Leder

To vindere, men ingen løsning

Debat
20. oktober 2012

»Vi er på sporet af at løse de problemer, der alt for længe har lammet eurozonen og gjort den sårbar.«
– François Hollande, Frankrigs præsident, om kompromis om fælleseuropæisk banktilsyn

»Vi har brug for grundighed, mere end vi har brug for hastighed.«
– Angela Merkel, Tysklands kansler

 

»Vi er på sporet af at løse de problemer, der alt for længe har lammet eurozonen og gjort den sårbar.«François Hollande, Frankrigs præsident, om kompromis om fælleseuropæisk banktilsyn»Vi har brug for grundighed, mere end vi har brug for hastighed.«Angela Merkel, Tysklands kansler

22 gange siden krisen i Grækenland brød ud i 2009 er de europæiske stats- og regeringsledere trådt sammen i et forsøg på at finde en løsning. Og 22 gange har topmøderne ført til kompromiser og små skridt fremad uden dog at have fuldendt opgaven og stoppet krisen. Det seneste topmøde i Bruxelles torsdag og fredag var ingen undtagelse.

Trods bombastiske udtalelser fra den franskledede eurogruppe, der går ind for en hurtig oprettelse af en bankunion for eurozonen, kan den tyske kansler med lige så stor ret erklære sejr efter forhandlingerne, der førte til et kompromis om oprettelsen af et fælleseuropæisk banktilsyn for eurozonen og de ikkeeurolande, der ønsker at deltage. Sandheden er, at de begge har fået noget – men ikke alt – hvad de kom efter.

Den franske præsident havde sammen med kriseramte lande som Spanien og Irland krævet, at Den Europæiske Centralbank allerede fra 1. januar 2013 skulle overtage rollen som fælleseuropæisk tilsynsmyndighed for eurozonens 6.000 banker. Det ønsker de, fordi den Europæiske Stabiliseringsmekanisme (ESM) vil kunne låne direkte til banker, når banktilsynet er etableret – noget som Spanien forventes at nyde godt af. Og et mere stabilt Spanien er godt for hele eurozonen. Derudover er oprettelsen af banktilsynet det første skridt i en tretrinsplan, der skal føre til oprettelsen af en egentlig bankunion. Dette skridt - der reelt er et skridt hen mod et gældsfællesskab – anses af mange økonomer at være nødvendigt for at sikre en velfungerende monetær union og stoppe krisen, der netop i høj grad er en bankkrise. Den fransk-ledede gruppe fik ikke den ønskede startdato, men kompromiset blev, at det juridiske grundlag skal udarbejdes inden næste topmøde i december, og derefter vil tilsynet blive indfaset i løbet af 2013. Som Hollande siger: »Vi er på sporet«.

Eller er vi? Der er nemlig en god grund til, at tyske Der Spiegel konkluderer, at »kompromiset er en sejr for Merkel«. Den tyske kansler har konsekvent sagt, at hun ønsker at se skridt hen imod et finanspolitisk samarbejde og politisk union, før hun accepterer, at ESM kan bruges til redningen af banker i andre europæiske lande.

Med sit ja til, at EU-Kommissionen kan udarbejde den juridiske ramme for banktilsynet, har hun ikke bundet sig til noget. Og med tilføjelsen, at banktilsynet skal fungere godt, før nogen ESM-udbetalinger kan finde sted, har hun reelt givet sig selv mulighed for at trække tæppet væk under projektet. Merkel holder denne mulighed åben, fordi yderligere gældsfællesskab ifølge den tyske tankegang vil udhule den tyske Bundestags eneret til at bestemme over tyske skatteyderes penge. Som Ulrike Guerot, seniorforsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations i Berlin, forklarer i en analyse, så ønsker Tyskland en løsning på princippet »ingen beskatning uden repræsentation« gennem oprettelsen af »et ordentligt kollektivt beslutningssystem på det europæiske plan for at kompensere for udhulingen af budgetsuveræniteten på det nationale plan«.

Kompromisset betyder, at begge statsledere kan se deres vælgere i øjnene. Men en løsning på eurokrisen er Europa imidlertid kun kommet et lille skridt nærmere. Endnu har de nemlig kun lovet, at de ved næste topmøde vil træffe vidtrækkende beslutninger. Hovedkonflikten eksisterer stadig: Hollande ønsker banktilsyn og bank-union først og politisk union senere. Merkel foretrækker den omvendte rækkefølge. Imidlertid er der brug for, at de begge accepterer hinandens krav, for i bund og grund er kampen mellem Hollande og Merkel en kamp mellem det lange og det korte perspektiv. Økonomiske eksperter har gang på gang understreget, at begge dele er nødvendigt for en velfungerende monetær union. Tyskland har længe sagt nein, nein, nein, men har i praksis vist sig fleksibel. Merkel har med sit foreløbige ja rakt en hånd frem. Nu er det Frankrigs tur til at tage det næste skridt. rod

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her