Leder

Vinderen i Gaza

26. november 2012

Mohamed Mursi, Egyptens præsident, er udnævnt til Gaza-minikrigens store vinder – selv den israelske udenrigsminister, Avigdor Lieberman, ikke just er kendt for arabiske sympatier, takkede den islamiske leder for hans rolle i våbenhvilen mellem Israel og Hamas, der nu på femtedagen synes at holde.

Præsident Barack Obama, derfor længst har indset, at Det Muslimske Broderskab vil dirigere den mellemøstlige kakofoni i de kommende årtier, overlod æren for den vellykkede Gaza-mægling til den mand, han for kun to måneder siden betegnede som ’hverken en fjende eller en allieret’.

Hvad gjorde Mursi? Han indløste omgående den amerikanske låneseddel med en stribe dekreter, der giver ham (og altså Det Muslimske Broderskab) diktatoriske magtbeføjelser, som selv en Hosni Mubarak ikke turde bevilge sig selv af frygt for amerikanske repressalier.

Under dække af at imødekomme protester mod straffrihed til militær- og sikkerhedsfolk ansvarlige for drab på fredelige demonstranter under og efter den egyptiske revolution har Mursi fyret Egyptens øverste anklager (udnævnt i Mubarak-perioden) lammet forfatningsdomstolen – den sidste institutionelle hindring for total(itær) islamisk dominans – og at hans love og dekreter ikke kan appelleres, før en ny forfatning er på plads og et nyt parlament er valgt. Og hverken forfatningsrådet, der skal skrive en ny grundlov, eller det egyptiske overhus, Shura-rådet, begge med solide islamiske flertal, kan anfægtes af nogen retsinstans, og han er nu bemyndiget til ’at tage alle midler i brug for at beskytte revolutionen’.

Problemet er, at sekulære og liberale egyptere ser ’beskyttelsen’ som et statskup, der sløjfer revolutionen. Og såvel EU som USA’s udenrigsministerium – men ikke Det Hvide Hus – har med spagt mæle opfordret til ’respekt for demokratiet’.

Og derved bliver det, selv om Mursi er ved at kaste Egypten ud i en borgerkrig. Han og hans Muslimske Broderskab er fredet. Egypterne fører nu forhandlingerne på Hamas’ vegne om lempelser af Israels Gaza-blokade og sikrer dermed, at trosfællerne i Hamas (rundet af de muslimske brødre) anerkendes de facto som politisk aktør – men også at indflydelse fra Iran, Syrien, Hizbollah og de mere radikale grupper i Gaza elimineres.

I den proces er den moderate, ikke-voldelige palæstinensiske leder på Vestbredden, Mahmoud Abbas, yderligere marginaliseret. Under Gaza-krisen tog Hillary Clinton og FN-generalsekretær Ban Ki-moon på korte besøg i Ramallah, mere af høflig pligt end fordi Abbas spillede nogen rolle i krisens udfald – de virkelige spillere sad i Gaza City og i Mursis kontor i Kairo.

Abbasblev en af taberne i den minkrig, der ophørte i onsdags – og hvis øvrige tabere var de seks israelske civile og 166 palæstinensere, heraf 34 børn, der blev dræbt. Og selvfølgelig de dræbtes efterladte, de sårede, lemlæstede og mentalt skadede, der ikke havde indflydelse på den styrkeprøve, der primært havde til formål at teste ’røde linjer’ på begge sider af fronten for at måle, hvor meget det politiske landskabs tektoniske plader er rykket efter Det Arabiske Forårs jordskælv de seneste snart to år.

Israel, der endnu en gang fik solgt sig selv som ofre for palæstinensisk terrorist-aggression, havde flere mål med krigen: At teste det nye egyptiske regimes vilje til at respektere fredstraktaten fra 1979. At finde ud af – forud for et eventuelt angreb på Iran – hvad Hamas i Gaza kunne stille op militært. At afprøve det nye Iron Dome-missilforsvar, der viste sig at være ret effektivt, angiveligt med ensuccesrate på 88 procent. Og at teste den genvalgte Barack Obamas evne og vilje til at bakke op om Israels ’selvforsvar’, hvilket han gjorde udadtil, mens han indadtil vred armen om på premierminister Benjamin Netanyahu, der opgav sin modstand mod våbenhvile-punktet om lempelse af blokaden mod Gaza.

