Vi lever i en verden, hvor efterretnings-tjenesterne spiller en stadig større rolle, men hvor indsigten i deres arbejde bliver stadig mindre. Lukketheden accepteres politisk, og netop derfor er det afgørende nødvendigt, at præmisserne for efterretningstjenesternes arbejde står klart for alle.
I den aktuelle sag om den tidligere Bandidos-rocker og islamkonvertit Morten Storm, der i går i Jyllands-Posten stod frem som PET-agent, er dét måske det største problem. Ifølge Morten Storm leverede han de oplysninger, der gjorde det muligt for CIA at lokalisere og dræbe al-Qaeda-lederen Anwar al-Awlaki. Det skete i Yemen 30. september 2011 i et droneangreb, som Barack Obama straks fremhævede som en stor sejr.
Selv om vi foreløbig kun har PET-agentens vidneudsagn, tøvede hverken politikere og eksperter i går med at fælde deres moralske og juridiske domme. Rutinemæssigt kræver venstrefløjen øget åbenhed og kontrol, mens de borgerlige partier hylder PET for veludført arbejde.
Men er landets love tilsidesat i terrorens navn? Nogle jurister vurderer, at PET stik imod sine beføjelser har medvirket til drab ved at videregive oplysninger om Anwar al-Awlakis tilholdssted. Sludder og vrøvl, siger andre: Anwar al-Awlaki er et lovligt militært mål i Vestens væbnede konflikt med den islamistiske terrorisme.
Men stop lige en halv. Hvis sagen handler om et militært mål, hvorfor sorterer denne sag så under Politiets og ikke Forsvarets Efterretningstjeneste? Der går grænsen vel netop mellem de to tjenester? Eller gør den?
Ingen kan tilsyneladende i dag besvare spørgsmålet, og der er ringe hjælp at hente i PET-kommissionens 16 bind om efterretningstjenestens arbejde. Hvordan i alverden skal et åbent demokrati føre kontrol med lukkede efterretningstjenester, hvis vi end ikke kender præmisserne for deres arbejde. Dét spørgsmål må regeringen se at få afklaret, inden den politiske dom fældes.
