Leder

Ikke for timetallet, men for skolen

16. oktober 2012

»Vi skal ikke kæmpe om skolen. Vi skal kæmpe for skolen. Sammen.« Helle Thorning-Schmidts åbningstale

Kampen om lærernes arbejdstid er allerede halvanden måned før overenskomstforhandlingernes start gået i gang. Kommunerne vil droppe lærernes arbejdstidsaftale, så der bliver mere tid til undervisning. Lærerne truer med konflikt og protesterer over, at det vil betyde mindre tid til at forberede undervisning i en tid, hvor de svage elever skal inkluderedes i normalundervisningen, og antallet af lærerfyringer langt overstiger de seneste års fald i børnetallet. Og selv om regeringen indtil nu har været forsigtig i forhold til spørgsmålet om lærernes arbejdstid, så skal der mere undervisning til, hvis ambitionerne for folkeskolen skal føres ud i livet. Arbejdstid er følsomt overenskomststof, men spørgsmålet er, om lærerne kan blive ved med holde paraderne oppe med æren i behold? Prisen for at holde hårdt på arbejdstidsaftalen risikerer nemlig nemt at blive, at lærerne i offentlighedens øjne snarere kæmper for gamle hævdvundne rettigheder end for det løft af folkeskolen, som alle ønsker sig.

Lærernes arbejdstid er som næsten alt andet ved lærergerningen offentligt eje: Hvem har ikke hørt naboen, kollegaen eller sig selv harcelere over luddovne lærere, der har dobbelt så meget ferie som alle andre? Fordommene lever i bedste velgående, selvom lærernes arbejdstid i årevis har været genstand for øget kontrol. Og selvom lærere og skoleledere ikke tæller timer, forberedelse og møder på fingrene længere, så er der dog stadig en skarpt optrukket linje i forhold til, hvor mange timers undervisning ledelsen kan kræve af lærerne: 20 hele timer eller 25 lektioner om ugen er grænsen, hvilket i realiteten betyder, at lærerne kun underviser 40 procent af deres arbejdstid. Al undervisning ud over de 20 timer koster, uanset om det er idræt eller dansk, skolerne dyrt i dobbelt overtidsbetaling – også selvom undervisningen foregår i små klasser med flere lærere eller i et fag, læreren kan på rygraden.

Angsten for at hæve antallet af timer blandt lærerne handler også om et svært opgør med en autonom arbejdspladskultur, der er blevet en tradition og en ret for mange lærere. Som folkedybets fordomme antyder, så er lærergerningen stadig forbundet med stor frihed til at tilrettelægge arbejdet selv. Lærerne kan tage tidligt hjem, når de er færdige med undervise og forberede sig om aftenen, når ungerne er lagt i seng, og den frihed er uden tvivl stadig med til at tiltrække nogle af dygtigste folk til lærergerningen. Men spørgsmålet er, om lærerne, eleverne og skolen egentlig er bedst tjent med en arbejdspladskultur, hvor lærernes personlige frihed og eneansvar for undervisningen er vigtigere end et godt kollegialt miljø og samarbejde om at løfte eleverne via større tilstedeværelse på arbejdspladsen. Meget godt kan man sige om lærernes friheder, men en af de vigtigste årsager til stress blandt lærerne er netop det store og ensomme ansvar for undervisningen.

Når politikerne trods krisen har lagt op til ambitiøst løft af folkeskolen ind i 10’erne, så kan lærernes kamp om et par timers ekstra undervisning nemt komme til at virke som latterlig skyggeboksning. Selvfølgelig skal lærerne ikke arbejde over for at indfri en økonomisk trængt regerings løfte om at satse mere på folkeskolen. Omvendt virker det en kende stivsindet, at alle lærere i det ganske land kun må bruge under halvdelen af arbejdstiden på undervisning, når hver sjette elev forlader skolen uden at kunne læse og regne. Lærernes modargument er dygtigt nok, at en opblødning af arbejdstidsaftalen vil føre til øget administration, men hvis ånden fra den nuværende aftale videreføres, er der ingen grund til bureaukrati-bekymring. Og formålet med at gøre antallet af undervisningstimer mere fleksibelt er jo ikke mere registrering, længere arbejdstider eller dårligere undervisning, men en bedre folkeskole. Skal det ske, så kræver det nye toner også fra Danmarks Lærerforening. Det eneste saliggørende for nuværende og kommende lærere er forhåbentlig ikke et eksakt antal undervisningstimer og muligheden for at få tidligt fri. Nytænkning af skolen og lærernes arbejde hen imod mere samarbejde, flere muligheder for efteruddannelse og bedre karrieremuligheder er vel i lige så høj grad medvirkende til at gøre det attraktivt og givende at være lærer – måske endda mere end det er i dag. Men den udvikling kræver også, at lærerne gør op med sig selv, om de vil kæmpe for stive arbejdstidsnormer eller for skolen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for at tage et svært emne op og behandle nuancerne i det. Det er godt at se en leder der også går ud over det holdningsmæssige, men som også viser en fagindsigt i området.

Set herfra, vil det være fint hvis Information holder fast i området over de næste mange år, - det vil opbygge indnu mere viden om feltet. Hvis nogle fra redaktionen har børn i skolen - vi går selvfølgeligt ud fra at det er en offentligt skole - ja så en opfordring til at gå ind i bestyrelsesarbejdet for at få mere indsigt i driften af skolerne fra et mere praktisk niveau også ift. økonomi.

Ang. lærernes arbejdstid så er det set herfra vigtigt at skelne mellem den undervisningstid lærerne har og så tilstedeværelsestid,- altså tid lærerne er på skolen.

På den skole jeg har børn er der 20% tosprogede. Heraf er der bøvl med en del af drengene. Et arbejdsmiljø på skolen der skal håndtere det, kræver daglig koordinering mellem undervisning og fritidsdelen, mellem lærere og pædagoger. Det kræver måske endda daglig kontakt til forældre - dem der aldrig møder op på forældremøderne. Og så kræver det i indskolingen at SFO deltager aktivt i klassetimerne.

