Leder

Til kamp for SF

Debat
20. september 2012

Et spøgelse slap forleden løs i SF: Den nye formandskandidat, Annette Vilhelmsen, nåede dårligt at sige ordene, før partifæller, regeringspartnere og den borgerlige opposition lod karkluden vride til en rutinemæssig afvaskning af dansk politiks største skræmmebilleder:

Hun sagde boligskat, dagpengeperiode, 24-årsregel! Uha, hvad tænker Annette Vilhelmsen dog på?

Skræmt af skræmmekampagnen følte Annette Vilhelmsen sig nødsaget til én gang for alle at slå fast: Hun står inde for hele regeringsgrundlaget. Fra første bogstav til sidste punktum.

Med andre ord: Ingen snak om boligskat, dagpenge og 24-årsregel på denne side af næste folketingsvalg. Med denne edsaflæggelse forsøgte Annette Vilhelmsen at lukke én kritisk historie, men i virkeligheden kom hun til at åbne en langt mere alvorlig fortælling om det forestående formandsvalg i SF.

Både Annette Vilhelmsen og Astrid Krag går dermed til formandsvalget med forsikringen om at stå vagt om regeringsgrundlaget i dets nuværende form. Her skal vi huske på, at regeringsgrundlaget er resultatet af en række politiske kompromiser mellem tre regeringspartier. Huske skal vi også, at det var SF, der på vigtige områder underordnede sig de andre partiers krav for at indfri det overordnede mål: Regeringsmagten.

Altså føler de to formandskandidater sig mere loyale over for kompromiserne i det fælles regeringsgrundlag, end de føler sig loyale over for partiets eget principprogram.

Underligt er det ikke, at Astrid Krag som en del af regeringens ministerhold lader sig forpligte af regeringsgrundlaget. Men pudsigt er det at følge, hvordan hendes støtter i partitoppen affejer ethvert politisk forslag med argumentet om, at det vil være et direkte angreb på regeringsgrundlaget.

For få uger siden argumenterede SF’s politiske ordfører, Jesper Petersen, således selv for, at regeringen måtte suspendere den halvering af dagpengeperioden, der fra nytår rammer tusindvis af danskere. Selv efter beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) præsentation af en akutpakke, der netop er en håndsrækning til de snart tidligere dagpengemodtagere, mente Jesper Petersen, at det må regeringen kunne gøre bedre.

Men når Annette Vilhelmsen gentager samme kritik, afvises hun netop med regeringsgrundlagets ordlyd som begrundelse.

Netop en kritisk tilgang til regeringsgrundlagets kompromiser burde være Annette Vilhelmsens chance. Ikke mange muligheder levnes hun, og som Information i dag erfarer har SF’s hold af ministre besluttet at stemme for sundhedsminister Astrid Krag som formand. Hvis ministrene kæmper for regeringsgrundlagets kompromiser, kunne Annette Vilhelmsen gøre sig til kandidaten, der kæmper for SF’s principprogram.

Hun kunne fastholde, at hun som SF-formand ikke vil vente til næste valgperiode med at arbejde for at gøre det bedre for dagpengemodtagerne. Hun kunne fastholde, at hun som SF-formand ikke vil vente til næste valgperiode med at tage et nødvendigt opgør med boligskatten. Her er SF jo rent faktisk enig med både støttepartiet Enhedslisten og den regeringspartner, de ellers tvinges ind i kompromiser med: de radikale.

Margrethe Vestager tror heller ikke på Socialdemokraternes og de borgerliges skræmmekampagne om, at hævede boligskatter vil sende bunden af det i forvejen bundløse boligmarked og børnefamilier fra hus og hjem. Vi kender sangen, men melodien er falsk.

De økonomiske vismænd har for længst fremlagt en model, der på den ene side beskytter udsatte boligejere, og på den anden side øger beskatningen af alle dem, der tjener på boligspekulation. Det er reel omfordeling, det er socialt retfærdigt, og det er økonomisk langtidsholdbart. Det er på mange måder alt det, SF i sit partiprogram siger, at de vil arbejde for, men som er gået tabt i regeringsgrundlaget.

Trist er det, at SF’s medlemmer kun får muligheden for at stemme på formandskandidater, der kæmper mere for regeringsgrundlaget end for partiets mærkesager. Det politiske kompromis er uomgængeligt, særligt i et regeringssamarbejde, men det bør ikke ophøjes til ideal for SF’s kommende formand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Jeg forstår ikke hvorfor Enhedslisten stort set aldrig taler om folkepensionister men overlader dem til Dansk Folkeparti.

I det hele taget er jeg flere gang i den senere tid kommet til at tænke på, at med den udlændingepolitik regeringen alligevel fører, ville der ikke have været den store forskel, hvis det var DF man havde haft med i regeringen i stedet for de radikale.

Derimod ville der have været en væsentlig forskel på det sociale område for egne borgere.

Inger Sundsvald

Ups! Forkert tråd.

Her:
Det kan man da kalde for topstyring. En SF-formandskandidat må ikke engang sige at hun vil arbejde for SF-politik, og heller ikke hvad SF-politik er.
Hvis Vilhelmsen makker ret, så kan det sådan set være det samme med hvem det bliver.