Leder

Missilet i Gaza

16. november 2012

Hvad med dem, der bor i Gaza? Halvanden million stuvet sammen på et frimærke på størrelse med Langeland. Hvad med forældrene til den dræbte femårige pige, der i mediernes lakoniske nyhedssprog, blev offer for ’følgeskade’, da Israel i bogstaveligste forstand med dræbende præcision ramte en personbil, ført af Ahmed al-Jabaari, indtil onsdag chef for Izz ad-din al-Qassam-brigaden. De har næppe forståelse for de politisk-taktiske overvejelser, der dikterer genoptagelsen af den – vi havde nær sagt trivielle – voldsspiral mellem Hamas og Israel – den værste siden krigen for fire år siden. Tre israelere er dræbt, tre soldater er såret, og i Gaza, hvis befolkning ikke har så meget som et eneste beskyttelsesrum, er mindst 13 dræbt og mere end 100 sårede. De må tage, hvad der kommer siddende i deres hjem, og ingen spørger dem, om de synes, det er rimeligt.

Selv garvede iagttagere i Israel og de palæstinensiske områder undrer sig over de palæstinensiske raketter, der den sidste uges tid blev sendt ind over det sydlige Israel, og som fremkaldte missilangrebet på al-Jabaaris køretøj. Den umiddelbare anledning menes at være en israelsk grænsepatruljes likvidering af en 13-årig dreng, der havde forvildet sig tæt på det hegn, der adskiller Israel fra Gaza-landstriben, og som angiveligt blev ramt 10 gange i hovedet. Men er der en forklaring på jihad-raketterne, der provokerede en israelsk regering midt i en valgkamp til at skrue bissen på?

Der er flere, men de er alle irrelevante for dem, der betaler prisen – israelere såvel som palæstinensere. Og de er ikke i Hamas’ interesse nu, hvor Qatar har afsat 400 millioner dollar til renovering af landstribens sociale infrastruktur.

En delforklaring er, at den yderligtgående milits Islamisk Jihad indledte raketangrebene på Israel efter ordre fra Iran. Hamas kom i unåde i Teheran, da den politiske leder Khaled Meshaal (med bånd til Det Muslimske Broderskab) forlod Damaskus i protest mod Bashar al-Assads mord på de den gang fredelige (sunni)-demonstranter.

Islamisk Jihad er fortsat iransk marionet og opererer i opposition til Hamas, hvad israelerne udmærket ved. Alligevel holder den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, Hamas ansvarlig for raketangrebene, og med missilet sikrede Netanyahu, at Hamas blev inddraget i konflikten.

Hvorfor? En mulig forklaring er, at krigeren al-Jabaari var for fredsommelig. I går citerede Tel Aviv-avisen Haaretz en israelsk fredsaktivist, Gershon Baskin, for oplysningen om, at al-Jabaari var primus motor i en plan om at sikre en langsigtet våbenhvile med Israel, der indebar indgreb mod jihadister, der modarbejder en sådan våbenhvile. Ved at slå budbringeren ihjel, sikrer Netanyahu, at der ikke er noget at snakke om, uanset om det er i civile israeleres (og palæstinenseres) interesse.

Således går Netanyahu Syriens og Irans ærinde, og – som det fremgik af hans pressekonference i går – binder USA’s præsident Barack Obama op på en ubetinget støtte, der udsætter eventuelle Obama-ideer om at kræve et stop for israelsk bosætterbyggeri i de besatte områder som forudsætning for genoptagelse af den lammede fredsproces. Samtidig er missilet et budskab til Qatars gavmilde emir om at blande sig udenom – emiren sponserede i marts en forsoning, der næsten lykkedes, mellem Fatah på Vestbredden og Hamas i Gaza. Donationen på de 400 mio. dollar ligner en passende bestikkelse til de mere radikale Hamas-ledere, der dengang saboterede forbrødringen. Endelig er missilet velegnet til at genere Mahmoud Abbas’ ansøgning i FN’s Generalforsamling den 29. november om opgradering til ’ikkemedlemsstat med observatørstatus’, en de facto-anerkendelse af Palæstina som en stat. Med Israel i en offerrolle – jihad-raketterne har faktisk ramt og dræbt nogen denne gang – vil også EU-landene have svært ved at støtte en opgradering.

Således er mange rigtigt glade – Iran, Syrien, den radikale fløj i Hamas, Islamisk Jihad og Netanyahu. De ikke så glade er Egyptens muslimske præsident, Mohamed Mursi, måske Barack Obama, og i hvert fald de EU-lande, der har været positive over for anerkendelsen af Palæstina. De virkeligt bedrøvede er dem, der ikke har indflydelse på alle disse manøvrer. For ja – de gode græder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I Israel er der også dem, der mener, at det forestående valg spiller en rolle i Israels optrapning.
Hvis landet er i krig,vil den siddende leder få større støtte.