I et sådan miljø er det ikke gunstigt at tænke undervisningstimer. Derimod er det en fordel at tænke teamsamarbejde, lektiecaffeer, mix af undervisning og fritid i indskolingen. Flere voksentimer til nærkontakt,- frem for forberedelsestimer. Inklusionsproblemerne håndteres netop langt bedst på skolen, frem for computeren hjemme.

Alt dette sker altså kun hvis lærerne er meget mere på skolen. Skal vi have et godt arbejdsmiljø, skal der være krav 6 timers tilstedeværelse hver dag - eller som udgangspunkt. Så kan ledelse, lærere, selv lægge dagen for børnene bedst an, i det læringsmiljø som er bedst egnet til målgruppen.

Det er vigtigt for det professionelle arbejdsmiljø at tilstedeværelsen bliver langt højere end den er nu, ellers er der ikke en offentlig folkeskole om 30 år.

I dagens Information er der også klippet fra Ritzau med Bondo, der beder finansministeren holde fingrene fra arbejdsaftalerne. Jeg går ud fra at det betyder at Danmarks Lærerforening også vil holde fingerene fra den lokalaftale der er lavet i Århus, om at lærerne skal være mere til stede i arbejdstiden?

Jeg har som bestyrelsesformand for Gammelgaardsskolen i Århus, kun hørt positive ord om denne arbejdstidsaftale, fra forældre og ledelse. Og kan se og høre at den aftale passer fint med den udvikling af fx. det teamsamarbejde, der fokuseres på. Kommunnen har kun fået positive tilbagemeldinger fra tillidsfolkene.

Det viser at det kan lade sig gøre at lave en aftale hvor der er opbakning for alle parter, og som bringer folkeskolen fremad. Det er den vej vi skal gå.

Johnny Jens Sørensen

Dagens bagsideleder (16.okt. 2012) forholder sig kritisk til lærernes arbejdstid. Bagsidelederen indeholder 703 ord og hvis man forestiller sig at journalisten bruger ca 5 sekunder på at producere et ord, må det have taget en time at skrive denne leder. Forestiller man sig ligeledes at Lila skriver en bagsideleder om dagen må man heraf udlede at Lila udfører sin primære arbejdsopgave i mindre end 20% af sin arbejdstid.

Alle kan se det tåbelige i denne fremstilling og på lignende vis er det ganske tåbeligt, når Lila fremfører at lærerne underviser i 40 % af deres arbejdstid.

Hvis målet er at kaste sten efter lærerne er det et meget sjovt regnestykke. Hvis opgaven går ud på at medvirke til at løse folkeskolens mange problemer har dagbladet Information valgt den forkerte person til at skrive bagsideledere.

Mvh Johnny Jens Sørensen, lærer

Ovenstående illustrerer tydeligt hvorfor det er et svært emne at tage op med lærerne.

Alt bliver opfattet med mistænksomhed, mistillid og pres. Det tydeliggør hvor svær en situation vi er havnet i. Det skal vi ud over.

http://politiken.dk/indland/ECE1783639/laereres-rekordhoeje-fravaer-styr...

----
Leon Jensen, der har været lærer på skolen i mange år, kan klart huske, hvordan skolen fungerede før:

»Alle lærere arbejdede for sig selv, man lukkede døren og passede sit arbejde og sin klasse. Og hvis så der var et godt tilbud ovre i Netto, var det, lidt groft sagt, nemt at tage knoglen og sige, at jeg har ondt i halsen. Det kunne ske sådan drypvist, at man tog sig to-tre fridage for at få slået græsplænen og få sig lidt fred oven i hovedet«.

Leon Jensen oplevede ikke de mange syge kolleger som et stort problem, »for jeg passede min klasse«.

------------

Teamsamarbejde er med til at give en god arbejdskultur, og udvikling gennem arbejdslivet.

Arbejdsaftaler hvor lærerne skal være på arbejdspladsen er med til at sætte gode rammer for det arbejde.

Denne leder kommer flere steder med distancerende bemærkninger til de folkelige fordomme imod lærere, men ender alligevel med at bøje sig i støvet for dem. Lærerne skal undervise mere, for det – ja, det skal de bare. Nå jo, for så får børnene mere undervisning, og så bliver de dygtigere.

Sludder og vrøvl. Hvordan kan Information dog hoppe på den?

For det første ved vi alle, at flere timer ikke i sig selv giver dygtigere elever. Det kommer helt an på kvaliteten af de timer, der gives. Men det blæser man på. Finske børn har mindre undervisning end danske.

For det andet er lærerne blevet presset ca. 2 lektioner om ugen op i undervisningstid de sidste to-tre år uden at det har givet eleverne et minuts mere undervisning. I stedet har man fyret ca 4.500 lærere og sat resten til at løbe stærkere. Hvad eleverne har fået, er lærere, der er mere pressede, og det bliver børnene selv sagt ikke dygtigere af. Og nu vil man have lærerne løbe endnu stærkere. Det skal nok hjælpe. På kommunernes økonomi, ikke på folkeskolen. Er det virkelig så svært at forstå?

Alle dem, der ikke kan forstå, at lærere kun kan undervise 25 lektioner om ugen, burde prøve et lærerliv en måneds tid. Masser af lærere, ikke mindst unge, falder nærmest bevidstløse om, når de kommer hjem. Deres undervisning er som at sidde på en rodeohest. De er "på" i en grad, som man næppe fatter, hvis man ikke har prøvet det. Hvis det var så lukrativt og ubesværet, som det ofte fremstilles, ville danskerne stå i kø langt ned ad fortovet udenfor læreruddannelserne. Men de unge gider ikke blive lærere længere. Hvorfor monstro?

Lennart Kampmann

Det er ganske svært i Danmark at komme væk fra fabriksmodellen, altså der hvor folk skal tvinges 37,5 time om ugen.

Undervisning har også en dimension der handler om kvalitet, men den er svær at komme på flaske.

Så er det lettere at se surt på lærerne og kræve at de sidder på deres arbejdsplads i tidsrummet 8-16 hver dag.

Man glemmer at fokusere på værdiskabelsen. Hvad skaber værdi? Det kan for eksempel være en halv times koncentreret samtale med en elev der ikke helt ved hvilken uddannelse vedkommende skal fortsætte på. Det kan være at starte filmen for tres elever i et auditorium.

