Nej, sagde folkesocialisternes finansordfører Jonas Dahl: Vi skal ikke være bange for 2020-planen. Den er ikke en facitliste udtænkt af embedsmænd i Finansministeriet, som vi hverken kender eller kan kritisere kvalificeret.
2020-planen bliver ellers brugt af danske regeringer som det regneark, der bestemmer det ’politiske råderum’. Ministrene henviser til 2020-planen som en autoritet, der ikke står til almindelig forhandling. Kritikere har hævdet, at planen fungerer som administrativt alibi for politiske ønsker om besparelser.
Regeringspartierne siger ikke, at de finder det rimeligt at forkorte dagpengeperioden, begrænse adgangen til kontanthjælp og hæve pensionsalderen. De henviser til 2020-planen og siger, at de bliver nødt til det. Planen bliver således ikke et redskab for dem, vi har valgt til at regere. Den kommer til at regere over dem.
Men den udlægning afviser Jonas Dahl fra regeringspartiet SF i Information torsdag: »Man kan ikke styre i blinde, og ligesom de fleste efterhånden kører med GPS, så er 2020-planen som en GPS. Den viser os, hvilken vej vi kan tage.«
Det er jo rigtigt og redeligt: Naturligvis skal vi kunne planlægge vores økonomi, og vi skal overskue fundamentale demografiske og strukturelle forandringer, der får finanspolitiske konsekvenser.
Men spørgsmålet er, om regeringen Thorning-Schmidt netop ikke havde ét kort over det danske samfund, inden den kom til magten, hvorefter den skiftede kurs og nu følger en GPS, den ikke har programmeret. Det er akkurat det, der sker for mange bilister, der anskaffer sig en GPS: De finder nok frem, men de mister ofte selv orienteringsfornemmelsen.De når en destination, men de følger veje, de ikke selv kan overskue. Problemet for regeringen Thorning-Schmidt er ikke, at den planlægger økonomien fremadrettet. Problemet er, at den ikke har programmeret sin politiske GPS socialdemokratisk.
Rune Lykkeberg når i mine øjne frem til en rimelig konklusion - desværre baseret på forkerte
forudsætninger lige som Jonas Dahl.
Fidusen ved en GPS skulle jo angiveligt være, at den eentydigt angiver et punkt/lokalitet. I modsætning hertil er der endnu aldrig en finanslov som har ramt plet eller en 2020-plan eller lignende der har holdt vand i længere tid en 3-6 måneder - aldrig. Og det er der heller ikke nogen i realiternes verden der forestiller sig andre end visse journalister og politikere som elsker allegorier.
Jeg synes nu den er ret god. Du kommer ikke til Daniavarna hvis du plotter koordinaterne til monstersamfundet DDK ind i navigationscomputeren.
Der er rejst betydelig tvivl om hvorvidt Finansministeriet bruger den regnemodel der hedder ADAM, for deres konklusioner minder altid meget mere om DREAM.
DREAM bygger på ideen om det rationelle, egennyttige menneske. Men undersøgelse efter undersøgelse viser at folk hverken er konsistent rationelle (vi er meget irrationelle med vores penge) eller konsistent egennyttige.
Hvad angår de behaveriostiske variabler tror jeg egentligt at de bygger på de samme input fra mikroteorien?
Måske - socialdemokrat. Skal på listen over truede dyrearter.
Selvfølgelig kan vi ikke planlægge vores økonomi, der er ikke en parameter, man kan være sikker på ikke vil ændre sig radikalt. Og det, som 2020-planen udsætter os for - og derfor fører frem til - er aldeles uspiseligt for en befolkning, der har været bedre vant. Vi vil have mindre forbrug, vi vil have en økonomi, der ikke er afhængig af forbruget, og vi vil fremfor alt have TRYGHED. Det er det, velfærdssamfundet går ud på.
Jeg har læst om en bilister, der troede mere på gps'en end deres egne øjne. Én endte i en skobutik. En anden på en pløjemark i nowhere.