Leder

Vilhelmsens valg

Debat
15. oktober 2012

SF har fået en ny formand, men kan den nye formand skabe et nyt SF?

I sine første 48 timer som formand har Annette Vilhelmsen igen og igen slået fast, at hun vil samle og forsone. Det bliver der brug for. Ingen på det ministerhold, Annette Vilhelmsen nu er chef for, ønskede at få hende som chef.

Men Annette Vilhelmsen sidder på medlemmernes solide mandat, og de stemte lige så meget imod ministerholdets hidtidige forvaltning af parti- og regeringsmagt, som de stemte for den nye formands endnu noget tågede politiske program.

Villy Søvndal blev lørdag på Det Kongelige Bibliotek klappet ud som formanden, der gjorde regeringsmagten mulig. Hvad medlemmerne mente, Villy Søvndal forsømte, vil Annette Vilhelmsen nu blive bedømt på: Kan hun med et års forsinkelse for alvor at gøre SF’s politik gældende i regeringskontorerne?

Fra talerstolen fastslog hun lørdag i sin tiltrædelsestale, at det SF, hun netop er blevet formand for, »står fuldt og helt bag regeringsgrundlaget«.

Selvfølgelig sagde hun det. Alt andet havde været lette kalorier til de stadig flere politiske kandestøbere, der spår SF ude af regeringen inden for 12 måneder.

Tidligere har Annette Vilhelmsen imidlertid udtalt, at hun som formand vil »udfordre regeringsgrundlaget«, men hun har endnu til gode at fortælle, hvordan hun har tænkt sig at omsætte ordene til handling.

»Der findes ikke en opposition i regeringen. Det findes en opposition til højre for regeringen. Vi skal lave kompromiser, og det er vi parat til,« sagde Annette Vilhelmsen i sin sejrstale. Men repeterede hun ikke dermed årsagen til sin forgængers politiske nederlag?

Annette Vilhelmsen skal opfinde en ny måde for SF at være i regering på. Hun skal gøre plads til SF’s politiske mærkesager uden at undsige det fælles regeringsgrundlag.

Den nye SF-formand siger, at hun vil gøre en forskel i regeringen, men det forudsætter, at hun tør stå ved regeringens interne forskelle. Hun skal med andre ord vise, at det kan lade sig gøre at være i opposition og regering på samme tid. Balancekunsten er vanskelig, men Annette Vilhelmsen kan finde inspiration i den nære politiske historie.

Da Poul Schlüter i 1980’erne blev statsminister i den længst siddende borgerlige regering i efterkrigstiden, fremturede regeringspartiet Venstre konstant med særstandpunkter. En evig plage var den dengang unge næstformand, Anders Fogh Rasmussen, når han gentog omkvædene om, at skatter og afgifter skulle ned, og at de offentlige ydelser var så urimeligt høje, at de pumpede virke- og arbejdslysten ud af danskerne.

Forslagene blev rutinemæssigt tilbagevist, men de sikrede Venstre en klar liberal profil over for vælgerne. Venstre var i opposition og regering på én og samme tid.

Formentlig ihukommende egne erfaringer tålte Anders Fogh Rasmussen i sin tid som statsminister, at de konservative jævnligt gentog kravet om en markant nedsættelse af topskatten. Det sikrede regeringens mindste parti en selvstændig profil uden at sende regeringssamarbejdet på slingrekurs. Og det sikrede, at den samlede regering formåede at tale både til partiernes græsrødder og hen over midten i dansk politik.

De interne modsætninger spændte regeringen op mellem idealer og realiteter.

Heller ikke i dag behøver et regeringsgrundlag være den kemiske væske, der opløser alle politiske forskelle. Det er helt op til regeringsparterne, og forhåbentlig bragte Annette Vilhelmsen emnet på bordet under søndagens indledende drøftelser på Marienborg med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

I de kommende måneder vil Annette Vilhelmsens lederevner blive testet. For at kompensere for sin manglende erfaring med regeringsforhandlinger ventes hun at trække den tidligere formand Holger K. Nielsen ind som ny skatteminister og den centrale forhandler.