Med de fatale følger det så kan få for civilbefolkningen i især Gaza.

Steen Sohn

Højrefløjen med Netanyahu i spidsen stod faktisk til at tabe valget, så det er ikke helt utænkeligt, snarere meget sandsynligt. En win win situation for BN.

Likud og Yisrael Beiteinu har i forbindelse med parlamentsvalget 2013 slået pjalterne sammen og opstiller som et samlet højrefløjsparti; Likud Beiteinu.

Der kan findes mange motiver til, hvorfor voldsspiralen igen starter op. Der er valg, oprør i Arabien, indenrigspolitiske problemer, mv.

Folkemord mens hele verden ser til.

Hvad ellers kan man kalde det når en overlegen militærstyrke hamrer løs fra alle sider, fra luft, fra søs, fra land, på en dårlig bevæbnet omringet og indespærret fjende, stuvet sammen med civilbefolkningen, som ikke har den mindste chance for at kunne forsvare sig?

Filo Butcher: Det har intet med folkemord at gøre, se hvad folkemord/drab betyder:

Ved et folkedrab forstås forsøg på at udrydde en befolkningsgruppe.

Så må man sige at Israel gør et dårligt job, da Gazas befolkning er vokset fra 80.000 i 1948 til 1.700.000 i 2010..

Der er tale om assymetrisk krigsførelse, hvis Hamas stoppede raket angrebene ville Gaza være i fred.

Ah, ved et folkemord forstås forsøg på at udrydde en hel befolkningsgruppe.........

Assymetrisk krigsførelse lyder også meget bedre.

Og hvis Hamas stoppede raket angrebene ville Gaza være i fred.

Aha, så har jeg lært noget nyt i dag. Det vidste jeg slet ikke at Gaza ville være i fred bare Hamas stoppede deres raketangreb som i alt har dræbt 3 stk. israelske mennesker for hver 250 stk. raketter, hvilket må være tættere på dødsraten for nytårsaftens fyrværkeri på rådhuspladsen end på effektiv krigsførelse.

Jeg var slet ikke klar over at det var så enkelt.

Tak for oplysningen kære Stig Rasmussen.

Så alle der påstår at Israels angreb på Gaza har noget med valgkampen at gøre, er enten idioter eller pælæstinensiske agenter (eller begge dele) og det må også være et tilfælde at der også var valgkamp for 4 år siden, sidste gang da Israel hamrede løs på Gaza med alt de havde,

Nej det lykkedes dem heller ikke dengang at udslette befolkningen, efter en ca. 3000 stk.døde palæstinensere trak de sig ud igen.

Denne gang er de i hvert fald bedre i gang. Allerede efter 2 dages hamren fra alle sider ligger over 100 stk. palæstinensere ned for godt hvilket tyder på at Israelerne er blevet en del mere effektive, eller at assymetrien er endnu mere udpræget.

Ellers kan det også være fordi der nu er endnu flere stk. palæstinensere per kvadratmeter i Gaza, så er det jo svært ikke at ramme flere på én gang. Hvilket naturligvis også er palæstinenseres skyld.

Men det er godt at vide at de jo bare skal stoppe med at affyre deres fyrværkeri raketter. Så lad os sige det til dem.

Måske tager vi også begge to fejl, kære Stig Rasmussen.

Måske er det i virkeligheden hverken folkemord eller assymetrisk krigsførelse men simpelt hen en nødvendig kontrol med bestanden.

Ligesom Hubertus jagten i dyrehaven.

Når der bliver så mange stk. per kvadratmeter der skal leve på et afgrænset og indhegnet stykke land, kan man jo ikke tillade at de formerer sig i det uendelige.

Det er i deres egen interesse at bestanden holdes ned på et bæredygtigt niveau, ikke også?

Filo Butcher:

Hvis du ville kigge lidt på lidt simpel statistik så kan du se her hvor mange raketter der har ramt Israel i 2012, hvis det skulle forestille at være en våbenhvile.
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Palestinian_rocket_attacks_on_Israe...

Palæstinenserne er da frie til at formere sig så meget som de vil, Gaza området bliver bare ikke større af den grund.

PPS:

Glem ikke dine sidste ord henvendt til Syriens civilbefolkning:

"Er der NOGEN SOM HELST eksempler på at intervention har ført til konstruktive og blivende ændringer?"

Så jeg regner med at du mener det positivt at verden kigger på og ikke ønsker indblanden i Israel/Palæstina konflikten? :)