Leder

Assad sidder stadig på sit kontor

15. december 2012

Da Mark Twain læste sin nekrolog i en avis telegraferede han til redaktionen:

»Rygtet om min død er stærkt overdrevet«. Man erindrer citatet i de vedvarende meldinger om Bashar al-Assads snarlige fald. Og har tendens til at overse, at den syriske diktators endeligt har været på det globale medietapet det sidste halve års tid.

Faktisk mente seriøse iagttagere allerede i marts 2011, at han ville blive væltet efter et par måneder! Men manden sidder stadig på sit kontor i Damaskus, og hvis man skal tro, hvad tyrkiske ’sikkerhedskilder’ fortæller den britiske avis The Observer, sidder han dårligt, »isoleret og rådvild, ude af stand til at lede sig selv og sit regime ud af krisen«.

Måske er der noget om snakken. Men den kommer fra kilder, der har en klar interesse i at digte om den syriske præsidents fysiske og mentale helbred. De, der forudsiger Bashar al-Assads snarlige fald, er dem, der arbejder mest ihærdigt for det: Tyrkiske ’sikkerhedskilder’, den syriske opposition, Qatar-emirens tv-kanal Al Jazeera. Og journalister med adgang til de oprørskontrollerede områder i Syrien æder oftest kritikløst kommandanters teorier om, at sejren er lige om hjørnet, akkurat som Observer’s mand. The Independent’s Patrick Cockburn, for tiden i Damaskus, og før ham Robert Fisk fra samme avis, har mindre hastværk med at skrive forhåndsnekrologen over al-Assad.

For alt tyder på, at den lader vente på sig. Ifølge flere ædruelige kilder i Beirut, der har kontakt til det syriske regime, og som denne lederskribent har talt med, er situationen følgende: Oprørshæren har kontrol over store dele af det syriske territorium, men det betyder ikke, at regimet ikke har kontrol. Infrastrukturen er uregelmæssig, men såvel pensionspenge og fødevarehjælp fra regimet når frem til FSA-områder bl.a. med Syriens Røde Halvmåne.

De offentligt ansatte på godt en million individer, får fortsat løn. Sikkerhedstjenesterne, der tæller endnu en million, er intakte. Tilsammen udgør de to kategorier næsten halvdelen af befolkningen på 23 millioner, hvis deres familier tælles med. Hæren har indtil videre anvendt en tredjedel af sin samlede kapacitet – at de to tredjedele er sunnitter og ikke garanteret loyale ændrer ikke, at hæren generelt er på regimets side. Det er ikke så rart for de civile, men det er sådan, det er.

Politisk står Bashar også stærkere, end det fremgår af medie-alkymien. Den nye syriske opposition, ’koalitionen’, sammentømret med en antisemitisk imam, Moaz al-Khatib, som formand, er ikke, som mange tror, internationalt anerkendt. En række lande har anerkendt ’koalitionen’ politisk, men ikke diplomatisk. Det syriske flag med de to stjerner vajer fortsat foran FN’s bygning i New York.

De seneste forlydender om, at Rusland nu ’vakler’, da lederne i Kreml har indset, at Bashars dage er talte, har ikke meget på sig, når man nærlæser hvad viceudenrigsminister Mikhail Bogdanov citeres for hos Reuters:

»Desværre kan den syriske oppositions sejr ikke udelukkes.« Næh...det kan heller ikke udelukkes, at den syriske opposition ikke sejrer. Men Bogdanov siger også, at Rusland finder det »uacceptabelt«, at Vestens og oppositionens krav om Bashars afgang som første betingelse for forhandling om en politisk løsning vil koste op til 100.000 dræbte.

Og her nærmer vi os den reelle situation: Lakhdar Brahmini, den internationale mægler, har de sidste uger forhandlet med amerikanerne og russerne om en løsning på krisen baseret på den plan, Kofi Annan skruede sammen i Geneve 30. juni i år. Den gik som bekendt ud på, at regimet og oprørerne forhandlede om overgang til en samlingsregering. Al-Assad udpegede en forhandler og stillede sit mandat til rådighed, hvis en løsning blev nået.

Denne handel blev tiltrådt af hele viften – USA, EU, FN, Rusland og Kina. Hvorefter briterne torpederede den med krav om Bashars bratte afgang som forudsætning, da russerne fremlagde aftaleteksten i FN’s Sikkerhedsråd. Annan gik bandende i protest.

Genève-modellen pudses nu af, hvilket betyder, at russerne omsider får noget for at hjælpe syrerne af med Bashars regime. Og at et totalt kaos med yderligere civile lidelser kan undsiges. Så på med vanten!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer