Drømmen om Europa

I dag er det 40 år siden, danskerne stemte ja til medlemskab af EF. Drømmen om et Europa uden krig er blevet virkelighed, men det europæiske projekt er aldrig blevet en folkesag. I Danmark deler EU fortsat befolkningen – men med nye brudflader
I dag er det 40 år siden, danskerne stemte ja til medlemskab af EF. Drømmen om et Europa uden krig er blevet virkelighed, men det europæiske projekt er aldrig blevet en folkesag. I Danmark deler EU fortsat befolkningen – men med nye brudflader
2. oktober 2012

Med en særudgave af Information markerer vi i dag 40-års-dagen for den danske folkeafstemning til EF. Fra forside til bagside tager vi afsæt i afstemningsdagen 2. oktober 1972, der blev en generations definerende brudflade.

Vi sang, talte og skrev – ikke mindst denne avis – om fordele og ulemper, drømme og håb for det europæiske fællesskab, og i dag som dengang siger vi både ja og nej til EU.

Var EF andet end flæskeafregning i et kapitalistisk markedsprojekt? Var det et fredsprojekt skabt af tyskerskræk? Skulle Danmark erstatte det nordiske kollektiv med bureaukraterne i Bruxelles?

Enighed om projektet er vi aldrig nået til, men vi endte med at stemme ja, og i dag må vi til vores forældregeneration sige: Tak for det. Trods alt!

Vi siger ja til EU, men vi siger nej til alle de dårlige udviklingstendenser, der desværre træder stadig tydeligere frem. Skal vi være solidariske med de sønderslåede sydeuropæiske økonomier, og kan EU kaldes et demokratisk fællesskab, når Tyskland alene træffer afgørende beslutninger?

Tør vi tro vi på, at EU kan anvise vejen til en grøn omstilling, der løser den økonomiske krise, uden samtidig at forværre klima- og brændstofkrisen? Det er de svar, vi i dag – ikke mindst denne avis – bør forlange af det europæiske projekt.

Nemt er det at påpege de demokratiske skavanker ved de europæiske institutioner. Men når denne årsdag er omme, står vi tilbage med et europæisk kontinent, der i en verdenshistorisk lang periode har oplevet – om ikke fred – så i hvert fald været forskånet for ødelæggende krige.

Kontrafaktisk historieskrivning må gerne bestride, at det skyldes den tysk-franske Kul- og Stålunion, der for godt 60 år siden lagde grunden til det projekt, vi for 40 år siden stemte os ind i. Det er teori og tankespind; realiteterne bør vi netop i dag glædes over.

Vi har siden 1972 skabt et bedre Europa, men vi har også skabt et Europa med en uregerlig koncentration af magt.

Velkommen til denne særudgave af Information!

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Klausen

når denne årsdag er omme, står vi tilbage med et europæisk kontinent, der i en verdenshistorisk lang periode har oplevet – om ikke fred – så i hvert fald været forskånet for ødelæggende krige.

Kontrafaktisk historieskrivning må gerne bestride, at det skyldes den tysk-franske Kul- og Stålunion, der for godt 60 år siden lagde grunden til det projekt, vi for 40 år siden stemte os ind i. Det er teori og tankespind; realiteterne bør vi netop i dag glædes over.

Sikke noget kontrafaktisk vrøvl. Efter 2. Verdenskrig var Europa svækket og delt mellem de to supermagter USA og USSR. Hvordan i alverden skulle man have kæmpet mod hinanden uden om de realiteter?

Euroen er en katastrofe; den værste politiske beslutning for Europa siden Versailles-traktaten. Men resten af EU er vel - ok. Som handelsblok er EU meget stærk, og uden den ville USA og andre spille europæerne ud mod hinanden. Og standardisering og administrativt samarbejde og koordinering har immervæk sine praktiske fordele.

Men demokratiet lider, og det er meget skidt i en tid, hvor den politiske elite tager den ene tåbelige beslutning efter den anden. Folk søger mod de ekstreme partier, fordi centrumpartierne lever i en fantasiverden, hvor fascismen og kommunismen vil komme igen, hvis euroen går i stykker, og ikke pga. langvarig massearbejdsløshed, der skaber armod og desperation.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Ole Kvint

Den eneste mulighed for at befolkningerne kan få indflydelse på EU er ved at lave terror, ved at dræbe politikerne.

Så længe euroen findes, så længe vi spændingerne vokse. Hvis euroen ikke begraves fredeligt så døder den i krig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Tak for Ja'et men lad os se at få dette demokratiseret og få det til at fungere med en ordentlig/bedre arbejdsfordeling mellem det lokale, det nationalstatslige og det overnationale. Lad os så arbejde henimod en fælles udenrigspolitik og finanspolitik (så vi kan give Kina Indien og USA et kvalitativt globalt modspil for fred og samarbejde), lad os få en ordentlig social udligning mellem de rigere og de fattigere, en bedre miljøpolitik, ikke mindst en der kan sætte en progressiv global dagsorden - lad os også få en fælles politistyrke, og også gerne et fælles forsvar.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens   Jensen

UD AF EU og ALDRIG ind i euroen Så er det sagt Tilbage til det nordiske samarbejde , og fri handel med hvilken lande vi vil og kan sammen med ikke flere federale stater det er jo udemokratisering bare kig på usa den sidste tid .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens   Jensen

Og til de glade ja sigere tænk jer nu en ekstra gang om de ser ikke ud til at være særlig glade for eu demokrati i grækkenland , spanien eller portugal hvoffor mon pgr af en finaskrise som EU apparatet har skabt sammen med det grådige banker og ignorante politikere der ikke aner hvad de laver

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Pieterse

Lad os få nationalstaterne tilbage i fuldt flor, lad nationalismen finde sit naturlige leje, lad nærdemokratiet blomstre i suveræne stater, hvor politikerne står til ansvar overfor deres egne befolkninger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

Nu har jeg i flere debatter læst at det er EU der har skabt finanskrisen.

Til det kan jeg kun sige : lad os få mere EU.

Vi styrer allerede verdensøkonomien. Tænk jer bare, hvad det kan ende med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Selvfølgelig vil Grækerne ikke ud af EU - glade eller ikke glade - og hvis de ville skulle de så også selv rydde op efter de politikere de selv har valgt gennem årende- og det vlle sgu ikke blive for sjov - landet ville øjeblikkeligt gå totalt bankarot - og så vil det først for alvor gå galt. Vi kan diskutere om der er gjort tilstrækkeligt for at hjæølpe dem og at det var ånsvagt at lancewre en Euro uden en fælles finanspolitik og uafhængig EU bank - men ingen af de fattige lande vil ud af EU - og deres venstrefløj vil slet ikke - det er kun folk i velbeslåede lande der fabler om den slags og de gør de - når ælat skarbes vægt - fordi de ikke vil dele deres velsstand med de fattyigere EU lande - det er egoisme under dække af alle mulige tåbelige bortforklaringer - intet andet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Anders Jensen er da i det mindste ærlig når han erklærer sig som nationalist - han er selv sagt borgerlig - socialister kan ikke være nationalister - eller rettere det kan de men det er en type 'socialister' vi andre ikke vil have noget at gøre med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Andersen

Tja for mig forekommer det en smule ulogisk at vi fiser rundt i hele verden og bekriger diverse regimer, vi ikke kan lide, for at indføre et demokrati befolkningerne der ikke kan administrere, medførende de samme befolkningers dybeste ulykke og armod.
Det gør vi fordi vi anser demokratiet for den højeste lykke og vejen til "frihed!!"
Alt imens vi så selv har en høvdingeklan , som overhoveder, hvor titler som statoverhovede går i arv.

