Leder

Regeringens fornemmelse for sex

22. november 2012

Med regeringens afvisning af at indføre et forbud mod købesex er den ideologiske debat om prostitution afblæst. I hvert fald blandt regeringspartierne.

Nu vil man ikke længere hjælpe de prostituerede ved at sende signaler og bearbejde holdninger hos kunderne. I stedet for at debattere for og imod kriminalisering af selve sexkøbet, skal det nu handle om, hvordan kvinder og mænd, der gerne vil ud af prostitution, kan hjælpes.

Som fire ministre, Manu Sareen (R), Holger K. Nielsen (SF), Karen Hækkerup (S) og Morten Bødskov (S), fra de tre regeringspartier skriver i en kronik i Politiken: » For ingen kvinde i Danmark skal mod sin vilje sælge sin krop, og ingen kvinde skal være efterladt uden samfundets hjælp, hvis de vil ud af prostitution.«

Det kan være betimeligt for et parti som SF, der har profileret sig stærkt på et forbud mod købesex, nu at minde om partiets dobbelte strategi i prostitutionsbekæmpelsen.

I 2005 vedtog partiets hovedbestyrelse en udtalelse om, at SF’s arbejde imod prostitution skulle have to fokuspunkter: Dels et forbud mod købesex, dels sociale tiltag.

Og det er netop, hvad der er brug for: sociale tilbud til kvinder og mænd, der ønsker at forlade prostitution, ikke moralisering over, hvilke former for sex, der skal være lovlige.

Alt for længe har fortalere for kriminalisering sagt, at det handlede om at gøre godt, selv om det i høj grad også handlede om ideologi og principper.

Tværtimod vil et forbud kunne gøre en ulykkelig livssituation værre for gadeprostituerede, der føler sig tvunget ud i at sælge deres krop.

Samtidig betakker en del kvindelige sexarbejdere sig, som den specialestuderende Vanessa i gårsdagens Information, og forbeholder sig ret til at bestemme over egen krop.

Ikke kun SF har ændret holdning undervejs, også Mette Frederiksen (S) har brugt forbuddet som mærkesag, men i september 2011 ville sidstnævnte minister pludselig ikke længere offentligt bakke et forbud op.

Regeringen finder argumentation hos Straffelovrådet, der afleverede sin betænkning i går, og som på baggrund af en gennemgang af erfaringer fra tre andre nordiske landes forbud anbefaler, at der ikke indføres et forbud i Danmark. Sverige indførte forbud i 1999. Norge og Island fulgte efter i 2009.

Rådet bemærker: »at det i høj grad er et holdningsspørgsmål, om selve det at betale for sex er (moralsk) uacceptabelt, og om salg af sex er nedværdigende for sælgeren eller for køberen eller for begge, og om parternes køn har nogen betydning i den henseende.«

Og rådet konkluderer derfor, at et forbud »alene vil kunne begrundes ud fra en helt principiel afstandtagen fra køb af sex.« For samtidig er det ikke Straffelovrådets opfattelse, at forbud mod købesex vil have positive konsekvenser i andre henseender end det rent principielle.

Tværtimod vil et forbud mod købesex kunne have negative konsekvenser for et antal prostituerede både i form af ringere økonomiske forhold og i øget stigmatisering. Derudover forventes det heller ikke, at et forbud vil nedbringe antallet af kvinder, der bliver handlet til prostitution.

Kriminalisering af sexkunder vil med andre ord være signallovgivning, der måske nok vil nedbringe antallet af prostituerede, alt efter hvor mange ressourcer politiet vil sætte ind på razziaer og efterforskning. Men det vil ikke fjerne prostitution.

Sociale problemer skal bekæmpes med socialpolitik, og man må håbe, at regeringen nu skifter spor og øger indsatsen over for de kvinder og mænd, der selv ønsker et andet liv. På mange måder afspejler hele prostitutionsdebatten nemlig, at socialpolitikken er blevet glemt.

Handel med kvinder skal bekæmpes ved at sætte hårdt ind mod bagmændene, og vold mod sexarbejdere forhindres ikke ved at forbyde sexkøb og skubbe erhvervet længere ud i de dunkle sidegader. De fire ministre anerkender derimod ikke, at der kan være mænd og kvinder, der ikke ser sig som ofre og marginaliserede på grund af deres valg af erhverv.

Man kan sige, at de nu slipper for yderligere stigmatisering og klapjagt i gaderne. Og måske føler de sig hørt. Men føler de sig også anerkendt, når samfundet tilsyneladende har så svært ved at acceptere deres brug af (under) liv?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Holm Knudsen

"Børge er professionel soldat i Afghanistan, han har altid tjent penge på denne måde. Lydia er skurekone, hun har ingen uddannelse, og gigten plager hende. Lise er damefrisør, og hun døjer med de giftige stoffer på arbejdet. De tre kender ikke hinanden, men de har det tilfælles, at de lever af at sælge deres arbejdskraft. De vil ikke længere leve af at sælge deres krop." Ja, det er faktisk blot en lille ændring af kronikkens indledning, der viser, at moralismen stadig har taget i de 4 kronikører.

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1819095/et-forbud-mod-sexkoeb-er-i...