Men også den radikale leder Margrethe Vestagers og Helle Thorning-Schmidts lederevner står nu over for en afgørende test. Hvis Annette Vilhelmsen skal holde SF i regeringen, skal regeringens øvrige partier give SF mulighed for på samme tid at være i opposition og regering. Mulighederne er der. Er viljen og evnerne?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Analysen er ikke helt forkert, men heller ikke helt dækkende. Forskellen på Venstre i firsernes Schlüter-regeringer (der var flere, cj) og SF i dag er Enhedslisten, som herved bliver den joker, som redaktøren ikke nævner i sin historiske parallel. Vi, der er trætte af det borgerlige Danmarks dødsrute, sigter mod et markant nederlag for det borgelige Danmark, hvis det er noget cj kan tage alvorligt. Måske skulle han tage kapitalismens endegyldige krise i ed, inden han laver historiske paralleller. Opgøret kommer nærmere. Per Clausen har givet det 10 år. Lad os se om bukserne holder så længe.

"medlemmernes solide mandat" påstår Jensen.
Relativ ja, absolut nej.
"Jeres nye formand" fik 66% af 59% afgivne stemmer = 40% af SF's medlemsskare.
60% er ikke bundet op på dronningeforkvinden.

Niels-Holger Nielsen

Ivan Gullev

Det ligger ligesom i sagens kerne, at SF-vælgere er dybt forvirrede. Hvad er fx. markedssocialisme? Og hvad har EU at gøre med socialisme? Udover at bekæmpe den med næb og klør? Skurkene i min barndoms indianerromaner var altid karakteriseret som 'de der taler med kløftet tunge'. Sådan er det også i dagens politik.

Niels-Holger Nielsen

I mange, mange år har SF levet (med eller uden hængekøje) af at kaste forvirring ud over hvad kampen for socialisme består i, og hvad der er dens mål. Først når SF erklærer, at at partiet er uden interesse for socialismen, vil det få min respekt, omend aldrig min stemme.

Niels-Holger: Det er sengetid, drøm pænt

Flere SF'ere er i dag fremme med krav om, at Vilhelmsen skal løse dagpenge-spørgsmålet - og det ville hun sikkert også gerne.

Men mon problemet her ikke er, at en løsning på dette område er udset til at være Enhedslistens belønning for at stemme for finansloven?

Inger Sundsvald

Hvad angår ”æren” og ”belønning”, så deler jeg, og sikkert også EL, gerne med Vilhelmsen og SF. Det drejer sig om mennesker.

Den lave stemme% og begge kandidaters opbakning til regeringsgrundlaget kan også forstås som 60% negative til SF som regeringsparti - med de radikale.

Det har du sagt 2 gange nu Ivan, men hvad ser du som pointe?

- en voldsom skuffelse venter de frelste:
:FL med Venstre
:Sminkede lettelser af dagpenge? 1/1
:flere forlig uden EL

Jeg ved ikke hvem du sigter til med 'de frelste', men f.eks. Ø ved godt at det her ikke betyder SF politik fra SF. Jeg tror ikke skuffelsen bliver så stor. Jeg tror bare der er glæde over at liberalismens ridt i SF fik konsekvenser ... Den vigtigste kamp nu er værdi kampen, og den havde det gamle hold opgivet

Steffen Gliese

Esben Maaløe, jeg tror og håber, du tager fejl. Det handler lige pludselig - det er Vilhelmsen tegnet på - ikke særlig meget om personen, men den politik, der gennemføres. Det har undervejs et stykke tid, efter 00ernes sindssyge persondyrkelse. Med Vilhelmsen står det faktisk klart, at det er politikken, det handler om, og leveres der ikke, vil valget hurtigt forsøges gjort om.

Ja, jeg kan også bedre lide din udlægning Peter, og jeg håber du har ret. Men jeg tror ikke på det. Jo, lidt småtterier med symbolværdi skal vi nok få.

Det er fordi jeg ikke tror på det at jeg ikke kan blive skuffet ... desværre ...

Men det er jo gisninger - og det er jeg ca. lige så god til som det samlede dagspresse kommentariat (altså .. ikke ret god) :)