Omvendt når det handler om os selv, så er en merpris for vore flæske sider det væsentlige, at vi måske kan forøge vor "levestandart", uden at medtage livskvalitet, som argumen for at afgive næsten hele vor suverenitet til EU og det helt skingrende vanvittige projekts underskud i demokrati bliver nævnt som en beklagelig biting vi kan ordne en gang ved lejlighed.
Alt imens underskrivelsen af finanspagten og bindingen til i al fremtid at føre en stok konservativ borgerlig finanspolitik, som medfører ændringer af det danske samfund vi blot er begyndt at ane konjukturerne af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Kontrafaktisk historieskrivning? Ja, når I nu selv siger det - for ellers jeg ved da ikke hvilken fantasiverden, skribenten befinder sig i. "Et europæisk kontinent, der i en verdenshistorisk lang periode har oplevet - om ikke fred - så i hvert fald været forskånet for ødelæggende krige".

Uanset forsøget på et indskudt forbehold er dette noget eklatant vås. Problemet er måske, at skribentens udsyn til et "europæisk kontinent" er indskrænket til et hjørne af Vesteuropa. For de fleste andre rækker Europa helt til Ural, og trækker derfor de forholdsvist nyligt nedbombede lande på Balkan ind, samt naturligvis de russiske konflikter med Aserbajdsjan om Nagorno-Karabakh, Georgien om Sydossetien og Abkhasien samt Tjetjenien.

Europas ødelæggende krige fortsatte naturligvis også i eksporteret form i de tidligere kolonier, samt nyligt i Afghanistan, Irak og Libyen. Jeg vil da håbe, at Information har fået et solidt tilskud fra EU, og at dette er avisens tynde undskyldning for at præsentere læserne for den slagt ufortyndet vrøvl og propaganda.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mogens Weile

Vi blev taget groft ved næsen

Kort fortalt er EU ikke de europæiske lønmodtageres union. EU er en overnational aftale for halvdelen af det europæiske erhvervsliv, som sikre kapitalens og arbejdskraftens fri bevægelighed.

af Mogens Weile, torsdag den 17. juni, 2004

Formålet med EU er at sikre at kapitalen og virksomhedernes vareproduktion og handel kan foregå for den laveste omkostning og til den højst mulige fortjeneste.
I de enkelte medlemslandes parlamenter er det politikernes væsentligste opgave - af hensyn til konkurrenceevnen - at begrænse erhvervslivets og virksomhedsejernes udgifter til de kollektive, sociale og offentlige ydelser til befolkningerne.

En fællesnævner for processen og systemet hedder skattefrihed og tilskud til producenterne, harmonisering, privatisering og profitmaksimering.

Den 18. maj 1971 ved Folketingets forespørgselsdebat om Danmarks optagelse i 'De europæiske Fællesskaber' forsikrede et bredt flertal i Folketinget den danske befolkning, at betingelserne for optagelse var, at Danmark i al fremtid ville og kunne bevare sin selvstændighed vedrørende social- og skattepolitikken.

Blandt andet sagde Ivar Nørgaard (S): 'At det er så afgjort, hverken Socialdemokratiets ønske eller forestilling, at fællesmarkedet skal bestemme fordelingen mellem skat og løn og profit, mellem høje og lave indtægter, altså fordelingspolitikken her i landet, så vil vi slet ikke være med'.

Forhenværende statsminister den konservative Poul Schlüter sagde dengang: 'Fællesmarkedet bør ikke kunne træffe bindende beslutninger der griber ind i vores social og skattepolitik.'

Per Federspiel (Venstre): 'Det overlades fuldstændigt frit til det enkelte land, hvordan social og skattepolitikken tilrettelægges'.

Niels Helveg (Radikale Venstre): 'Forudsætninger for medlemskab er, at vi suverænt selv bestemmer og er herre over, hvor meget vi betaler i skat, og hvordan skatten fordeles'.
Derfor stemte et snævert flertal ved folkeafstemningen i 1972 ja til 'fællesmarkedet.'
Tirsdag den 1. juni 2004 vedtog EU's social- og beskæftigelsesministre et dokument, der i sit indhold kræver, at Danmark afskaffer den danske efterløn.

