Leder

Hvad bliver der af Hollywood?

20. november 2012

Det går ikke så godt for den amerikanske film- og tv-industri, i hvert fald ikke for den del af den, som gennem de sidste mere end 100 år har haft hjemsted i Californien, nærmere bestemt de 64,4 kvadratkilometer vest for downtown Los Angeles, som hedder Hollywood. Drømmefabrikken, der siden talefilmens indtog på godt og ondt har været en uomgængelig del af den vestlige verdens kultur- og selvforståelse.

Information kunne i går fortælle, at antallet af spillefilmproduktioner i Los Angeles-området i perioden fra 1996-2007 er faldet med 41 procent, og at Californien fra 2004-2011 har mistet ikke færre end 90.000 job i film- og tv-branchen. Det betyder, at statens lønudbetalinger i alt er faldet med 10 procent.

Det lyder umiddelbart katastrofalt for en i forvejen trængt branche, men det viser sig, at mange af de film- og tv-produktioner, som Californien har mistet, i samme periode er rykket til andre stater i USA, hvor man via rabatordninger og skattefordele giver de store film- og tv-producenter mulighed for at spare penge i forhold til at optage i Californien. Det sætter så til gengæld gang i de lokale og regionale økonomier i stater som Louisiana, Philadelphia og New Mexico, der tilbyder nogle af de mest lukrative støtteordninger i et land, hvor statsstøtte til filmindustrien ellers er ikke-eksisterende.

Udflytningen fra Hollywood er en bevægelse, der har været i gang i en del år, og som faktisk også fører flere og flere film- og tv-produktioner til udlandet. Blandt andet til Canada, hvor både Montreal og Toronto på film har gjort det ud for mangen en amerikansk storby. Og til Europa, hvor især østeuropæiske lande har kunnet tiltrække store produktioner med en velfungerende infrastruktur og billige filmfaciliteter i form af studier og lokale filmarbejdere.

Det har i høj grad været nødvendigt for en branche, der igennem de seneste 10-15 år har mistet store indtægter pga. faldende billetsalg og et hjemmevideomarked, der kun er blevet mindre og mindre, efterhånden som film- og tv-kigning er flyttet over på computerskærme, tablets og smartphones. Oven i det kommer en global finanskrise, der har sat alle under pres og skærper fornemmelsen af at stå ved kanten af afgrunden. Ingen tvivl om at studiebosserne river sig selv og hinanden i håret i ren frustration over en situation, de har svært ved at gennemskue og ikke for alvor ved, hvordan de skal håndtere.

Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvad disse voldsomme forandringer betyder for Hollywood: »En Hollywoodfilm er en film, der er lavet i det amerikanske system og ud fra en amerikansk filmtradition. I den forstand gør det ingen forskel, om filmene rent fysisk er indspillet i Hollywood, eller om de er blevet til lige her i Philadelphia,« sagde Sharon Pinkenson fra Greater Philadelphia Film Office i gårsdagens Information og understregede, at Hollywood ikke længere kun er en bydel, men nærmest en mytologisk størrelse, man kan lade med alle de forventninger, drømme og følelser, man har lyst til.

Derfor kan man argumentere for, at den kunstneriske krise, som den bredeste del af den amerikanske filmindustri længe har befundet sig i, i virkeligheden er den største trussel mod Hollywood. Den dårlige økonomi har sat en stopper for alle eksperimenter, og filmselskaberne tør kun satse på allerede afprøvet, gennemtygget materiale – superheltetegneserier, legetøj, franchises, bøger – møntet på købestærke tweens og teenagere.

I dag er det amerikanske tv, der leverer de vigtige historier om mennesker og menneskelige relationer, som engang var Hollywoods varemærke ved siden af de store blockbusters: »De kreative mennesker, som for et par generationer siden ville have tacklet de samme figurer og temaer i film – film som The Godfather og Dog Day Afternoon, amerikanske historier om amerikanske temaer – arbejder i dag i tv, fordi de af filmindustrien ikke får lov til at lave, hvad de har lyst til,« sagde Farhad Safinia, manden bag en af tv-serierne, Boss, for nylig til Information. Filmbranchen kan lære noget af tv-verdenens kreative bagmænd og -kvinder, og hvis man om en generation eller to stadig skal tale om Hollywood som et kreativt centrum i den amerikanske filmindustri og ikke blot noget, der var engang, er folkene bag nødt til at begynde at lytte.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu