunderbyggede og løsslupne teorier og hvad-nu-hvis-fortællinger. Måske finder politiet eller Skattesagskommissionen frem til noget, i så fald skal vi nok få det at vide.

Og jeg har vel ret til at mene, at stakkels Lykkeberg er ude på et ækelt skråplan - og hans meningsfæller med ham. Eller bliver jeg så en del af et meningspoliti?

Er det ikke mest interessant, hvorfor Thorning har følt sig tilskyndet til at dementere en påstand? Den lidt for selvoptagne danske offentlighed forstår tilsyneladende ikke, at den engelske presse nok ville være ekstremt interesserede i, om Hon. Stephen Kinnock skulle have noget snavs at skrive om, især nu hvor der er godt grund til at tage fokus fra Murdoch-pressens eget snavsede vasketøj.

BT er endnu ikke blevet afhørt

Nu viser det sig, at Københavns Politi under Reimanns ledelse fortsat (!) ikke har afhørt BT i sagen.

Ud over de mange andre fodfejl, som Københavns Politi under Reimanns ledelse allerede har foretaget i denne sag, nærmer den sig nu næsten absurde dimensioner. Man gnider sig i øjnene og spørger vantro, om Danmark er en banarepublik?

Jeg håber, der er nogen, der orker at holde styr på alle disse fodfejl, og at Reimann en dag kommer til at stå til ansvar for dem.

Hans Jørgen Lassen

Man har svært ved at forstå, at Reimann kan sidde på den post. Den ene fadæse efter den anden ...

Den var grov, meget grov, den der absurde juridiske udlægning af brud på tavshedspligten. Den må da for alvor have kompromitteret ham i fagfællers øjne.

Loft ved ikke, om han har været 'afhørt'

Iflg. samme link erklærer tidl. departementschef, Peter Loft, at han ikke ved, om han er blevet afhørt.

Så ringe er retsplejen altså sunket i dette land, at en borger - her en central person i en alvorlig straffesag - ikke ved, om hans samtaler med dansk politi har været en 'afhøring'.

Vibeke Svenningsen

Casper:

Alt peger på Thorning og Kinnock - det er debilt at mene, jamen det er nok bare en skattemedarbejder, der har misforstået revisoren. Man misforstår ikke noget sådan, en skattemedarbejder får ikke pludselig en hjerneblødning og skriver i et notat en borger er home/biseksue eller en revisor er blevet besat af en ånd, der får ham til at sige det.

Hvad er det tror - revisoren skal indrømme for at det passer. Halloooooooo - der ligger et mødenotat fra et møde! Det kan man ikke tilbagekalde!

Men I står da frit for at mene Lykkeberg og Syberg osv er onde osv for at skrive om det. Det vil være en sort dag for pressen, hvis de ikke gjorde det udfra - hvor er det synd for Thorning. Det er ikke synd. Hun er så skyldig i sit eget rod, som nogen kan være.

Din naivitet er helt din egen, og nu har jeg spildt nok tid på den, men glæder mig blot over, du ikke skriver artikler jeg skal læse!

Hans Jørgen Lassen

Mihail,

jeg fulgte dit link, og det er jo chokerende. Tag dette citat:

"Så hvis BT ønsker at afgive forklaring, er der al mulig lejlighed til det den dag i morgen ..."

Jamen, dog! Hvis BT ønsker at afgive forklaring!

Den er da helt gal med Reimann.

Hans Jørgen Lassen

Vibeke Svenningsen,

for god ordens skyld: det var altså Kinnocks skatteforhold, som sagen først og fremmest drejede sig om. I afgørelsen af 16. september 2010 indgår ikke noget af det, du kalder statsministerens rod.

Lad mig tilføje, at sagen fremstilles igen og igen forkert.

Hr. Kinnock havde for 2009 selvangivet som fuldt skattepligtig til Danmark.

Skattevæsenet ændrede dette til, at han ikke var skattepligtig i Danmark.