Jeg underviser i gymnasiet. Jeg bruger sindssygt mange timer på at forberede og udtænke gode indlæringssituationer for eleverne, og I skal være glade for at jeg ikke sender en faktura.

Med venlig hilsen
Lennart

@Niels Christian Sauer

Ganske rigtigt fremfører lederen det synspunkt at lærerne skal undervise mere.

Et synspunkt lærerne elsker at høre, da de så kan sidde i deres skyttegrav og stille stråmænd op om, hvor dum verden omkring dem er. Så kan de sidde i deres depressive offer hul.

Hvad med at komme på banen og giv nogle løsninger på at vi får bedre kvalitet for pengene, så nær alle lærer at læse og skrive?

Det der med at fremføre en historie om at undersøgelser viser at mere undervisning ikke virker. Det er fint. Hvad med at nævne at mindre klasser heller ikke virker? Hvad med at nævne at der slet ikke undervises på drengenes præmisser nu eller at brugen af IT i undervisnignen er skræmmende elendig? Hvad med at nævne at tilstedeværelse rykker på teamsamarbejdet og at det er det der giver resultater?

Hallå, jeg synes ikke jeg kan høre det?

Det er bare nu at det gælder om at komme på banen og arbejde med. Ellers ender vi med en regid 8-16 model, med 30 konfrontationstimer.

Det er bare nu at Danmarks Lærerforening og lærerne skal på banen og definere noget der giver resultater. I stedet for bare altid at trække i den modsatte retning.

@Lennart Kampmann
Det er fint du forbereder dig til Gymnasiet - og jeg kan da huske tydeligt forskel på dem der gjorde det, og dem der gjorde det hurtigt. Sådan skal det være.

Men den virkelighed rammer ikke Hasan *3 i 2 klasse i folkeskolen, hvor der samtidigt sidder de helt stille og de helt skarpe. Der skal arbejdes forskelligt og der skal være forskellige arbejdsmiljøer. Fordi situationen bare er vidt forskellig fra et gymnasium til en folkeskole hvor der kommer flere 2 sprogede. Det er klart at Fag-fagligheden skal fylde mere både i udskolingen og specielt i gymnasiet, og det skal afspejles i arbejdsformen der skal gå fra nærmest helt fællesorienteret til at være båret af individuel indsats. Selvfølgeligt afhængig af lærer og målgruppebehov.

Det er vigtigt at komme på banen og definere hvad det er for en type undervisning man kan forvente når der er 25 konfrontationstimer.

Vi skal have sat nogle arbejds og undervisningsmiljøer op som er inspirerende og holdbare for både elever og lærere.

Der skal være plads til at tænde for videoen. Dele de kopier ud man har hugget til et helt år. Stille store krav til forældre og elever om selv at kunne finde viden. Alle de tricks som kendes. De har også sin plads også for at folk ikke mases ned arbejdsmæssigt.

Men med til arbejdet hører også at man bliver der og laver lektiecafe for de besværlige. At man hver uge måske skal igennem læssevis at svære samtaler med forældre, der tydeligt slår deres børn, eller ikke rager sig om deres børn. At gå i konfliktsituationerne dagligt.

Det dræner nogle for energi. Og så skal der være nogen, fysik ved siden af, som man kan læsse af på.

Det er sådan svære situationer på arbejdet håndteres. Og det er det miljø og den daglige praktiske solidaritet, som der bare skal være mere af end der er nu. Det handler om at trække på hele den sociale kapital der er på skolen; være langt bedre til at trække på hinandens faglige og sociale kompetencer.

"Lærerne kan tage tidligt hjem, når de er færdige med undervise og forberede sig om aftenen, når ungerne er lagt i seng, og den frihed er uden tvivl stadig med til at tiltrække nogle af dygtigste folk til lærergerningen."

Har Lise Ritcher nogensinde sat sine ben i en dansk folkeskole eller på et dansk gymnasium? Så vil hun nemlig vide at ovennævnte er en stor usandhed, hvis ikke direkte løgn.

Lærerne som har familie og har to eller tre børn, kan aldeles ikke tillade sig det Lise Richter skriver om. Lærerne som ingen børn har eller lærere som er enlige har nok at lave med at forberede sig til undervisningen.
Havde Lise Ricther sat sine ben i en dansk folkeskole ville hun vide, at lærerne er på skolen fra kl. 7.45-15.45 eller 7.45 til 16.30 mindst to gange om ugen, har de fri kl. 12.00, kan de få vikartimer resten af dagen (hver lærer er forlods tildelt 3 eller 4 eller flere tilstede-værelsestimer, som ofte bruges til at læreren er vikar)
Har man fri kl. 12.50, eller 13.15 skal man ofte tilbage til skolen om aftenen, enten for et forældremøde, eller for de møder for man taler om resultaterne af de tests, der tages i løbet af skolen, eller måske skal man lige tilbage til skolen for at lave noget socialt sammen med ungerne/børnene/eleverne.

Og er det ikke mageløst, at flere og flere danskere arbejder hjemme, cirka 40% af danskerne arbejder nu hjemme engang imellem. Og alligevel vil man nu indføre 30-37 timers eller 40 timers tilstede-værelses-pligt for lærerne i den danske folkeskole (og på gymnasierne, sikkert også..) - og således føre den danske folkeskole - og gymnasiet mv. - tilbage til 1950ernes industrisamfund. Hvorfor er lærerne de eneste mennesker i det her land, som ikke selv må bestemme, om de vil arbejde hjemme.

Er man klasselærer arbejder man f.eks. 25 timer om ugen på skolen. Men men men - pauserne er faktisk også arbejdstid, Lise Ricther. Og på nogen skoler er der faktisk to eller tre store pauser i løbet af dagen, her er den 5 minutter til at skifte klasse, altså omstille mentalt for eleverne til dansk til tysk til engelsk til samfundsfag mv. Er man ikke klasselærer arbejder man altså op mod 28-29 eller timer om ugen. Og man har forberedelse til ikke bare et fag, men ofte tre eller fire fag. (og nogen gange 5 eller 6 fag....)

