Leder

Ladt i stikken

17. september 2012

Mere end ti år. Så længe har vi været i gang i vores tids store demokratiseringskrige, Irak og Afghanistan. Krige, der er kendetegnet ved, at vi er gået ind i dem for at udskifte statsapparater, vi ikke fandt acceptable, og indsætte og opbygge nye, som skulle være det.

I mere end ti år har vi også vidst, at fængselssystemerne i de lande, vi gik ind i, var betændte. I meget, meget længere tid har det været velkendt, at krige som vores får mængden af tilbageholdte i fængselssystemerne til at eksplodere.

Man kan derfor godt blive lidt chokeret over den tilsyneladende ubekymrede enighed hos de medlemmer af krigens ledelse, som udtalte sig. Alle som en giver de en ny ph.d.-afhandling ret i, at de stadig ikke har taget på sig at give vores udsendte soldater klare retningslinjer om, hvordan de skal håndtere tilfangetagelser i krigen.

Skal soldaterne tage fangernes skæbne på sig, når de nu er med til at tage dem; skal de gribe ind over for de systematiske overgreb fra de sikkerhedsmyndigheder, vi gerne vil samarbejde med; skal de simpelthen forsøge at undgå alt, der kan føre til tilfangetagelser, dvs. næsten enhver militært relevant situation? Det sidste er ligesom bøjede regler og vildledende rapporter ifølge de interviewede soldater i den nye ph.d. blandt konsekvenserne af den ansvarlige ledelses berøringsangst.

Et helt essentielt spørgsmål og det medfølgende ansvar, juridisk og menneskeligt, er overladt til soldaterne, som af samme grund føler sig lammet og ude af stand til at udføre det job, de er sendt ud til. Man forstår dem. Ikke bare de irakere og afghanere, vi spiller myndighed overfor, men også vores egne soldater, er blevet svigtet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Krig er sygt. Vi skulle have trukket os ud for længst. Krigen skulle have været afsluttet forlængst. Lad os komme hjem i en fart - og slip alle fangerne løs med det samme.

Regimet i Kabul gør i øvrigt klogt i at få forhandlet en fred med Talaban og alle de forskelige grupper i landet om en fremtidig ordning, jo før jo bedre. Og så ellers ud med Nato/ISAF i en fart.

Hans Jørgen Lassen

Forfatteren skriver:

"vi er gået ind i dem for at udskifte statsapparater, vi ikke fandt acceptable"

Hold nu da op med det der absurde, altindkluderende VI!

Det er da for faen ikke den samlede danske befolkning, der har invaderet Afghanistan og ønsket at tage plads i deres lovgivende forsamling.

Prøv for en gangs skyld lige at placere ansvaret, der hvor det hører hjemme. Og det gør det sgu ikke hos "OS".

Hvem ville invadere? Prøv lige at specificere det? Hvem ville føre krig? Sgu da ikke dig og mig.

Nogen ville. Hvem ville?

Bestemt ikke den samlede danske befolkning i enig samdrægtighed.

Hvad med lige at udpege ophavsmændene eller kvinderne til denne krig?

Principielt sande ord, Hr. Lassen,

men der er dog en meget stor del af befolkningen, som i kraft af deres stemmeafgivelse og der af følgende legitimering af ophavshennerne (nysvensk), som må vedkende sig et medansvar for nu ganske mange krige og andre ulykker i de sidste par årtier.