Leder

Amatører

1. december 2012

»Man opfattede de udlandsprofessionelle som forrædere. Ledere i DBU omtalte dem nærmest som andenrangsmennesker. Man holdt stædigt fast i en fortælling om, at professionelle fodboldspillere var som artister.«

Sådan siger Johnny Wøllekær, som er medforfatter til bogen De sidste amatører. I bogen bliver tiden op til den meget sene indførelse af professionel fodbold i 1978 beskrevet. Og det var mildest talt ikke omstillingsparathed, der var kendetegnende for fodbold-Danmark i 50’erne, 60’erne og 70’erne. Tværtimod holdt man stædigt fast i et forkvaklet ideal om, at fodbold skulle være ulønnet. Sporten skulle være ren, og de spillere, som var gode nok til at få en professionel kontrakt i udlandet, havde forbrudt sig imod de danske amatørregler. Derfor blev de sat af landsholdet, ligesom de skulle udstå karantæner, hvis de ville tilbage og spille i den danske liga.

I dag, hvor professionalismen i den grad har sat sig igennem som et ideal, og amatør vel nærmest er et skældsord, fremstår det naturligvis latterligt, at vi dengang hånede vores bedste spillere. Men den grundholdning til sporten, som datidens behandling af de udlandsprofessionelle vidner om, kan man faktisk stadig møde i Danmark.

Det var ikke alene en konflikt mellem amatører og professionelle, men også mellem kollektivet og eneren – og dén er stadig relevant i dag: senest i sagen mellem Morten Olsen og Patrick Mtiliga. Mtiliga var blevet sat af holdet, fordi han ikke havde fulgt trænerens taktiske oplæg. Da der blev brug for ham igen, ville han ikke spille, fordi han følte sig forbigået og overhørt. Det blev af Olsen – og den brede offentlighed – udlagt som om, at han svigtede sine holdkammerater og sin nation. Man skal helst ville det samme som kollektivet – og dele fællesskabets fodboldfilosofi, hvis man vil respekteres. Amatøridealet blev i 60’erne betragtet som noget dansk. I virkeligheden det et bedre billede på danskheden, at vi sviner dem til, som ikke deler kollektivets idealer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Jeg ved alt for lidt om fodbold til at kunne kloge mig; men jeg er gammel nok til at ærgre mig over ikke at have set Harald Nielsen i flere landskampe.

Med hensyn til Morten Olsen og Patrick Mtiliga: som spiller skal man vel stort set fælge trænerens oplæg. Hvis de 10 spillere følger oplægget og den 11. ikke gør, så bliver det noget rod. Men selvfølgelig kan man aftale varierende frihedsgrader for forskellige spillere.
Men altså, hvis Patrick Mtiliga bliver så smæk fornærmet over at blive sat af holdet, at han ikke vil spille mere, så skal han meddele det til træneren på forhånd og ikke først, når han bliver sat ind.

Simon Olmo Larsen

Nu tror jeg Morten Olsens og Patrick Mtiliga's historik har haft indflydelse på afæren, Patrick har ikke været brugt særligt ofte på landsholdet, selvom han i perioder har været en af de bedste på hans position.

Hvad der ligger for grund til dette kunne uenigheden være et symptom på.

Men forargelsen er stor i lille Danmark når en brun dansker ikke opfører sig med benovelse og ærefrygt over at blive udtaget til vores "allesammens" landshold.

Professionaliseringen af fodbold har været noget af det latterligste og mest undergravende for opfattelsen af arbejdsbegrebet. Hvis man kan tjene penge på at spille fodbold - endog uhyrlige summer - kan man tjene penge på alt.

Jørgen Rygaard

Har du spillet nogle år i udlandet kan du vende hjem betale skat på den såkaldte "forskerordning" 25% rent
En ordning der er tiltænkt hjerneimport !!!!