Skulle jeg bestemme, skulle man lave en skole som tager sin model efter det HG* har lavet i Odder, måske især i 7.-9.klasse.
* HG= handelsskolernes grunduddannelse.

På HG i Odder arbejder man med temaer i et par uger eller tre hvor en lærer er der hele dagen (i folkeskolen kan man nok have en to-tre lærere her). I folkeskolen arbejder man jo også med temauger, bl.a. i uge 41, altså ugen op til efterårsferien flere steder. Og her bliver der planlagt.....og planlagt....og planlagt...

Ift. det af Søren Kramer linkede eksempel fra Vanløse, foregår det altså aldeles ikke sådan på alle landets folkeskoler. Og det gjorde det da også for 10 år siden på Vanløse Skole, men ikke mere. På de tre-fire folkeskoler jeg i løbet af de sidste 3-4 år har været vikar på, har det altså aldrig foregået på den måde som det beskrives om

Mht. Århus Lærerforening handler det om at Århus Lærerforening og Århus Kommune er blevet enige om at lærerne skal undervise 1 time mere om ugen. (hvad de så ikke skal lave er en helt anden sag, ikke sandt, Søren Kramer...)

Ift. den skole hvor Søren Kramer er bestyrelses-formand giver det god mening at der er lavet den aftale, der er. Indvandrerdrenge har godt af under-visning, også på en anden måde end den måde, man normalt underviser på i den danske folkeskole.

Sean Littlewood

Jeg underviser som uddannet folkeskolelærer og har selv 2 børn i folkekolen. Både som (matematik)lærer og forælder synes jeg der er behov for at forbedre folkeskolen. En genforhandling af lærernes arbejdstid er et muligt skridt i denne retning. Jeg synes lederen på bagsiden af tirsdagens Information (16. oktober 2012) er meget afbalanceret i sin beskrivelse af hvad der skal laves, og hvor parterne står i forhold til hinanden. Jeg er enig i, at en ny arbejdstidsaftale skal bunde i en fælles hensigt, nemlig at forbedre undervisning for vores børn. Men der skal også tillid til, således at en evt. aftale ikke udmønter sig i, at lærere bare får yderligere en eller to lektioner mere om ugen, hvor de fortsat skal stå alene i en klasse med 25 – 28 elever, og hvor mange af disse elever har alvorlige sociale problemer og læringsvanskeligheder. Den risiko er der, og den forklarer muligvis lærernes skepsis.
Sagt på en anden måde: Jeg har hverken et problem med at være på skolen kl. 8.00 - 16.00 i hverdagen eller med at tilbringe mere af min tid sammen med eleverne. Men tiden skal bruges fornuftigt, og vi skal ikke bare have mere af det samme indtil lærerne knækker halsen. I de store klasser med 25 - 28 elever, er der fx. brug for to-lærerordninger, så man kan give de elever der sakker agterud den hjælpe, de har brug for, uden at undervisning af de øvrige elever går i stå. Det er en kæmpe udfordring mange steder i landet.

Karsten: Synes lige du fortjener en bemærkning med på vejen. Jeg befinder mig skam tit på mine børns skole og andre folkeskoler ifb. med mit arbejde. Selvfølgelig kan lærerne ikke gå tidligt hjem hver dag, men med en 42 timers arbejdsuge (som de reelt har på grund af lange ferier), så har de fleste lærere vel stadig et par tidlige dage eller tre om ugen.

Jeg taler jo ikke for at afskaffe den frihed i lærergerningen, men blot om, at loftet på 20 klokketimers undervisning (som kun ganske få procent af lærerne faktisk har) med fordel kunne gøres mere fleksibelt, så der blev tid til mere samarbejde, to-lærerordninger, deltagelse i lektiecafeer etc. Og mere tilstedeværelse på skolerne og samarbejde mellem lærerne ville vel ikke kun være af det onde, men faktisk også være med til at skabe bedre arbejdsmiljø på mange skoler uden at man nødvendigvis skal piske lærerne til at løbe hurtigere eller give køb på undervisningkvaliteten.

Nå så Søren Kramer kan ikke høre Danmarks Lærerforening. Jamen så skulle han tage og lukke dem op. Hans kritik rammer overhovedet ikke skiven.

I årevis forsøgte Danmarks lærerforening med henvendelse efter henvendelse at råbe ministeriet op med henblik på at begynde en målrettet kampagne, der kunne sænke antallet af dårlige læsere til det halve. Der kom aldrig noget svar. Samarbejdet med lærerne havde ingen interesse, de skulle bare passe deres job og klappe i for resten. Til sidst fik vi (jeg er medlem af DLF's hovedstyrelse) nok af det og brændte i 2010 fem millioner af medlemmernes kontingentkroner af på at starte kampagnen – ”Vi læser for livet”. Den er blevet en dundrende succes og ruller fortsat ud over alle landets skoler, nu endelig med støtte fra ministeriet og forlaget DAFOLO. DLF har op gennem nullerne udsendt den ene plan efter den anden for, hvordan vi kan få en bedre skole. Ingen af dem har bygget på urealistiske forestillinger om, at pengene skulle vælte ind i skolen. Men i dag er godt ti procent af lærerne fyret og der mangler fire-fem milliarder i folkeskolen i forhold til for et par år siden.

Hvis Søren Kramer ville gøre sig den umage at sætte sig lidt ind i, hvad DLF faktisk har sagt og ment og forsøgt at gøre gældende, inden han begynder at rakke ned på lærernes legitime fortalere, kunne vi måske føre en samtale: http://www.dlf.org/danmarks+l%C3%A6rerforening+mener/aktuel+politik?

@Niels Christian Sauer
Jeg kan såmænd godt høre Danmarks Lærerforening. Jeg tror de fleste der har arbejdet både i kommunal forvaltning eller på en skole, ikke er i tvivl om at i eksisterer.

Der har været tydelige fremskidt i den måde der drives skole på over de sidste 10 år. Eller for den sags skyld, siden vi gik i skole. Læsning som du driver frem med et eksempel. Der er også inført konsistente metoder til analysen af børn i konteksten, en relationel systemisk metode som LP modellen.