Barack Obama ville undgå en gentagelse af Gaza-landkrigens 1.400 palæstinensiske dødsofre i 2009, der uundgåeligt ville skade USA’s i forvejen svækkede position i den arabiske verden yderligere. Den egentlige lære af denne minikrig er, at USA nu satser på ’moderat islam’. Hvor moderat demonstrerer Mohamed Mursi i disse dage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Åh ja. Israels formål med krigen har været rent strategiske. Det er nok at indlede en krig blot for at teste en amerikansk præsidents solidaritet. For sådan er de jo, de dumme zionister. Ikke én linje ofrer Lasse Ellegaard på at beskrive de raketter der i årevis - og ikke blot de sidste uger, som Ellegaard før har påstuleret - er regnet ned i hovedet på den israelske civilbefolkning, og at det måske var årsagen. Et svar som ikke blot Israel, men alle demokratiske samfund ville give til en terror.. undskyld [Ellegaard mode on] islamisk modstandsbevægelse [Ellegaard mode off] som Hamas.

Ellegaards dækning af den seneste konflikt i Mellemøsten er ikke blot rendyrket nonsens. Den er direkte løgnagtig.

Kære Thomas
Det er nok svært, når man har fulgt denne konflikt i mange år, at blive ved at se tingene fra israelernes side. Den blindhed, som du her fremfører, er nok det største problem, fordi de par raketter er jo noget, Israel selv har valgt at få. Man kan ikke tage landet fra folk uden at sige ja til de her problemer.
Israel har i 60 år benægtet de problemer, som de selv har skabt.
og de raketter, som hamas sender ind over Israel er jo en evig god undskyldning for at bombe i Ghettoen Gaza og fortsætte den skamfulde apartheidpolitik, som har kørt i 60 år.
Så den løgnagtighed, du tillægger Ellegård kunne være din egen benægtelse, din egen løgn

'Egypterne fører nu forhandlingerne på Hamas’ vegne om lempelser af Israels Gaza-blokade' ...
...så deres egen, langt mere totale, Gaza-blokade vil aldrig blive et emne ?
Alt drejer sig om at få skubbet palæstinenserne den anden vej - hos alle nære aktører.
Ingen vil have 'det der'.
Som er Hamas.
Men en dag når Mursis valgflertal er på vippen, så kan det måske være han bliver interesseret i at integrere denne, på papiret egyptiske, selvstyrende grænsekommune i sit broderskab.
Der er da Obamahåb derom. Man kan nævne muligheden ved førstkommende fredeligere lejlighed.

Thomas,
det er jo hård beskyldning at rette mod nogen, at vedkommende (eller vedkommendes artikel) er løgnagtig. Især når du ikke påviser, hvor den påståede løgnagtighed ligger.
Det fik mig til at se på dine tidligere debatindlæg her på siden, og jeg faldt i den forbindelse over en meget rosende artikel om restauranten Nemo, hvor du bl.a. skriver "Men kan vi nu ikke snart blive fri for den evindelige snak om ‘jantelov’....." Du lægger tilsyneladende en jantelovssnak i skribentens fingre, uden at han har nævnt det med et eneste ord - ej heller noget andet, der ligner.
Kunne det ikke også være, at du lægger ting i Lasse Ellegaards skribentfingre og så "argumenterer" derefter? ;-) ;-)

Niels-Holger Nielsen

Mellemøsten er et geostrategisk problem. Den sidste billige olie, uanset de verserende fantasier om USA som det nye SAK.

Dette spørgsmål kan ikke diskuteres offentligt. Det er TABU.