Leder

Uddannelse til alle – også til mænd

29. oktober 2012

Ligestillingsminister Manu Sareen (R) har som den første på den post direkte adresseret kønsskævheden på universiteterne. Altså ikke den i toppen af elfenbenstårnet, men den i bunden.

Ifølge ministeren er det et problem, at mændene i stigende grad har fået afsmag for at søge ind på de højere læreanstalter og dermed overhales af de mere tilpasningsdygtige kvinder. Derfor opfordrede ministeren i den forgangne uge de videregående uddannelser til at øge optaget på kvote 2, hvor der gælder andre optagelseskriterier end blot karakterer.

Magtfordelingen i toppen af det universitære hierarki har langt større slagside i mændenes favør, men det synes ikke at anfægte ministeren. I hvert fald omtalte Manu Sareen det ikke med ét ord, at kvinder kun sidder på 16 procent af professorstillingerne, i den kronik, Politiken bragte mandag, hvor han beskrev regeringens strategi for at give ligestillingen et comeback. Ideen om at øge optaget af mænd via kvote 2 blev med det samme skudt ned af universiteterne. De mener, at grunden til, at kun 43 procent af deres studerende er mænd, er, at mange drenge falder fra i uddannelseskapløbet, allerede inden de når så langt, og det derfor ikke hjælper at øge optaget på kvote 2. Og spørgsmålet er, om det, Manu Sareen fremstiller som et problem, overhovedet er et problem? Eller om ministeren tværtimod er fremsynet, fordi ligestilling på universiteterne pr. definitionhar været en elitær diskussion, og derfor primært har handlet om adgangen til topstillingerne. Mens vi kun har set begyndelsen på de udfordringer, som mænds ændrede uddannelseskultur vil betyde for ligestillingen.

En SFI-rapport tegnede allerede i 2008 et billede af den fremtidige kønssegregering på uddannelsesområdet. Med den nuværende uddannelsesadfærd vil der blive flere mænd end kvinder uden erhvervskompetencegivende uddannelse, flere mænd end kvinder med en erhvervsfaglig uddannelse og flere kvinder end mænd med en videregående uddannelse, fastslog rapporten. Næsten 90 pct. kvinder vil ende med at få enten studie- eller erhvervskompetence, mens det kun gælder for godt 80 pct. af mændene.

Derfor gør ligestillingsministeren ret i at gøre det til et ligestillingsproblem for mænd, at de sakker bagud i kampen om uddannelsespladserne. Uddannelse er billetten til en plads på fremtidens arbejdsmarked, og det handler om at få alle med. Men hvor industrisamfundets krav og kvalifikationer overordnet set – og her skal man passe på med at stille for store lighedstegn mellem køn og adfærd – passede bedre til en maskulin arbejdstradition, klarer kvinderne sig nu bedre på nogle områder i den fremherskende videnskultur. En god uddannelsesadfærd grundlægges allerede i folkeskolen, og det er der, indsatsen bør forstærkes, og den tidlige marginalisering bremses. Det hjælper ikke at opfordre til flere samtaler som grundlag for kvote 2-optag.

Manu Sareen skal også have ros for at bryde med den kønsblindhed, der har eksisteret i forhold til at se mænd som et køn, og dermed have blik for mænds særligt betingede livsvilkår. Men dels mangler ligestillingsministeren at bakke sine gode intentioner op med konkrete politiske tiltag. Dels bør han understrege, at det ikke handler om at gøre kagen mindre for kvinderne, men om at skaffe mere uddannelse til alle. Turde ministeren for eksempel gå direkte i flæsket på, hvorfor mange af velfærdsuddannelserne har en overvægt af kvindelige studerende, ville signalet til mænd være, at de også er nødt til at tilpasse sig fremtidens uddannelsesbehov. Ligesom kvinder har tilpasset sig og derfor klarer sig bedre.

Endelig er det åbenlyst, at det er umuligt at tale om ligestilling på universiteterne uden at beskæftige sig med, hvem der ender med de højeste stillinger. Lige så opmuntrende det er, at ligestillingsministeren gør op med kønsblindhed, når det skader mænd, lige så kritisabelt er det, at han i sine fire nye indsatsområder for ligestilling ignorerer kvinders problemer med at bryde igennem det berømte glasloft. Begge dele forklares med, at mænd og kvinder ikke søger. Mænd søger ikke ind på universiteterne, og kvinder søger ikke professorstillingerne. I begge tilfælde handler det også om strukturelle barrierer, som det kan være særligt udfordrende at lave politik for at forandre. Men hvad har man ellers en ligestillingsminister til?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu