Leder

Baglæns salto

Debat
17. oktober 2012

SF har foretaget en baglæns saltomortale mellem slægtleddene. Som skatteminister er Thor Möger Pedersen erstattet af Holger K. Nielsen, der kunne være hans bedstefar. Holger K. kommer til at lune sig i magtens lønkamre som politisk anstandsherre for den 52-årige partiformand Annette Vilhelmsen i regeringens koordinations- og økonomiudvalg.

Ny formand for SF’s folketingsgruppe bliver Anne Baastrup. Det er kun som gruppeformand, hun er ny. Ellers er hun gammel i gårde. Hun blev medlem af SF’s hovedbestyrelse i 1992 og var med til at gøre Holger K. Nielsen til formand i 1991 og Villy Søvndal til hans efterfølger i 2005.

Revolution har det med at afløses af restaurering: Det gamle regime vender tungt tilbage. Således også i SF. Villy Søvndal fandt det opportunt at omgive sig med magtkåd ungdom. Blandt Søvndals fejlbedømmelser var, at han også kunne lade sine protegéer afløse sig. Men den gik ikke. Dertil var for mange aldrende partitæer blevet trådt på. De unges trampen banede vejen for en genkomst af dem, der ikke kunne finde ud af at bruge positionerne til noget, dengang de selv var unge.

Denne mumiernes magtparade – hvor fører den SF hen? Formentlig tilbage til kendte udgangspunkter. Hvor skulle Holger K. Nielsen ellers søge hen? Allerede i sin formandsvalgkamp mod Steen Gade i 1991 gjorde Holger K. en dyd ud af at fremstå som vogteren af SF’s arvegods. Man kan håbe, at de mellemliggende 21 år har lært Holger K., at Steen Gade havde fat i den lange ende, da Gade talte om SF som det nødvendige grønne parti. Men dette håb har endnu til gode at have noget at være i.

I Enhedslisten må de grine lumsk. De har fået et SF, der er mere sårbart over for traditionelle venstrefløjslokkerier. Uden at SF er blevet mere konkurrencedygtigt i sin appel til ungdommen.

Bemærkelsesværdigt er det, at kun 59,4 procent af SF’s medlemmer stemte ved formandsvalget. De 40,6 procent kan have tænkt, at de er for unge til at bestemme noget længerevarigt i SF.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er stadig en gåde hvorfor stememprocenten (59,4) var så lav til et så focuseret valgopgør.
Jeg ville have forventet en stemme% højere end til folketingsvalg, noget mellem 90 og 99.
Kun 40% af SF's medlemmer står bag bedstemor og mumierne.

Jørgen Rygaard

"Mumiernes vagtparade" - endnu en seriøs leder i Information.

Det var dog en ualmindelig ’dum’ og små intrigant leder af David Rehling.
Rehling lyder nærmest som en dårlig kopi af Brian Mikkelsens tudekiks over, at nogle fæle socialister og marxister drillede den pæne dreng fra det pæne borgerskabs pæne hjem i ’skolen’, ved hele tiden at vifte ham om næsen med den store stygge Marx’ Kapitalen, hvoraf han har tage ubodelig skade. Hvor sørgeligt!
Nå, men man får måske samtidig et indblik i, hvordan stemningen i dag er hos Gade, Auken & Co, og det er jo ikke så ringe endda!
Hvad dr imidlertid overser, er, at havde Gade & Auken vundet i 1991, så havde den situation der er opstået i dag bare optrådt 20 år tidligere med SF i samme elendige forfatning som i dag, for Gade & Co. ville med garanti have gennemført det samme politiske stunt som Søvndal & Co. nu og med samme resultat, havde de fået magt, som de havde agt. Derfor støttede de også Astrid Krag i formandsvalget i en sådan grad, at de tvang eller pressede Ida Auken til at trække sit kandidatur til posten, hvilket de formodentlig inderligt fortryder i dag (?)!
Rehling skulle have set TV2 News Tirsdagsanalyse i går inden han skrev sin leder, så ville han have set et manifest opgør med mediernes liggen på maven for Søvndal og Thor Mögers påstående politiske genialitet, som det dr så smagfuldt kalder mumierne nu skal forsøge at rydde op efter, hvis det overhovedet er muligt, og hvis partiet SF overhovedet skal have og får en fremtid.
Det er jo, frit oversat fra Mogensen, ingen kunst at komme i regering, hvis man sælger hele ens politiske butik for at komme derind! - og slet ikke når ens politiske boldøje tilmed er så elendigt eller arrogant, at man ikke opdager, at man har mistet hele sit politiske bagland i processen.
På den måde var det ikke kun Søvndal & Co., der fik en med spaden – for nu at blive i M & K’s malende sprog – ved SF’s formandsvalg, men samtidig medierne og deres liggen på maven for Søvndal & Co.’s OG dermed også Gade & Aukens politiske stunt - og herunder Information ved signaturen dr!

Og i øvrigt dr, så er den leder lang under vanlig standard!

"De unges trampen banede vejen for en genkomst af dem, der ikke kunne finde ud af at bruge positionerne til noget, dengang de selv var unge", skriver Rehling.

Nej det undre, at David Reling ikke blev formand for Venstre. Hvorfor brugte han ikke positionen?

Det er muligt og endog sandsynligt, at både dr og Information tager kraftig afstand fra alt, hvad der har med kommunisme og stalinisme at beskaffe, men lidt historie retouchering har de da fået lært.
For både Information og David Rehling ved så udmærket godt, at SF med Holger K. i spidsen og med Anne Båstrup og Åge Frandsen som MF'ere strakte sig langt og meget pragmatisk, og efter min mening til tider (alt) for langt, som parlamentarisk grundlag og støtteparti for Nyrup regeringerne i 90'erne, herunder adskillige af deres finanslove.
Ydermere ved de godt, at SF med Holger K. i spidsen udviste en sjælden grad af pragmatisk og politisk ansvarlighed, med store politiske konsekvenser for hans formandsperiode, i forbindelse med Det nationale kompromis og Edinburgh aftalen.
At Holger K. og SF derefter, med vanlig SR adfærd overfor SF og venstrefløjen, uden videre blev hældt ned af brættet i forbindelse med regeringsdannelserne efter Schlütters afgang er lige så velkendt politisk stof for dr og Information.
Derfor er dr's perfide angreb på Holger K. og Anne Båstrup at sammenligne med det Svend Auken engang sagde, først pisser de på mig og bagefter håner de mig for at lugte af pis!
I sin iver for at tækkes Gade folkene overser dr såmænd også, at de grønne i SF først og fremmest blev anført af - ikke Steen Gade og M. Auken - men af Christian Bundgård!
Jeg ved ikke om det er dr's ungdommelige oplevelser a la Brian Mikkelsen eller politisk forlovelse med den grønne Gade & Auken fløj i SF, der fuldstændig slører David Rehlings journalistiske boldøje, men det er for ham selv og Information uvederhæftig, politisk domineret og partisk journalistik udover det normale i avisen.

Ja, det var Christian Bundgårds vindmøller der vandt kampen i partiet, mod Morten Langes Akraft, og dermed SF's dengang nye grønne linie.!