Leder

Søskendekærlighed uden grænser

30. oktober 2012

Det er smukt og naturligt, når søskende elsker hinanden, men når søskende elsker med hinanden, er det ulovligt.

I weekendens Information fortalte halvsøskendeparret Niklas og Sofie om deres kærlighed, deres fælles liv og deres fem måneder gamle søn. Niklas og Sofie har samme far, men parret er ikke vokset op sammen. At Sofie overhovedet eksisterede, fandt Niklas først ud af, da han som voksen fik et brev fra hende, og de aftalte at mødes.

De forelskede sig i hinanden, og ifølge juraprofessor Vagn Greve er deres historie langtfra enestående. Han har specialiseret sig i emnet, og oftere end årligt får han på sit kontor besøg af forelskede, ulykkelige søskendepar, som ikke må dyrke sex i Danmark, fordi straffelovens paragraf 210 foreskriver, at »den, der har samleje med sin broder eller søster, straffes med fængsel indtil 2 år«.

Risikoen for misdannelser ved fødslen er større, når forældrene er beslægtede. Det er et naturvidenskabeligt faktum, og det er en risiko, man ikke må se bort fra. Forskning viser endvidere, at jo tættere beslægtet man er, des større er risikoen. Men forskningen på området er relativt begrænset. Nogle genetiske eksperter siger, at der er op til 30 pct. risiko for en alvorlig medfødt sygdom, når helsøskende får børn, men tallene er usikre.

Hos halvsøskende er risikoen markant mindre, og man taler snarere om en risiko på fem til otte procent. Risikoen er for eksempel større, hvis parret har den samme mor, end hvis de har samme far. For forældre, der (som de fleste) ikke er beslægtet, er risikoen for at få et barn med en genetisk defekt tre til fem procent.

Uanset hvor stor risikoen for misdannelser er, er der samfundsøkonomisk ræson i at forsøge at mindske antallet af handicappede borgere. Men i nyere tid – i hvert fald siden Anden Verdenskrig – har ingen argumenteret seriøst for, at man skulle lovgive imod, at handicappede har lov til at forplante sig.

Mænd med Downs syndrom er sterile, men kvinder med syndromet kan få børn, og intet forhindrer dem i at gøre det. Heller ikke selv om der er 50 procent sandsynlighed for, at de giver sygdommen videre til deres børn.

Hvis argumentet for at opretholde lovgivningen mod søskendesex er risikoen for misdannelser, er straffeloven med andre ord usammenhængende.

Et andet argument imod søskendesex er, at man på små øer og i små landsbyer, som reelt har været afskåret fra omverdenen, og som i flere århundreder er blevet mere og mere indavlede, registrerer høje tal for defekter.

Men som Vagn Greve anfører i weekendens artikel, bør man i den forbindelse skele til lande som Holland, Frankrig, Spanien og Italien, hvor søskendesex ikke kriminaliseres. Her har ingen været i stand til at påvise skader på hverken familiemønstret eller samfundet, og vi har med professorens ord ’alle tiders eksperiment’.

Loven rammer en minoritet, og det forklarer – i samspil med tabuiseringen – den begrænsede forskning. Ifølge nogle undersøgelser har 0,1 procent af befolkningen dyrket sex med deres søskende; andre undersøgelser sandsynliggør, at tallet er er et sted mellem to og fem procent.

Sæddonation gør imidlertid sagen mere speget og problemet potentielt større: En dansk sæddonor kan være far til op mod 100 børn, og hvis nogle af disse indleder et seksuelt forhold med hinanden, bliver også de ramt af lovgivningen.

Fordi det vækker forestillinger om pædofili og sexovergreb, er søskendesex ubehageligt. Men det er vigtigt at understrege, at straffeloven i forvejen tager hensyn til sex under tvang og sex med mindreårige. Desuden er straffeparagraffen biologisk og ikke social. Sådan forstået, at den ikke omfatter stedsøskende, men udelukkende ’ægte’ slægtskaber.

Det eneste argument, der står tilbage, er, at søskendesex virker frastødende og forkert.

Og spørgsmålet er så, om det overhovedet er et argument. I hvert fald bør paragraffen tages op til revision på grundlag af en grundig ekspertvurdering, så vi undgår at dømme mennesker moralsk for noget, der hører fortiden til. rase

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En succesrig vindersag i dagbladet Information - ½ del af kloden er allerede med på vognen

Informations leder d. 30. okt. 2012:

Det eneste argument, der står tilbage, er, at søskendesex virker frastødende og forkert.

Og spørgsmålet er så, om det overhovedet er et argument. I hvert fald bør paragraffen tages op til revision på grundlag af en grundig ekspertvurdering, så vi undgår at dømme mennesker moralsk for noget, der hører fortiden til.

Troels Schmidt, TVG journalist

Man er ikke normal hvis man knalder med sin søster eller bror. Hvad bliver det næste, at det er ok at knalde med sin far eller mor?

Lederen i Information ovenfor skrev:

Det eneste argument, der står tilbage, er, at søskendesex virker frastødende og forkert. Og spørgsmålet er så, om det overhovedet er et argument.

@ Ann Bille skrev:
”Man er ikke normal hvis man knalder med sin søster eller bror. Hvad bliver det næste, at det er ok at knalde med sin far eller mor?”

Spørgsmålet er så, om du, Ann Bille, overhovedet har et argument?

Dit ærlige svar, sammen med kendsgerningen, at ½ delen af kloden allerede på nuværende tidspunkt er med på søskende-kærlighedsvognen må, rimeligvis og logisk, føre til at nærværende søskende-kærlighedssagen betragtes som en succesrig vindersag – vindersag i den forstand, at der er behov for en grundig ekspertvurdering for at vi alle kan blive fuld bevidst om alle aspekter, som en ny lov skal tage hensyn til, så vi undgår at dømme mennesker moralsk for noget, der hører fortiden til. Sådan at vi undgår flere unødige ofre for den nuværende fejlslagne lovgivning.

Troels Schmidt, TV journalist, US Army Anti-War Veteran, B.S. Free Education