Leder

Fra Fyn til Sandholm

Debat
12. september 2012

Der gik kun 12 dage, fra Højesteret 23. august havde afgjort, at Bagmandspolitiet havde konfiskeret 10 mio. for meget fra den fynske virksomhed Bukkehave i den såkaldte Olie For Mad-sag fra 1990’erne, til den første virksomhed meldte sig på forsiden af dagbladet Børsen: Grundfoss kræver millioner retur i bestikkelsessag.

»Efter at vore jurister har gransket afgørelsen i Højesteret i Bukkehave-sagen, forventer vi, at statsadvokaten nu af egen drift tager affære og genåbner de indgåede forlig omkring tilbagebetaling til staten,« udtalte pumpefirmaets kommunikationschef til erhvervsavisen.

I denne sammenhæng er det centrale, hvor hurtigt en virksomhed forventer, at myndighederne af sig selv reagerer på en principiel afgørelse i Højesteret, hvis den kan have betydning for andre virksomheder.

Der gik mere end tre måneder, fra Højesteret 1. juni med en enstemmig afgørelse fandt, at daglig opholdspligt og meldepligt tre gange om ugen i Sandholm for den tidligere hashvagt Elias Karkavandi var i strid med hans menneskerettigheder, til Justitsministeriet fulgte op på afgørelsen i forhold til andre på tålt ophold. Det skete først i torsdags med en instruks om, at udlændingemyndighederne fremover hver sjette måned skal se på sagerne for at sikre, at udlændingene ikke er pålagt opholds- og meldepligt i et omfang, der er uproportionalt i forhold til deres ret til fri bevægelighed.

Også udlændinge på tålt ophold kan have forventninger, selv om de i modsætning til virksomheder som Grundfoss ikke har ansatte jurister og kommunikationschefer. Derfor kunne man tro, at Justitsministeriet under netop en socialdemokratisk minister hurtigere havde undersøgt, om myndighedernes praksis i forhold til tålt ophold lever op til højesteretsafgørelsen.

»På alle måder en sjusket og en usympatisk lov,« som den socialdemokratiske ordfører, den nuværende transportminister Henrik Dam Kristensen, jo sagde, inden han på sit partis vegne stemte mod den såkaldte tuneserlov i december 2008. Tuneserloven var den stramning af udlændingeloven, der pålagde samtlige udlændinge på tålt ophold en daglig meldepligt hos politiet, fordi en enkelt ifølge PET havde haft mordplaner mod karikaturtegneren Kurt Westergaard og derefter opholdt sig hos sin familie tæt på tegnerens bopæl.

»Vi har fået en særlov, der var tiltænkt at skulle få styr på en tuneser, men som imidlertid er helt uden den ønskede effekt, men til gengæld generer en række mennesker umotiveret,« konstaterede Henrik Dam Kristensen.

Efter den enstemmige højesteretsdom i Karkavandi-sagen har flere jurister her i Information vurderet, at grundlaget for tuneserloven måtte være bortfaldet. Og at dommen var en anledning til at få ændret den lovstramning, som socialdemokraterne for snart fire år omtalte som »det her forfærdelige lovforslag, som er sjusk og uden indhold«.

Der lyder dog andre toner fra regeringen og dens justitsminister, der ikke har planer om lovændringer: »Regeringens holdning er, at udlændinge på tålt ophold er uønskede her i landet. Der er tale om personer, der har begået krigsforbrydelser eller andre alvorlige forbrydelser. De skal udsendes af landet, så snart det er muligt,« som Morten Bødskov udtalte straks efter dommen med tilføjelsen: »Derfor skal vi have effektive regler, der kan understøtte dette.«

Der vil sikkert gå endnu seks måneder, inden myndighederne er færdige med at vurdere, om Karkavandi-dommen skal føre til lempelse af den pålagte opholds- og meldepligt for andre af de 37 på tålt ophold.

Man må formode, at der vil ske lempelser for andre end Karkavandi – ikke mindst set i lyset af, at politiet i Sandholm er holdt op med at anmelde overtrædelser af meldepligten til Nordsjællands Politi, som tuneserloven ellers foreskriver. En erkendelse af, at det kan være udsigtsløst at få domstolenes hjælp til at håndhæve meldepligten.

At regeringen nu vælger at lade Morten Bødskov fremstå som en hård nyser, behøver derfor ikke at udelukke en omfattende praksisændring i det skjulte. Men det giver bestemt anledning til, at offentligheden følger nøje med i, hvordan Morten Bødskov administerer den lov, som partiet tidligere har kaldt »symbolpolitik af værste skuffe«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her