Leder

Når de andre er billigere

16. november 2012

Det var en af Anders Fogh Rasmussens mest slidte fraser: »Når de andre er billigere, skal vi være bedre.«

Besnærende lød det, og vi ville alle gerne høre, at vi som samfund kunne fortsætte på 1. klasse, hvis vi blot tænkte os om og uddannede os. I dag står budskabet tilbage som et politisk illusionsnummer.

For sandheden er, at vi hverken dengang eller i dag er tilstrækkeligt bedre end vores internationale konkurrenter, der til gengæld er langt billigere end os.

Forud for Venstres landsmøde i weekenden har den nye ideologiske indpisker Claus Hjort Frederiksen derfor gjort den borgerlige ambition klar: Vi skal have løn som i Tyskland og skat som i Sverige. Det fik forleden SF’s næstformand, Mattias Tesfaye, til gøre kampen mod de borgerliges afstumpede working-poor-strategi til hans noget tidlige nytårsforsæt. Arbejdsgiverne skal i stedet investere i at skaffe uddannelse til de danske arbejdere, hedder det både fra SF og fagbevægelsen.

Altså: Når de andre er billigere, skal vi være bedre! Vi har hørt det før, men spørgsmålet er, om en rød regering kan virkeliggøre, hvad der for den blå viste sig at være en utopi?

Ilde hørt i regeringskredse er det derfor, når den afgåede erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) giver den borgerlige opposition ret: Lavere løn og lavere skatter er en forudsætning for at forbedre den danske konkurrenceevne.

»En tillidsmand og hans kolleger må hellere gå ned i løn, end at en tredjedel af de ansatte skal fyres,« udtalte Ole Sohn i går til Børsen. Han advarede samtidig mod at tro, at »et nyt opsving i sig selv betyder, at der kommer flere arbejdspladser i Danmark.«

Regeringen har ret i, at det er for fattigt blot at skære i lønnen og sætte skatten op. Men oppositionen har ligeså ret i, at regeringen må blive bedre til at vise, hvor og hvordan vi skal være bedre, hvis vi skal undgå at blive billigere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan vi skal være bedre, hvis vi skal undgå at blive billigere?

Svaret på det spørgsmål er ganske enkelt: Up-market produktion!

Cirka 40% af Danmarks eksport er up-market produkter.

...men det er slet ikke der Ole Sohn og resten af landets 'capitalism fighters' vil hen. I up-market produktionen vil lønningerne altid ligge højt. Næh, der hvor de sigter, det er på de resterende 60% på arbejdsmarkedet - de som ikke er en del af up-market produktionen.

Og spørgsmålet er derfor i stedet: Hvor meget kan vi spare i løn og udgifter til uddannelse, hvis vi kan lave et A og et B hold på arbejdsmarkedet?

Erhvervslivet arbejder allerede begrebet A og B-hold i rapporten:

Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010 - Erhvervslivet er opdelt i et A‐hold af innovative virksomheder og et endnu større B‐hold, der ikke innoverer.

Ole Sohn har sikret sig et godt eftermæle hos sine fremtidige samarbejdspartnere i erhvervslivet...

Ja, så lærte jeg et nyt ord for noget jeg kendte i forvejen ...

Up market-produkt
Produkter, som har en høj kvalitet og derfor kan sælges til en højere pris end lignende produkter, der er af en lavere kvalitet. Definitionen på et up market-produkt er, at det kan sælges 15 % dyrere end konkurrenternes.

http://viden.jp.dk/undervisning/sites/altomglobalisering/indsigt/leksikon/

Fra DI
http://di.dk/SiteCollectionDocuments/Downloadboks%20-%20lokale%20filer/2...

Det er interessant at ehvervslivet finder skatten for høj. De burde da kende til omkostnings nivau. Service koster. Skatten er betaling for denne service. "Skat som i Sverige" glemmer de så ikke hvad arbejdsgiver betaler i sociale ydelser for de ansatte. For nogle år siden undersøgte et revisions firma hvad købekraften af lønneb er i de forskellge lande, efter at skatter og afgifter var fraregnede. Danmark lå i toppen sammen med Tyskland, når altså virksomheders sociale ydelser blev medregnede. Så skatten er ikke så høj.

Løn som i Tyskland - hver sjette tysker fattig - 50 kr i timen - nej tak

Skat som i Sverige?

Jämför skatter mellan länder

I Sverige har skatten på arbetsinkomster sänkts en del under senare år, men har det varit tillräckligt för att flytta ner Sverige från en topplacering bland OECD-länderna? Ta reda på svaret genom att välja länder att jämföra med i listan nedan! Uppgifterna avser 2011.

http://www.ekonomifakta.se/sv/Fakta/Skatter/Rakna-pa-dina-skatter/Jamfor...

Her opgjort på anden måde. Viser den effektive skatteprocent - tankevækkende. Giver et andet lidt andet indtryk.

http://anticap.wordpress.com/2012/10/20/chart-of-the-day-132/

'Effective Tax Rate':
The rate a taxpayer would be taxed at if taxing was done at a constant rate, instead of progressively.
Calculated as total tax paid divided by taxable income.

Altså forholdet mellem de samlede skatteindtægter og skattepligtige indkomster i procent

http://www.economist.com/blogs/graphicdetail/2012/10/focus-4