Leder

Berøringsangst i Syrien

Debat
7. december 2012

Det er ikke nogen nem opgave at lave nødhjælpsarbejde i Syrien. På den ene side står et styre, der i vid udstrækning bruger den humanitære situation som et våben i kampen mod oprørere og opposition og søger at tiltage sig videst mulig kontrol med den utilstrækkelige nødhjælp, der kommer ind til en stadig mere forarmet befolkning. På den anden side står det internationale samfund, der har valgt at iværksætte særdeles skrappe sanktioner mod Syrien for at afkorte regimets levetid, og som er tilbageholdende med at sende den nødhjælp, der er behov for, af frygt for at kaste en livline til Bashar al-Assad. Og nok også fordi der er en vis tilbageholdenhed over for at blive for engageret i en konflikt, man helst ikke vil have ansvaret for.

Organisationerne er fanget i et svært dilemma: Hvis de skal arbejde i Syrien, er de i vid udstrækning nødt til at gøre det på Bashar al-Assads betingelser – med de begrænsninger, det medfører – og dermed afskærer de sig fra en række andre muligheder. Og de gør, hvad de kan, individuelt og via hoveddistributøren Syrisk Røde Halvmåne, der på trods af konfiskering af forsyninger og den politiske indblanding, der er en del af pakken i et diktatur, trods alt stadig når ud til en stor del af den syriske befolkning – og også betaler dyrt for det i menneskeliv.

Problemet er blot, at hjælpen – og det bestrider ingen vist – i vid udstrækning ikke når frem til dem, der virkelig har brug for den, og at det problem vil vokse over de kommende måneder, i takt med at regeringen mister kontrollen med stadigt større områder, samtidig med at behovet for hjælp over hele Syrien vil vokse voldsomt.

Den konflikt, der længe har lignet en mudret stillingskrig mellem to parter, hvor ingen havde overtaget, har bevæget sig ind i en ny fase. En fase, hvor regeringen skridt for skridt mister herredømmet over livsvigtige funktioner, og hvor de arterier, der pumper brændstof rundt i kroppen, gradvist bliver blokeret. Det gælder finansielt, idet reserverne er ved at slippe op, og økonomien er lukket helt ned. Det gælder brændstof, da oprørerne har erobret de vigtigste oliefelter, og det gælder infrastrukturen, hvor hovedveje og luftbaser bliver erobret af oprørerne, og regeringshærens bevægelsesfrihed dag for dag bliver indskrænket. Det betyder ikke, at krigen er forbi. Det sidste kapitel kan blive kort, men det kan også blive langt og blodigt. Ikke mindst med den seneste udvikling omkring Syriens kemiske våben in mente. Den ødelæggende bykrig, der har lagt Homs og Aleppo og en række andre syriske byer øde, er alleredenået til Damaskus, og den kan blive endnu værre her end de andre steder, fordi det, fbortset fra alawitisk dominerede egne, er regimets sidste bastion. En bastion, hvor en række af landets vigtigste funktioner er samlet – sammen med en stor del af nødhjælpens vigtigste instanser og en stor del af Syriens interne flygtninge.

Det er utvivlsomt et scenario, FN, nødhjælpsorganisationerne og en lang række regeringer rundt om i verden er opmærksomme på og planlægger efter. Også herhjemme, hvor regeringen faktisk – modsat mange andre lande – har bidraget ganske meget til nødhjælpen, og hvor vi i Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors har to organisationer med erfaring og adgang til Syriens flygtninge, og som følger situationen nøje.

Der er lovgivet om, at man er parat til at agere på nye betingelser, når det bliver nødvendigt, men man tøver indtil videre med at ændre kurs og støtte via for eksempel de eksplicit oppositionelle lokalkomiteer.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor længe nødhjælpsverdenens entente med styret i Damaskus kan holde. Nogen hjælp når naturligvis frem uden om styret – også gennem Syrisk Røde Halvmåne – til områder uden for regeringens kontrol, men FN og Vesten er for befolkningen stort set usynlige i de områder, og vreden mod en omverden, der af forskellige årsager har valgt at blande sig så lidt i konflikten som muligt, er stor.

