Leder

Flertallet bestemmer

Debat
9. oktober 2012

»Ingen imperialistisk magt får krammet på Simón Bolívars folk. Venezuela vender ikke tilbage til neoliberalismen.«Hugo Chávez Frias, Venezuelas præsidentefter at være genvalgt for yderligere seks år.»Flygt fra det land, hvor en enkelt mand har magten: Thi det er et land af slaver.«Simón Bolívar, venezuelansk frihedskæmperi det 19. århundrede.

Venezuelas præsident, Hugo Chávez, har siden sin første demokratiske valgsejr i 1999 aldrig set sig tilbage. Han begyndte som en relativ pragmatisk socialist, der blev valgt ind på en bølge af indignation over et samfund, der qua verdens største oliereserver burde være blandt de mest velhavende, men hvor en smal elite sad på magten, og flertallet levede i fattigdom uden håb om en bedre fremtid. For dem var og er Chávez håbet.Dengang var tiderne imidlertid anderledes. En tønde olie kostede otte dollar, hvilket kun lige akkurat var nok til at sikre, at den venezuelanske økonomi ikke gik ned. Siden har heldet og tiderne været med Chávez, og prisen på hans olie er kun steget til i dag at ligge på omkring 90 dollar pr. tønde. Det har været Chávez’ vigtigste bolværk mod kritik og forfejlede politiske projekter.

For prisen på olie betyder, at Chávez mere end nogen anden politiker i Latinamerika har haft råd til at begå fejl, og han har haft råd til at foretage en massiv uddeling af ressourcer uden at skulle spekulere alt for meget over, hvor pengene kom fra. Det har givet præsidenten en helt unik plads både som Venezuelas stærke leder, men også som Latinamerikas ideologiske førstemand, der holder hånden under en række svage staters økonomier og deres politiske systemer – ikke mindst Castro-brødrene og Cuba.

Men set over de knap 14 år, hvor Hugo Chávez har haft magten i Venezuela, er resultaterne ikke prangende. Den store olierigdom har hverken skabt en sund økonomi, et sundt samfund eller et sundt demokrati. Tværtimod. Venezuela henter i dag mere end 90 pct. af landets indtægter fra salg af olie. Det betyder omvendt, at intet andet rigtig fungerer. Fødevareproduktionen er faldet under Chávez. Nationaliseringsprogrammer er fejlet, og forsøg på at opbygge konkurrencedygtige industrier er smuldret. Inflationen er verdens højeste, investorerne og en god del af de højtuddannede er flygtet, og landets infrastruktur ligger i ruiner. Ydermere har en konstant stigende voldskriminalitet gjort Venezuela til et af verdens farligste lande at leve i.

Med søndagens valgsejr, hvor præsidenten slog den samlede oppositions kandidat, den 40-årige Henrique Capriles, med hele ni procentpoint, har Chávez nu fået seks år mere til at forme og fuldende sine politiske ideer. Og selvom intet tyder på, at olieprisen skulle falde markant, så er problemerne i Venezuela i dag så omfattende, at der skal andet end blot gunstige oliepriser til at løse dem. Og her er Chávez foreløbigt kommet til kort.

For Hugo Chávez’ største begrænsning er hans egen rigide ideologi. Han er en stærk mand i klassisk latinamerikansk forstand. En mand, der regerer egenrådigt, og som ekskluderer alt og alle, der blot antyder at have en anderledes mening end Chávez selv – og som derfor i sidste ende råder over en politisk administration, der hverken er kompetent eller gearet til at spille sammen med det omgivende samfund.

Til gengæld er Chávez lykkedes med at skabe et politisk projekt, der hyldes blandt revolutionære verden over for at sætte sig op imod den altid nærværende fjende USA, og som formår at modstille hensynet til de fattige med hensynet til almindelig sund samfundsudvikling. Men det er et stærkt forsimplet billede af det latinamerikanske kontinent år 2012.

For tværtimod har Latinamerika rejst sig i løbet af de seneste 15-20 år. Fra at være et kontinent, hvor de fleste lande lå på kanten af at kunne kalde sig ægte demokratier, er størstedelen af de latinamerikanske lande i dag solide demokratier med stabile økonomier og social mobilitet.

Vil Hugo Chávez videre med sit politiske projekt, er det på tide, at han frigører sig fra ideen om, at så længe han kan mobilisere et flertal, så er alt godt. Kun dermed kan han løse Venezuelas problemer, som han fuldt ud må tage ansvaret for.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Skam jer på dagbladet Information!

Mht. Hugo Chavez´ demokratiske genvalg er Information nu mere reaktionært end Weekendavisen. Modsat Information forudså sidstnævnte præsidentvalgets udfald uden valgsvindel.

Angående Latinamerika kan I lære meget af Juan González og Amy Goodman på Democracy Now.
Se min video herom – klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=Euo2r3h6j90&feature=channel&list=UL

Nu går et lys op for mig.

I en årrække har jeg gået og troet, at det var Venezuelas regering(og andre regeringer til venstre for de socialdemokratiske) som Information og Jesper Løvenbalk Hansen konsekvent har hetzet i avisens spalter.