I EU - Kommissionens oprindelige formulering hed det, at Danmark skal arbejde for en 'virkeliggørelse af en helhedsstrategi for aktiv aldring, herunder fjernelse af bestående incitamenter til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, især efterlønsordningen'.
Imidlertid fik Fogh Rasmussen og co. i sidste øjeblik pillet de sidste to ord ud af EU-beslutningen., der direkte nævner efterlønsordningen. Det ændrer dog ikke noget på indholdet og konsekvenserne af EU's beslutning.

Når dokumentet på et tidspunkt skal bruges i den praktiske politik i den nye traktat, så vil det være EU - Kommissionens oprindelige papir, der er retningsgivende for, hvordan teksten skal tolkes.

Ganske vist har EU ikke i øjeblikket (år 2004) kompetence til at forlange, at Danmark skal fjerne efterlønnen. Men hvis en ny forfatning gennemføres som tiltænkt, overtager EU den formelle kompetence på social- og arbejdsmarkedspolitikken.

Til den tid vil EU - Domstolen så kunne afgøre, hvordan EU-dokumentet skal tolkes. Og her vil EU - Kommissionens oprindelige papir uden tvivl afgøre sagen.
Når Fogh fik fjernet ord i dokumentet er det naturligvis fordi regeringen er bange for, at den oprindelige formulering kunne give nogle - for ja-siden - meget uheldige reaktioner hos vælgerne i valgkampen op til 13. juni 2004.

Der er nemlig ikke nogen politiker i Danmark, der ærlig tør fortælle, at efterlønnen skal afskaffes, for så mister de deres arbejde.

I EU's dokument, 'Skærpet gennemførelse af den europæiske beskæftigelsesstrategi' opfordres Danmark også til at gennemføre en revision af overførselsindkomsterne, så lavindkomstgrupper 'får et større incitament til at arbejde'. Oversat til dansk betyder det, at de sociale ydelser skal sænkes, så der bliver større forskel mellem den sociale ydelse og mindstelønnen.

Velfærden i Danmark vedrører os alle. Den har betydning, når vi bliver arbejdsløse, gamle, syge, eller på anden måde bliver afhængig af andre. I vores system har man unddraget visse områder fra markedskræfternes frie spil. Vi har opbygget et velfærd, med solidarisk fordeling og baseret på skatter. Hvis Danmark ikke står fast her, vil vi fremover opleve endnu større ulighed og marginalisering af stadig flere befolkningsgrupper.

EU vil det grundliggende anderledes. EU og tilhængerne vil indrette et europæisk samfund med en mindre offentlig sektor og ønsker at markedskræfterne (jungleloven) skal fungere på alle områder. EU vil have, at vi skal privatforsikre os, hvilket aldrig vil være til fordel for de dårligst stillede. Forsikringssystemet passer som fod i hose til det indre marked, hvor man skal kunne 'bevæge sig frit' og tage sine sociale forsikringer med sig. Derfor presser og truer EU det danske velfærdssystem. Fogh Rasmussen kaldte det 'frihed til selv at vælge.'

Den kommende nye traktat er dårlig for både danske og europæiske lønmodtagere og et groft brud på grundlaget for Danmarks optagelse i 1972. Vi er blevet og bliver taget groft ved næsen.

Læs mere: http://www.net.dialog.dk/~mogens_weile/unionen.htm

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Andersen

Mogens Weile

Glimrende indlæg.

