Leder

Hjem til borgerkrigen

Debat
15. september 2012

Borgerkrigen i Irak var på sit højeste, da VK-regeringen i foråret 2007 fandt på den såkaldte kontraktordning. Nu skulle afviste irakiske asylansøgere have tilbud om økonomisk og uddannelsesmæssig støtte, hvis de skrev under på at rejse frivilligt hjem. Men kun 34 ud af næsten 600 irakere på landets asylcentre valgte at tage imod tilbuddet. Og som Information i går kunne fortælle, har ni af de 34, som det er lykkedes at finde og få et interview med, svært ved at klare sig i dagens Irak.

I 2007 flygtede 40-50.0000 irakere om måneden fra den sekteriske vold. Shiamuslimske militser var i færd med en systematisk udrensning af Bagdad for sunnimuslimer, og shia-militser havde infiltreret hele politienheder, der fungerede som dødspatruljer i sunnimuslimske bydele. Markeder og andre samlingspunkter blev ramt af bilbomber og selvmordsbomber. Dagligt fandt man mennesker, der var likvideret execution style, som de amerikanske soldater skrev i indberetninger fra den irakiske slagmark. Typisk bar deres kroppe mærker efter tortur. Deres hænder var bundet på ryggen, og de var blevet skudt i munden eller nakken.

Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat skulle asylansøgere fra de sydlige og centrale provinser i Irak have opholdstilladelse. Fire ud af fem irakiske asylansøgere i Danmark kom fra disse provinser. Men de danske myndigheder fulgte ikke retningslinjerne fra FN. De vurderede situationen anderledes, om end de af sikkerhedshensyn ikke selv rejste til Irak for at vurdere forholdene, sådan som det ellers er normal praksis. Langt de fleste irakere fik gennem årene afslag på deres asylansøgning, og regeringen afviste at give dem midlertidige opholdstilladelser, indtil sikkerhedssituationen blev forbedret.

Siden 2003 havde regeringen presset på for at få en hjemsendelsesaftale med Irak, så afviste irakiske asylansøgere kunne tvangshjemsendes. Men det blev afvist af først den amerikanske overgangsregering og siden de irakiske myndigheder med henvisning til den eskalerende vold i landet. For at få de afviste iraker til at forlade Danmark af egen drift havde regeringen derfor pålagt dem såkaldt motivationsfremmende foranstaltninger.

Ved blandt andet at fratage irakerne økonomiske midler søgte man at presse dem til at rejse. Det gjorde de bare ikke. Ligesom FN mente langt de fleste, at det var for farligt at tage tilbage, og de blev derfor på de danske asylcentre, hvor en stor andel i løbet af årene blev psykiske syge.De syge irakere skabte dårlig medieomtalte for regeringen, og meningsmålinger viste, at befolkningen i stigende grad var kritisk over for den førte udlændingepolitik. Venstres Eyvind Vesselbo udtalte senere, at »man kunne have overvejet midlertidige opholdstilladelser«, men som han tilføjede: »Irakerne var blevet brikker i et spil, som handlede om noget helt andet end dem selv. Det handlede om at vise, at udlændingepolitikken er stram her i landet.«

I stedet lancerede regeringen kontraktordningen for at imødegå sin kritikere. Aftalen om ordningen blev indgået med DF fire dage efter dannelsen af Ny Alliance, der med sloganet »nok er nok« truede med at hente borgerlige stemmer ved at kritisere VKO-blokkens udlændingepolitik. Samme dag som aftalen blev indgået, annoncerede Forsvarets Efterretningstjeneste, at situationen i Irak havde udviklet sig til en decideret borgerkrig, og at landet var »præget af opløsning og udbredt kaos«.

Som udgangspunkt skal afviste asylansøgere rejse hjem, og tanken om at gøre en ny start i deres hjemland lettere med økonomisk og udannelsesmæssig hjælp kan være fornuftig. For den lille andel af de irakiske asylansøgere fra den relativt rolige kurdiske selvstyreregion kunne kontraktordningen således være en god hjælp. Men for de mange mennesker fra det centrale og sydlige provinser i Irak var det en hån at tilbyde dem penge og en kort udannelse til gengæld for at rejse tilbage til borgerkrigen.

Socialdemokraternes udlændingeordfører, Jacob Bjerregaard, udtalte i gårsdagens Information, at regeringen også fremover er »klar til at bruge hele værktøjskassen« for at »motivere folk til at rejse hjem«. Forstemmende, at han ikke tilføjede, at det selvfølgelig ikke skal gælde i situationer, hvor FN advarer mod hjemsendelser. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her