Arbejdsformen er dog stadig helt igennem utidssvarende. I forhold til de problemstillinger der er, som kræver tæt koordination og konstant vidensudvikling og vidensudveksling, så er der bare ikke i praksis nok tilstedeværelse på skolen.

Jeg kan ikke se hvilken undervisningsandel der er den bedste, men det er tydeligt nok, at mindre foreberedelse vil betyde at der skal undervises på en anden måde.

Overalt i den offentlige sektor er der stop for nye bevillinger. Det er anderledes i forhold til 0 erne hvor der konstant var flere midler til rådighed. Noget af det som der blev brugt penge på, og hvor pengene gik hen, var en massiv lønstigning til lærerne. Det kan være fint nok, det svarer til situationen for politifolk og sygeplejesker. Men som situationen er nu, så betyder det simpelthen færre lærerstillinger.

Danmarks Lærerforening kan være stensikker på at der ikke kommer flere penge. Midlerne skal hentes fra hverdagens prioritering.

Må jeg give et lavpraktisk eksempel på den prioritering der fx. er og bede dig om at tage stilling til en prioritering fra hverdagen, om skabelsen af anderledes arbejds- og undervisningsmiljø.

Hvad skal satsen være for tolærer timer i forhold til almindelige timer? - hvad skal være præmisserne?

Jeg tror det er vigtigt at betone også fra fagforeningsside, det som Lise Richter fremfører, nemlig at arbejdstilrettelæggelsen er en frihed i lærergerningen.

Jeg tror det er vigtigt at italesætte det som et privilegie, og det er det privilegie der nu er ved at blive taget fra lærerne. Hvis der ikke bliver talt åbent og tydeligt om det, så er det at det ender med historien om den dovne lærer.

Jeg er da glad for at jeg ikke skal sidde på lærerside og forhandle den her hjem. Der er jo ikke idag forskel på det en akademiker med lang uddannelse får i en kommune og så det en lærer bliver betalt. Det kan være helt rimeligt, men så er det bare svært at holde på de andre friheder/privilegier.

Og så tak til Lise Richter for at deltage i debatten. Det er noget af en sjældenhed, men det så jeg da gerne mere af.

Kan ikke undgå at ihukomme min egen kortvarige fortid som meritlærer for nogle 10. klasser – jeg, oprindeligt uddannet som civ.ing. med henved 35 år i bagagen i dansk erhvervsliv med store og mindre projekter lige fra anlægsarbejder og hospitalsbyggerier for amter og kommuner til fabriksautomation og off-shore computerinstallationer og boreplatforme for Mærsk – altid på fuld tid – overtid var ikke et sjældent fænomen …

Da den første fagfordelingsplan kun viste ca. 45% undervisningstid, resten af tiden så ud til at være rent ta’ selv bord i alle mulige og umulige sideaktiviteter med det tilfælles, at det havde meget lidt at gøre med at formidle en tiltrængt faglighed til eleverne, som var min begrundelse for, overhovedet at tilbyde min assistance til den danske Folkeskole – systemets, og især DLF’s begejstring for denne udefra kommende håndsrækning var imidlertid til at overskue – meritlærere blev snarere modarbejdet og ildeset, hvor lille ABC gik i front med devisen – dem holder vi øje med …

Da jeg på et lærermøde nævnte, at de resterende ca. 55% af betalt tid så ud til at være en ren ferie i forhold til mine tidligere normale arbejdsbyrder for ingeniørbranchen, var reaktionen tavshed – her skulle bare holdes kæft, kunne man forstå – for det var ikke det, man havde klemt ind i planen af fortænkte aktiviteter, uden hvilke en moderne folkeskolelærer åbenbart ikke kunne motiveres til at få fingeren ud og forsøge leve op til sin profession - at undervise elever i klasseværelset …

Lad bare DLF dø en stille død i sin argumentationsresistente sæbeboble af i går – det kan kun blive bedre uden ABC et al. …

@ Søren Kramer

Tak for et ordentligt svar, det er man ikke forvænt med i disse tider, hvor folkeskolen og dens ansatte igen er blevet hele nationens prügelknabe. Samme situation ses i øvrigt over hele den vestlige verden. Bortset fra de lande, der har besíndet sig og fundet ud af arbejde sammen med lærerne: Finland, Singapore, Ontario, hvor skolerne som bekendt leverer fremragende resultater. Uden at de er dyrere, vel at mærke

Jeg er enig i en hel del af de betragtninger, du fremsætter. Men kritikken mod undervisningen for ikke at være "tidsvarende" er meget upræcis. Og mht undervisningstid er det sådan, at fem lektioner om dagen ganske enkelt er, hvad man magter. Prøv selv!

Alle har glæde af, at jeg styrer min forberedelsestid selv. Jeg har over et helt arbejdsliv som lærer opbygget et helt kontor i mit hjem proppet med skolesager, som jeg aldrig nogensinde kan få plads til på skolen. Jeg forbereder mig typisk om aftenen, når jeg har mentalt overskud til at tænke friske tanker, og jeg ser aldrig på uret. Det er et privilegium, men udover misundelse kan jeg ikke få øje på noget argument for at tage det fra mig.

Du stiller et konkret spørgsmål om satser: Jeg har ikke mandat til at udtale mig på DLFs vegne, men jeg er enig i, at ikke-forberedelseskrævende aktiviteter (som lærere idag stort set ikke har) naturligvis ikke skal udløse forberedelsestid. Det rummer den nuværende arbejdstidsaftale faktisk også mulighed for. Det kan blive aktuelt fremover, hvis der oprettes helhedsskoler med lektiecafeer og disse bemandes med lærere. Det ser DLF (formentlig) meget gerne.

@ Jan Weis,der tydeligvis ikke gad være lærer, og som jeg nødig ville trækkes med som teamkollega. Jeg ved ikke, hvad du har at hævne, men det var vist godt for alle, du opgav at være lærer.

@Niels Christian Sauer,

Bemærk det er ikke undervisningen jeg finder utidssvarende, men arbejdsformen.