Men nu kan vi så læse, at artiklen omtaler et land uden sund økonomi eller et sundt demokrati, faldende fødevareproduktion, forfejlede nationaliseringer, smuldrende industrier, høj inflation, flugt af investeringer og højtuddannede, en infrastuktur i ruiner og stigende voldskriminalitet.

Chavez-regeringen har derimod i lighed med en række andre latinamerikanske lande brudt med den neoliberalistiske politik i regionen og således banet vejen for en vækstzone, som USA og EU må betragte med misundelse. Venezuela havde således i 1. kvartal 2012 en økonomisk vækst på knap 5%.

I Venezuela er der gennemført uddannelses- og sundhedsreformerne, så der nu er skabt grobund for en sund og veluddannet befolkning, som er en af de vigtigste vækstbetingelser for et samfund.

Således udklækkes der årligt flere højtuddannede
fra læreanstalterne end nogensinde før.

Der er indført arbejdspladsdemokrati i de nationaliserede virksomheder og der er oprettet kommuner og kommunale råd, hvori lokalbefolkningen får selvforvaltningsbeføjelser i nærmiljøet.

Jordreformen har medført stigende fødevareproduktion, således at landet snart vil være selvforsynende, hvilket igen er en af grunden til, at inflationen(der var højere under de tidligere regeringer) har været kraftigt faldende indenfor det
seneste års tid.

Udlanske investeringer fra især Kina og Rusland er igang med til skabe en industrisektor, som er rettet mod det nationale marked, herunder til opførelse af de 100.000´er af boliger, der nu bygges årligt.

Derudover er det langsigtede mål at gøre sig mere uafhængig af oliesektoren, der kan fortsætte de kommende 200 år med det nuværende produktionsniveau.

Ifrastrukturen er under mærkbar udbygning ved udvidelse af metro- og tognettet.

Endelig er det lykkedes at knække voldskurven ved at indføre et enhedspoliti i storbyerne, som nu i modsætning til tidligere ikke længere er underlagt en lokal ledelse, der i en række tilfældet er kontrolleret af oppositionen.

Modtag min dybtfølte undskyldning, Information og Jesper Løvenbalk Hansen.

Michael Kongstad Nielsen

En meget mærkelig lederartikel, der nødtvunget må anerkende, at Chavez-perioden ikke er slut endnu, selvom Løvenbalk Hansen ellers havde mere end antydet den mulighed i denne artikel:
http://www.information.dk/313056
hvor der endda spekuleres i, at Chavez nok ville have sat militæret ind, hvis han havde tabt.

Jeg forstår ikke, hvorfor Information skal være så højreorienteren når det gælder Sydamerika. Tag dog at se, at befolkningen er ved at blive løftet ud af fattigdom og armod, at samfundene derne på alle måder er ved at kaste feudaltilværelsen af sig - det kan man kun glæde sig over.

Det var da ærgerligt for Information, at Chavez gik hen og vandt en klar valgsejr!

Hvis Information er lige så dårligt informeret om de øvrige forhold i Venezuela, går landet en lys fremtid i møde.

Der er nu tale om tre artikler der ensidigt har sværtet Chavez.

Der må da være en eller anden på redaktionen, der beder om at man spænder hjelmen.

Den form for ensidig propaganda for neo-liberalismen - hvor meget har Information fået for at bringe de artikler?

Michael Kongstad Nielsen

Dette er jo en leder på bagsiden af Information. Som de plejer at sige, tegner lederartiklerne ikke nødvendigvis hele avisens holdning, men skribentens. Ikke desto mindre vil jeg give Niels Mosbak ret - der mangler en positiv vinkel på dagens Sydamerika i Information.

Information ved man hvor man har, når det gælder informationer fra og om Sydamerika.
De mest ringe set med mine øjne.!

I en række tilfælde - som her - er det kommentatorerne, som gør avisen læseværdig.

Niels-Holger Nielsen

En stor tak til det venezuelanske folk for at have sat den provinsionelle og reaktionære Information på plads. Jeg finder faktisk Jesper Løvenbalks leder morsom i al dens indestængthed. Han gjorde sin entre i nærværende forkrøblede publikation med en overordentlig dubiøs rapporteren fra det USA-sanktionerede kup i Honduras for et par år siden. Meget vrøvl fik han kolporteret, og så løb han af pladsen. Den voldelige forfølgelse af oppositionen og etablering af USA-baser ligger hen i dunkelhed. Det er ikke for den mindst ringes læsere. Hvem har i øvrigt læst om hvad der sker i Libyen? Journalisterne farer hid og did i verden og hvirvler støvskyer op, som de bruger til upåagtet at forlade valpladsen og lade konsekvenserne passe sig selv, aldrig nogen fokuspunkter, som bliver fulgt til dørs. Imperialismen ved hvordan den skal skære sin Information, så stor forvirring fortsætter med at herske under himlen. Det glædelige er, at læserne tvinges til at søge information andre steder, og gør det. Information er livsvigtig, men Information er snart bare i vejen.