Så der er altså ikke tale om, at han, hr. Kinnock, for det relevante år forsøgte at slippe for dansk skattepligt. Tværtom. Det var skattevæsenet, ikke ham selv, der mente, at han ikke var skattepligtig her i landet.

Vibeke Svenningsen

Nej, der var møder, der over årene skulke afklare, hvor Kinnock var skattepligtig. Og ja, Kinnock nåede lige med en feberredning at indgive en selvangivelse, da sagen rullede i pressen. Det ændrer ikke en hattefis på, hvad forløbet et i Skats undersøgelse - og drop din belæring af det er Kinnock og ikke Thorning. Det ged ethvert barn. Så dit klågeåge tilgang er banal.

Vibeke Svenningsen

Enhver anden ville man forvente en forhåndafklaring af skattespørgsmålet, da Kinnocks arbejdsrelation ændres. Det er dælme mærkeligt, de ikke for et lille gebyr fik et forpligtende svar fra Skat istedet for selv at mene, der ikke er noget at komme efter, så indgive selvangivelse, så handler de om, de har talt dage, så omkring, hvorvidt han er tilflyttet - alt det var i spil i perioden, hvor sagen undersøges af Skat - og så åbenbart Kinnocks seksualitet. Alt det rod, er Thornings eget ansvar. Ikke andres! Og jo, man må undres over, de ikke fik det ordnet med en lille mail, da han stoppe som diplomat, da intet absolut intet tyder på, de har været helt fjong på, de vidste, hvad de havde gang iht lovlighed,og det må klæbe til en statsminister - og selvfølgelig skal pressen skrive om.

Som de skal skrive om alle de afledte ting denne sag fik af ulovligheder!

Hans Jørgen Lassen

Kinnocks diplomatstatus var, så vidt jeg kan se af Skats redegørelse, kun gældende i 2007 og januar måned 2008.

Jeg tvivler i øvrigt på, at den er relevant for spørgsmålet om skattepligt i Danmark, da han jo ikke fungerede som diplomat her i landet, men i St. Petersburg i Rusland.

De særlige regler for diplomater gælder for udenlandske diplomater i Danmark:

§ 3 (kildeskatteloven).
...
Stk. 2. Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt tjenestepersonale og privat tjenerskab beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser ...

Hans Jørgen Lassen

I øvrigt finder jeg den abstrakte mistænkeliggørelse af personer dybt usympatisk.

Hvis man konkret kan påvise, at hr. Kinnock har udøvet magtmisbrug eller på en eller anden måde har ført skattevæsenet bag lyset, ja, så, ville det være en helt anden og gedigen snak.

Men det kan man jo ikke.

Vibeke Svenningsen

Det er irrelevant, hvad du synes iht pressen relevanskriterium. Gud ske tak og liv. Det handler om, er det noget relevant at skrive om iht offentlig interesse. Det er der her. Hvad dine sympatier er, er ikke relevante. Du er ikke statsminister eller kandidat til at blive det!

Vibeke Svenningsen

Jeg ved ikke, hvad der er din grund til at rode rundt med konspiratoriske påstande i en for længst afsluttet sag, der ikke bliver genoptaget. Du og andre prøver febrilsk at holde liv i mudderkastningen mod den nuværende statsminister på grundlag af hendes ægtefælles skatteforhold på trods af, at mange forstandige mennesker på denne avis og andre debatsider detaljeret har argumenteret for, at der ikke er antydning af hold i konspirationsteorierne, eller at forskellige påstande om enkelte detaljer er grotesk overdrevet eller fuldstændig misfortolket.

Jeg forledes til at tro, at du enten går et ærinde for at fjerne fokus fra den verserende kommissionsundersøgelse og dens fokus på helt andre politikere end statsministeren, og at du mener, at de gentagne mudderkastninger nok alligevel får noget til at hænge ved. Den anden mulighed er, at du ligesom flere medier og et par håndfulde andre debattører rundt omkring ikke kan få dig selv til at indrømme, at du tog fejl, da du faldt for BTs kampagne i 2010, at du var så overbevist om, at Kinnock snød i skat, at du ikke VIL forstå, at det var en mediehetz uden hold i de skatteretlige regler. Uanset hvad, er det en usmagelig kampagne mod Kinnock - og statsministeren - du er ude i.