Jeg har prøvet at undervise, ikke i mange år, men nok til at vide at det er hårdt arbejde. Det var så 8 timers dage, og ikke over 4 dage om ugen, men det var med voksne.

Jeg tænker det er vigtigt at anerkende og kunne italesætte at der er behov for at slappe af efter en 4 timers undervisning. Men jeg tænker også at der er behov for en undervisningsform, der ikke sætter læreren så meget i centrum som vidensbank, og som kan slide på det at undervise.

Jeg tror desværre vores tolærer timer får det svært fremover. Hvis der bliver stammet til overenskomsterne, vil tillidsmændene stramme til på skolerne, og så skal der bakses om at tage lokalaftalerne i brug. Det er uheldigt. Så får vi igen en pres-modpres situation.

Som situationen er nu, er det nogle embedsmænd og få andre der bestemmer hvordan fordelingen skal være mellem forberedelse og undervisning i 9 klasse på skåde skole, i dansk. Det er ulykkelig situation.

Stod det til mig var det i den modsatte ende den beslutning blev taget. Det var noget årgangsteamene vurderede og forelage ledelsen. Der er behov for fleksibilitet ift. årgange, fag, skoleprincipper, målgruppe, forældre, to sprogede mm. Beslutningerne burde ligge så decentralt som muligt.

Tilstedeværelse på skolen fx. som udgangspunkt 30-35 timer. Offentlig deling af alt materiale mm., kan være det så bringer os ud over den fokusering på konfrontationstimer. Det kan jo også være svært at vægte hvad der er en time, jf. fx. lektiecafe eller samtaler med forældre. Det er noget makværk der leder til bureaukrati og mistillid. Der burde også være plads til at lærerne blev behandlet individuelt også ift forventninger til undervisningstid.

Nu gælder mine betragtninger naturligvis ikke alle skoler - og for øvrigt var det ikke spørgsmålet om at gide - men om ret hurtigt at indse, at dette folkeskolesystem - her arbejder vi skam i pseudoteam domineret af de frelste - var en rimelig utidssvarende affære, hvor der heldigvis ikke var nogen tvang til at fortsætte med at spilde tiden ...

Kære Lise Ricther:

Er du klar over at der i 2008 og i årene fremover er indgået en ny arbejdstidsaftale for lærerne? Den afskaffer det gamle timetælleri fra aftalen af 1993, det tælleri som KL og Venstre mv. ville have indført.

Aftalen hedder en helheds-aftale og i den er der netop muligheder for at gøre de ting du, og Søren Kramer, efterlyser.

---

Ift. de 20% af eleverne i Århus Kommune som er to-sprogede så er det vel sådan at det er af alle elever i Århus Kommune. Hvor mange to-sprogede er der på Lystrup Skole? på Skåde Skole? og på skolerne i Højbjerg? Jeg går ud fra at i skolerne omkring Gjellerup-parken er der måske 80-90% to-sprogede (eller dem vi kalder to-sprogede i dette land, fordi de to-sprogede som taler fransk, engelsk, tysk og som går på Forældreskolen i Århus regner vi jo ikke for to-sprogede, vel?....).

Pointen er at ift. et sted hvor der bor mange forældre både danske og udenlandske, som vi kalder for resurse-svage (af en eller anden grund) giver det god mening at etablere en heldags eller helhedsskolen, hvor lærerne arbejder sammen i teams om 0.-2.klasse eller 0.-3-klasses undervisning. Og hvor arbejdsdagen er brudt op med leg og læring mv. Og man burde her arbejde med dansk og matematik hele dagen hvor man havde 1 eller 2 eller måske 3 lærere der underviser sammen.

-----

Ift. den af Jan Weiss nævnte ferie er det jo ikke sandt.
Tiden her er sat af til individuel forberedelse, tid til at holde sig opdateret på sit område gennem aviser, internetsøgning, eksamen, censur. Og så også lide tid til at finde materialer, vurdere materialer, lave spørgsmål, overveje den bedste måde at tilrettelægge undervisningen på. Og såmænd også tid til at samarbejde med andre lærere, i årgangs-team og klasse-team mv.

Skolen begynder den 15. augusrt. Lærernes arbejde begynder den 1. august officielt. Mange skoler indkalder lærerne her så de kan klargøre materialerne mv. Og når skoleåret er slut, så er der lige en uges eller to arbejde til for (nogle af) lærerne.

---

Og svar mig på dette:

Når jeg ser en udsendelse på NRK2: Schamatta: from rags to riches to rags om hvordan tekstil-industrien har udviklet sig i New York fra cirka 1888 til 2008 - er det så for min fornøjelses skyld eller er det forberedelse?
Til et emne i enten engelsk eller samfundsfag? eller måske geografi?

Eller når jeg med stor fornøjelse kigger på The No. 1 Ladies Detecive Agency som foregår i Botswana - er det så fritid, fornøjelse eller forberedelse til en engelsk eller geografi undervisning.

Eller når jeg ser en udsendelse om middelalderen på History Channel; imens jeg ser den of efter den gør jeg mig tanker om, hvordan denne kan anvendes ift. historie-undervisningen...

Eller når min svoger som er engelsk-lærer tager på ferie til Orkney eller Hebriderne og måske får øje på en bog om øerne, eller læser en artikel i en engelsk avis. Er det så ferie eller forberedelse til undervisningen...

Pointen er denne:
Ligesom de selvstændige har lærere aldrig fri; i modsætning til de selvstændige er lærernes samarbejde med hinanden struktureret ind i selve lærer-gerningen.

Nødvendigt er det nemlig at gå god inspiration og hjælp fra ens medlærere, hvis undervisningen skal lykkes og eleverne skal blive i stand til at lære det de nu engang skal lære.

---

Søren Kramer:
Tak for den konstruktive tone.
Det glæder mig, at du også mener, at lærerjobbet ikke er et job, hvor du bare kan køre på time efter time. Og så vil jeg endda tilføje, at undervisning i grundskolen er mentalt mere anstrengende end undervisning af voksne. Voksne har selv valgt at være der, de kan sådan set bare pille af, hvis de keder sig, men børn skal være der, og de kan ikke kræves til ansvar. Hele klasseledelsesaspektet fylder meget mere i grundskolen, og det er virkelig noget, der trækker tænder ud. Læreren skal være i centrum, der er ingen stedet at gemme sig, børnene skal styres.
Jeg kan godt se logikken i at give plads til, at lærerne behandles mere individuelt, men konsekvenserne er helt uoverskuelige. Antallet af variable faktorer, der er med til at afgøre belastningsgraden for den enkelte lærer, er utallige. End ikke klassestørrelse vil være en retfærdig parameter. Vi har udmattende klasser med ti elever og klasser med 25, der kører som smurt i olie. Og hvad nytter det, at jeg har været lærer i 30 år, hvis jeg står med klasse, jeg ikke kender, og et fagområde, jeg ikke er stærk i? Det får ingen ende, hvis vi først begynder på det der. Ævl og kævl og bureaukrati i lange baner.

@Niels Christian Sauer

Arbejdstidsaftalen fra 2008 giver ikke økonomisk mulighed for at etablere en slags helhedsskole for indskolingen. Det har jeg svært ved at se hvordan det praktisk skal hænge sammen rent økonomisk.

Lettere bliver det med den lokal aftale der er gjort i Århus her i efteråret. Og her tænker jeg ikke på den ekstra undervisningstime, men på tilstedeværelsen.

Vi kan ikke overlade det til den enkelte lærers styrke og ledelsesevner at kunne håndtere en klasse. Det har vi gjort, og så sker der det en gang i mellem, at lærer og klasse kolapser. Det er bare ikke holdbart.

Det er nødvendigt at den lærer som har svært ved at styre/lede klassen konstant får indspark og supervision af kollegaer fra fx. årgangsteam eller fra SFO personale. Der skal bare bakkes op og også leveres timer til hinanden.

Den ego kultur der i praksis lidt er på skolerne skal væk. Jeg ved godt at det virker hårdt sagt, når man har en fortælling om sig selv som sociale. Men det afspejler sig bare ikke i arbejdsformen.

Jeg kan love dig for at hvis vi andre gik og talte timer når vi hjælp andre, uden at vi fik løn eller benefit for det, så ville effektiviteten styrtdykke.

Det er måske svært at se hvis man kun har været i skolesystemet, men set udefra virker det bare som et enormt ressource spil.

Ang. hvad der er forberedelse. Det du nævner op, ser jeg ikke som forberedelse, og jeg forventer heller ikke at vores lærere ser det som forberedelse. Det er det som forventes på en moderne vidensarbejdsplads og det er det som skal til for at vi kan hæve vores gode løn. Samtidigt er det jo også det som gør, at vi har et spændende arbejdsliv.

Søren Kramer: Tak fordi du holder ved her i debatten.

Mange skoler har allerede i dag etableret helhedsskoler for indskolingen under aftalen fra 2008. Men de koster, det er klart. Det kan aldrig blive gratis at udvide skoledagen med flere undervisningstimer og fjerne en del af den forældrebetalte skolefritidsordning. Hvis man forestiller sig, at lærerne skal betale for indførelse af helhedsskolen, bliver den aldrig til noget.

Jeg er helt enig i, at håndteringen af vanskelige klasser i alt for grad er overladt til de lærere, der har trukket sådan en sorteper. Det er først og fremmest et ledelsesansvar, at der bliver gjort noget ved det. I så henseende vil det kun gøre sagen værre at dænge skolederne til med administration sådan som KL nu kræver. Lederne vil komme længere væk fra gulvet end nogensinde. Vi skal have dem helt ud i klasserne, så de med egne øjne kan se, hvad der foregår. KL vil reelt spærre dem inde i kontorerne, hvor de skal holde styr på alle lærerne via personlige møder, individuelle aftaler og ævl og kævl i lange baner. Pædagogik bliver ikke en del af deres arbejde.

Jeg ved ikke hvad du hentyder til, men lærere hjælper hinanden ustandselig uden at få ”løn eller benefit for det”. De taler sammen udenfor undervisningen hele tiden. Samarbejdskulturen på skolerne er meget stærk, men lærerne kan jo kun være et sted ad gangen. De står hver især med ansvaret for deres egen undervisning.

Hvad er det, du ikke ser som forberedelse? Må jeg minde om, at folkeskoleloven nøje beskriver kravene om målfastsættelse og evaluering og pålægger læreren at tilrettelægge undervisning i samarbejde med eleven (bemærk ental). Det siger sig selv, at når en lærer står med en flok elever, han overhovedet ikke kender, skal han til at opbygge et nyt kendskab og en masse nye relationer fra bunden, og det er ikke fikset på en time eller to. Det er en proces, der strækker sig over mange måneder, og det tager tid.

Det samme gælder naturligvis, hvis en lærer pludselig skal arbejde med et fagområde, han ikke er uddannet i eller har noget som helst forhåndskendskab til.

De nye situationer opstår konstant, hvorfor forestillingen om, at de erfarne lærere bare kan køre på rygmarven, er komplet ude af trit med lærernes virkelighed. Selvfølgelig finder der et vist genbrug af lærerens erfaringer sted, men de tjener først og fremmest til at kvalificere arbejdet. Det skal hele tiden opfindes på ny.

@Niels Christian Sauer,

Selv tak.

Ang. en form for helhedsskole på indskolingen kan jeg tydeligt se at den ikke kan betales fra lærerside, så at sige, men at de fleste kræfter skal hentes fra SFO siden. Det er vi allerede godt igang med på vores skole, og har rigtigt gode resultater med - på trods af noget skepsis fra begge faggrupper fra starten - , men det var en proces jeg personligt gerne så gå hurtigere og fik større udstrækning.

Jeg tænker det er en stor hjælp for koordinering mellem SFO personale og lærerside at der nu, som udgangspunkt :), er forventning om større tilstedeværelse jf. ny lokalaftale i Århus. I praksis gør det, det bare meget nemmere i hverdagen.

Kan du nævne nogle skoler hvor de har gået lidt i den retning og som har nogle erfaringer med en form for helhedsskole i indskolingen?, gerne nogle større skoler med lidt blandet elevsammensætning. Så kan vi hente noget inspiration.

