Leder

Den skæggede diktator

Debat
19. oktober 2012

Der er stedse mere udbredt bekymring blandt sekulære, liberale og ’blødt religiøse’ egyptere over Det Muslimske Broderskabs monopolisering af en ny egyptisk forfatning. Kritikken går på, at det religiøse element, der i den nuværende forfatning er indskrænket til en passus i paragraf 2 om, at kilden til den egyptiske lovgivning er principperne i sharia, islamisk lov, er ved at ændre status fra vejledning til dogme. Ikke en hvilken som helst sharia, men den – som det hedder i paragraf 121 i det udkast, der er offentliggjort – der kan ’udledes af fundamentale regler og sunni-kilder’.

Forfatningskommissionens 100 medlemmer (med islamitisk flertal) forestiller sig, at de statsansatte teologer på al-Azhar-universitetet konsulteres i al lovgivning, hvor sharia er relevant (paragraf 4). Hvilket stort set er al lovgivning lige bortset fra farven i trafiklys, da Koranen og profet-hadith’erne har ca. 600 anvisninger vedrørende adfærd. Kvinders ligestilling med mænd betinges af, at den ikke ’krænker bestemmelserne i sharia’ – der som bekendt siger, at kvinder ikke er ligestillet med mænd. Goddav do.

Forfatningsudkastets indhold har forskrækket sekulære og ’blødt religiøse’ egyptere i en sådan grad, at de igen i dag demonstrerer på Tahrir-pladsen i Kairo mod den islamiske præsident, Mohamed Morsi, og hans bagland i Det Muslimske Broderskab. Brødrene har beordret deres medlemmer og tilhængere til at blive hjemme – da de viste sig sidste fredag,endte 110 personer på skadestuen.

En yngre ’blød religiøs’ politiker – i hvert fald var hans mobiltelefons svartone recitation af koranvers – som dette dagblad talte med, erklærede at »vi har en ny diktator – den eneste forskel fra den gamle er, at han nu har fuldskæg.«

Alligevel har egypterne grund til optimisme med hensyn til deres demokratiske fremtid. Set ovenfra, eller i det mindste gennem en arabisk prisme, kan de sekulære egyptere frit brokke sig, som de agter at gøre i dag i Kairo. De kan skælde ud uden at risikere systematisk statsautoriseret tortur eller simpel ’forsvinding’ (de kan dog stadig risikere nogle tæsk på en politistation, hvis de fremturer).

Egyptens journalister, sekulære og kristne kan protestere mod forfatningsudkastets fortsatte begrænsning af ytringsfriheden, hvad enten det kaldes ’blasfemi’ eller ’fornærmelse af præsidenten’. Samme præsident dekreterede netop forleden, at journalister ikke længere skal sidde varetægtsfængslet, medens deres sager behandles, hvorimod en 27-årig ateist tiltalt for blasfemi (dvs. for at ’undsige Koranen’) stadig er indespærret under sin rettergang.

Hvad der skildres som et ’nyt diktatur’ og ’indførelse af sharia’ af den skuffede sekulære-liberale elite, der iværksatte og ledede revolutionen i Egypten kun for at se den kapret af bedre organiserede islamister, er i en ordinær arabisk optik blot et udtryk for, at folket nu har fået en stemme. At stemmen er islamisk er kun, hvad man kunne forvente. I modsætning til den sekulære elite har islamisterne et folkeligt mandat at agere på – det blev bekræftet ved parlamentsvalget, som gav dem overvældende flertal i såvel under- som overhus – og ved valget af præsident.

For det betydelige segment af befolkningen, der aldrig havde haft formel politisk indflydelse (Det Muslimske Broderskab blev stiftet i 1928), har valgsejrene naturligvis haften euforisk effekt. De kan så at sige gå på vandet, hvis den allegori ikke lige var hentet fra Det Ny Testamente – og som de snu pragmatikere, de også er, allierede de sig med militæret i den hensigt at skive det af hen ad vejen.

Hvad præsident Mohamed Morsi nu delvis har gennemført med ’det civile kup’ i august, hvor han sendte det gamle regimes topsoldater på pension.

Så, nej, det ser ikke så godt ud, men, jo, det ser bedre ud end nogensinde. I Vesten er der en dum tendens til at kræve ideelt demokrati af araberne (noget, vi godt selv kunne bruge mere af) applauderet af den sekulære arabiske elite, uddannet i Vesten.

Bundlinjen er dog stadig, at den nye skæggede diktator er på valg. Han skal i modsætning til sin glatbarberede forgænger stå til regnskab. Der er skam håb for demokratiet. e.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her