Jeg ville være taknemmelig, hvis tilhængerne af denne union der er skabt af og for storkapitalens kul og stålbaroner, kunne så mande sig op til at afskaffe det helt overflødige og fordyrende mellemled folketinget er.
Folketinget tid bruges jo efterhånden i stor stil, blot til at være ekspeditionskontor for EU unden egentlige beføjelser og nogle anslår at folketinget bruger 80% eller mere på denne funktion.
Vi kunne så spare lønninger og pensioner til disse pensoner, som alligevel ikke formår at folvalte deres opgave efter befolkningens ønsker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Hvor ærgerligt, at Information er blevet så 100 % EU-tilhænger. Højredrejningen af avisen er slået totalt igennem, man pynter sig med lidt overfladisk kritik af finansmarkeder og globalisering, men i bund og grund er man EU-tilhænger, som var man en del af Europas establishment, skønt Information normalt ikke regnes med i det selskab.

I dagens særavis har jeg ikke kunnet finde et eneste indlæg af, eller om, Folkebevægelsen mod EU.
http://folkebevaegelsen.dk/
De lever dog ellers i bedste velgående.

Og heller ikke andre ordentlige, kritiske modstandsindlæg. Kun en hel masse flomme europæisk snak om de udeblevne krige, og ingen lande kan klare sig selv, og vi takker for medlemsskabet, der har styrket Europa, og jeg skal komme efter dig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

EU, det er også os, er et imperialistisk sammenrend, som er i gang med at demontere enhver form for demokrati. Information som den lobhudlende skødehund. Som Michal KN søgte jeg forgæves efter bare den mindste ytring fra Folkebevægelsen, som har været med hele vejen, og er still going strong. Information har aldrig været en progressiv avis, men jeg har købt den og læst den dagligt i mere end fyrre år, fordi den VAR en pluralistisk avis, som altid var på vagt mod den borgerlige selvgodhed. Siden jsn desværre opgav ævret som chefredaktør er vi blevet budt folk fra Berlingeren, Politiken og Jyllandsposten som afløsere. Var der nogen, som sagde indavl i den danske presse? Nå, det er jo snart helt ligegyldigt, de fleste lader sig alligevel nøje med den elektroniske presses inkarnerede borgelighed - det meste betalt over skattebiletten - lortet kan jo ikke sælges.

Fremtiden er i undergrunden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

He he - Niels-Holger 7 fod under jord skal du sgu nok komme en dag - på den ene eller anden måde - tiden arbejder i alletilfælde ikke for dit temmelig antikverede syn på EU - det er bevægelser som Folkebevægelsen og nationalisme der forhindre en ordentlig demokratiudvikling i EU og det der nonsens om imperialisme er bare den floskel det er - inet hold i virkeligheden hgar det - EU modstanden er - når man pilkler alkt væk bare forklædt småborgerlig natiuonalisme - Fort Danmark og flag i mormors kolonihavehus

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens  Yde

Sikke meget fred i 60 år. Har lige set, at Algeriet var med i fredens projekt helt fra Treaty of Paris i 1951 - som en del af Frankrig.

Overeliten havde åbenbart glemt vendingen om folkenes selvbestemmelsesret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens  Yde

Fred - i Danmark har fredens projekt givet anledning til de voldsomste uroligheder i fredstid med skyderier i gaderne.

Jeg påstår, at chefredaktørerne og andre redaktører havde en rolle - dengang som nu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens  Yde

Efter at danskerne sagde Nej i 1992 fik franskmændene også lov til stemme om Maastricht-traktaten.

Svaret i Frankrig blev Ja-Nej 51-49, altså et meget knebent ja. Kun dem, der oplevede det, kan muligvis mindes denne afstemning for systemet synes åbenbart ikke, at det er en interessant oplysning.

I 1994 fik borgerne i Finland, Sverige og Norge lov til at stemme i nævnte rækkefølge, således at det mest EU-begejstrede land skulle stemme først. Finland sagde Ja til at komme med i EU, hvorefter svenskerne med 53 procent Ja fulgte efter, og til slut sagde Norge så Nej for anden gang. Man kan vel spekulere på, hvad resultatet var blevet, hvis afstemningsrækkefølgen havde været Norge-Sverige-Finland.

anbefalede denne kommentar