Hvad angør den med forberedelse eller undervisningstid, så er jeg sådan set ikke så interesseret i at gå ind i den debat, da jeg faktisk finder at det er et spørgsmål, der burde ligge ved lærer, team og ledelse (paradoksalt er den havnet i finansministeriet). Det gælder såmænd også hele spørgsmålet om timefordelingen. Det hører slet ikke hjemme i fx. en bestyrelse imho, da kompetencen ikke er til det.

Men vi har stadigvæk to faggrupper der klart ser sig som adskilte. De omtaler sig som lærer og pædagog og finder identitet som sådan. Jeg er interesseret i en skole hvor medarbejderne i første omgang ser sig som ansat på skolen,- dernæst fortæller om sig selv ift. faggruppe tilhørsforhold - også fx. leder. Der er ikke nogen faggruper der er finere end andre.

Jeg er fuldstændigt på højde med at vi skal have ledelsen mere ud af kontorerne. Der er ikke meget der kan erstatte ledelse for at drive tingene frem. Ift. den størrelse skole vi har er det nok mere opbygning og supervision af fx. vejledningsfunktioner vi taler om. Er der gode eksempler på hvorledes ledelsen bringes endnu mere i spil, vil jeg da også gerne have historierne her.

Vi kan selvfølgeligt kun tale på personlige vegne. Men jeg tænker det er vigtigt at holde fast i en åben, offentlig diskussion af de her emner. Vi skal flytte diskussionerne ud af mødelokalerne.

Lærere og pædagoger repræsenterer ikke blot to forskellige kulturer,. men også to kulturer, der i nogen grad er på kollisionskurs.

Pædagogerne beskæftiger med børns fritid, lærere med deres skoletid, og der er og bliver to meget forskellige opgaver. Mange pædagoger har et meget anspændt forhold til skole og lærere, de har typisk dårlige minder fra deres egen skoletid, de bruger ordet 'skolificering' som et skældsord, de ser undervisning som en slags overgreb, og de beskæftiger sig med det enkelte barn, hvor læreren beskæftiger sig med klassen. For hver pædagog, der har været glad for at arbejde i undervisningen, har jeg som lærer mødt ti, der mere eller mindre signalerede modvilje.

Man bliver altså nødt til at forstå, at selv om pædagoger og lærere begge arbejder med børn, er deres verdener totalt forskellige. Tømrere og elektrikere arbejder også begge med huse, men ingen forestiller sig, at de bare kan bytte rundt og gå ind i hinandens roller af den grund. Og børn er altså ikke mindre komplekse end huse.

Heri ligger ikke, at lærere og pædagoger ikke kan eller vil arbejde sammen. Men de kan ikke bytte arbejde.

Du spørger efter eksempler på helhedsskoler, og jeg vil pege på Selsmoseskolen i Tåstrup, der - mig bekendt som den eneste - kan fremvise faglig fremgang. Her står lærerne for hele butikken.

Rambøll rapporten om skolestartsforsøg er efter min mening tvivlsom dokumentation. Den bygger alene på selvevaluering a la hvordan-synes-I-selv-I lykkes-med-jeres-arbejde? Tænk engang, vi synes vi er gode! Men ingen af dem kan fremvise faglig fremgang.

http://www.uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2012/Sep/~/media/UVM/F...

@Niels Christian Sauer,

Jeg er helt enig i at Rambøll rapporten ikke er god nok dokumentation.

Tak for tips.

Jeg mener slet ikke faglig fremgang er det afgørende ift. at tænke mere ala helhedsskole i indskolingen. Og jeg ser det ikke som en enten eller model. Det handler set herfa om at finde træk i den model der matcher skolens målgruppe. Her tænker jeg specielt på to sprogede drenge, og de udfordringer der ligger i at gøre dem gode til at gå i skole - som er noget af det som fylder på vores skole.

Jeg kan ikke følge håndværker analogien (og hvorfor hulan er det altid dem der hives frem :))

Du laver en opdeling mellem undervisning og fritid, som ikke altid er en god distinktion - set fra barnets perspektiv. Der laves meget god læring i SFOen. Der bliver lavet meget i SFOen hvor viden finder anvendelse og bliver til kompetence - fx. at optage film og sætte dem sammen på computer. Det kræver samspil af mange færdigheder. Det er professionelt arbejde med børns læring.

Jeg kan ihvertilfælde sige, at på vores skole er både det at få undervisning i dansk og det at køre på mooncar skoletid. Alle er ansat på skolen. Og jeg er sikker på, at det i fremtiden også bliver afspejlet i den formelle ledelsesstruktur på vores skoler.

Steffen Gliese

Tak, Niels Christian Sauer, for at sætte fingeren lige på skolens problem: at læreren arbejder med klassen og ikke den enkelte. Det er problemet med alt for store klasser i folkeskolen, og før forholdet personaliseres, vil folkeskolen være dømt til at være for dårlig. Mennesker, også børn, vil ses.

Steffen Gliese

Nåh, undskyld, jeg skulle læse lidt tilbage i tråden - jeg kunne heller ikke rigtigt forstå, at en skolemand, jeg ellers som regel er enig med, skulle falde så meget til siden.

Jeg forstår ikke rigtig, at man selv i så lang en tråd stadigvæk ikke anfægter præmissen for, at vi skal undervise mere efter den så uskyldige model, som bliver beskrevet.

Problemet er bare, at det vil gøre skolen meget dyrere, hvis alle lærere skulle arbejde indtil alle elever er gået hjem.

Da der i sagens natur er flere lærere end klasser, og man vil have alle til at undervise samtidig, vil der være to lærere i halvdelen af klasserne!

I udsagnet "mere undervisning" gemmer siger et ærinde om at lade mig undervise mere - og fyre min kollega!

Derfor er kløften mellem det, der bliver sagt og det, der menes faktisk den største afgrund, som gør debatten svær at bygge bro mellem.

Motivet er ikke for skolen - men for økonomien.
Det billigste er en lærer til en klasse - og så kan de resterende have hultimer til forberedelse og øvrige opgaver, indtil deres team er færdige med klassen, så vi kan holde teammøder - og det er jo præcis sådan det er i dag.