Ud over det forfærdelige i at lade folk, der har brug for hjælp, i stikken, er det, at man kan have lejre et stenkast fra et NATO-lands grænse uden tilstrækkelig mad, husly, lægehjælp, varme og helt elementær symbolsk støtte, en opskrift på ballade i fremtiden – og det i en region, der har rigeligt af den slags i forvejen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tobias Havmand forklarer udmærket, hvorledes mangelen på olie, mad og elektricitet er resultat af en bevidst strategi fra oprørernes side -
oliefelter, veje og elværker saboteres i en form for "den brændte jords politik".

Billedet ligner contra-krigen i Nicaragua, hvor statslige funktioner ligeledes blev saboteret.

En sådan poltik er naturligvis rettet mod befolkningen - ikke mod "regimet".

De veluddannede syrere vil selvfølgelig aldrig lade deres land falde i hænderne på islamisterne.

US militants doomed to fail in Syria:

http://www.presstv.ir/detail/2012/12/06/276526/usled-militants-doomed-to...

Jihad-folk med libysk accent:

http://www.facebook.com/photo.php?v=10151329945732667&set=vb.14493086228...

Kristen hjemmeside:

http://www.leveilleurdeninive.com/p/special-syrie.html

"Af de 16 store statslige bagerier i Aleppo, er 8 besat af den "Frie" Syriske Hær, der har demonteret maskinerne og solgt dem til Tyrkiet. Kornsiloerne, der ligger 20 km øst for byen, er blevet stjålet og sælges af ASL.

Ras el Ain - 25 km øst for Aleppo - blev indtaget 8.11 af rebeller og tyrkiske helikoptere, en del af befolkningen blev nedslagtet, ca 70.000 flygtede.

He beskriver en kristen angrebet på Ras el Ain og fordrivelsen af ikke-sunnitter:

http://www.fides.org/aree/news/newsdet.php?idnews=32775&lan=eng

Etnisk rensning i Ras el Ain 8.11:

http://www.youtube.com/watch?v=kc79AA8R9_0&feature=youtu.be&bpctr=135459...

Drab på fanger i Ras el Ain:

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=dcVKOCy8fo4

Lignende massakrer under tyrkisk understøtning over grænsen har fundet sted andre steder.

Ny hjemmeside: "Here is Damascus from Denmark":

http://da-dk.facebook.com/HnaDimshqMnAlDenmark

http://www.facebook.com/pages/Support-for-Syria-and-Bashar-al-Assad-from...

Karsten,

Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvad det er, der driver dig til at forsvare det Syriske styre så vedholdende, som du altid gør.

Det er da OK at ville have an afbalanceret rapportering af situationen, men da dine indslag virker så propagandistiske, og da du vist aldrig indgår i nogen som helst form for normal dialog herinde, sidder man tilbage med følelsen af, at du er en funktionær på den Syriske ambassade. Er det virkelig det indtryk, du ønsker at give?

Kampagnen mod Syrien er stadigvæk en 50 år gammel plan:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/syrien-en-50-ar-gammel-plan.html
Folk, der ikke har gjort deres hjemmearbejde og stadig tror, at mainstream og propaganda-journalistik er det samme som virkelighed, er henvist til at tro. At tro er ikke viden, det er religion.

At forstå geo-politik er ikke for svagpissere. Der er desværre ikke anden vej, hvis vi vil forsøge den smule, vi kan, for at forhindre WW3.

Anbefaling: Sælg dit TV. Eller smid det i en container for giftigt affald.

"Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvad det er, der driver dig"

Pas på du ikke får ondt i hovedet.

Pas på at du ikke tager alting for bogstaveligt, så misforstår du mange ting.