Vibeke Svenningsen

Lisa:

Det er end ikke værd at kommentere på. Grunden er notatet er blevet offentligt kendt. Hvad dit motiv er for, du mener, det hverken må skrives om eller nævnes, kan man kun gisne om. Det vil jeg undlade at gøre - blot konstatere, nogen mener alt ikke tåler dagens lys, og nævnes det, gøres de, der nævner det onde osv. Jøsses

Kommission og dette har intet med hinanden at gøre som sådan, hvor meget du end vil gøre dem, det tillader sig ar være kritik overfor Thorning i hendes tilgang til skattesagen, ikke at formå at se kommissionssagen som den er. Den mangel på evne til at se to spor lader jeg dig og andre om - ligesom jeg kader andre om at mene, der skal holdes kæft i en større sags tjeneste!

Vibeke Svenningsen

Især - især, og det kan ikke skrives stærkt nok, at pressen ikke skal skrive om homonotatet fra Skat. Jeg har da aldrig kendt magen til tilgang til pressen.

Vibeke Svenningsen

Og en sidste ting - tro ikke, du tjener Socialdemokratiets sag ved at tro, du kan udskamme dem, der nævner det banale her, eller smuder om med angreb mod pressen for at skrive om Thornings eget rod. Tværtom - det skader big time.

Hans Jørgen Lassen

Vibeke Svenningsen,

du har læst SKATs afgørelse af 16. september 2010 i Kinnocks sag, og du finder den åbenbart problematisk.

Hvori består efter din mening det problematiske i den afgørelse?

Vibeke Svenningsen

Hans Jørgen:

Du har ikke forstået en meter af det, jeg skriver. Nej, jeg finder ikke afgørelsen problematisk. Jeg finder Thornings tilgang og håndtering problematisk. Fx ikje at få afklaret skattespørgsmålet forlods, så der ikke bliver en sag. Alt rodet om, hvorfor hun mente, de ikje gjorde noget ulovligt, for så alligevel at indgive selvangivelse. Dernæst kommer det nu frem, at deres egen revisor bringer homovinklen op på et møde, inden Skat træffer deres afgørelse, men er ved at undersøge sagen, om det kan derfor af gode grunde på daværende tidspunkt ikke vides, hvordan Skats afgørelse vil falde ud, og hvilke præmisser de vil lægge til grund for deres afgørelse.

Dernæst går Thorning først i pressen, da hun bliver bekendt med, at notatet ville blive offentligt kendt i kommissionsarbejdet - en damagecontrol, hvor der spilles på, det er synd for dem og rygterne er bare meget, meget hårde ved familien...jamen, halloooooo - det er grundet notatet, det er blevet mere end rygter. I sidste uge var jeg i Kbh, og da blev der grint meget af alle de politiske knaldehistorier - men de er, hvad de er rygter, uden de nævnes i hverken verserende skattesager osv. Men at falde på halen og falde for den der...stakkels, stakkels Thorning er ganske enkelt for naivt.

I øvrigt må et relativt kvikt menneske blot undre sig over, hvorfor Thoning aldrig på et tidspunkt fik tanken om, at hendes mands skatteforhold kunne blive et problem - det er så indlysende som noget kan være. Så kan man kalde befolkningen småborgerlig, ikke globale, ikke kosmopolit osv - det ændrer bare ikke ved, skattesagen har skadet socialdemokratiet rent politisk, når befolkningen sidder tilbage med indtryket af, der er gjort nærmest hvadmsom for at undgå skattebetaling i Dk efterlods - og kun hårdt presset af pressen indgives en selvangivelse, som så blot er med til at cementere, de ikke vidste, de var i god tro, så var det jo unødvendigt osv. Så nej, det handler ikke om afgørelsen - det handler om håndtering og en smule habitus.