Leder

Frisind og badeforhæng

28. december 2012

Leder

Overskriften på denne leder kunne lede tankerne hen på 00’ernes værdidebat om muslimske normers udfordring af den danske selvopfattelse. Men faktisk gror blufærdigheden ganske frodigt i den danske have, hvor frisindet blev plantet for årtier siden.

Derfor spørger Information i dagens avis: Er det danske frisind mere et postulat end en tilstand?

Noget kunne i hvert fald tyde på, at den opvoksende generation ikke efterlever de kropsidealer, som forbindes med det danske frisind. I løbet af året har flere undersøgelser peget på øget blufærdighed blandt børn og unge. Mange skulker fra idræt og nøgenheden i fællesbadet eller klæder om alene. Flere skoler har derfor givet eleverne lov til at droppe badet efter idræt og mødet med de andres blikke. Badeforhæng er altså ikke noget, der kun efterspørges af muslimske unge.

»Man skal helst have store bryster og en god røv. Og vi piger snakker jo om hinanden bagefter, sådan er det bare. Der er meget konkurrence,« siger 14-årige Rinora Dzeladini i dagens avis om, hvorfor hun og mange af hendes jævnaldrende helst undgår fællesbad.

Organisationen Sex og Samfund har på den baggrund fastslået, at ingen skal tvinges til at bade sammen med andre. Børn og unges blufærdighed skal respekteres, mener formanden Jeppe Hald.

Men stop en halv. Er det kun de unge, der praktiserer blufærdighed? Et besøg i fitnesscentre og andre steder, hvor voksne træner kroppen, ville givet vise lignende ulyst til fællesbad: Mænd, der tager brusebad iført underbukser, eller motionister, der forlader sportscentret uden bad for i stedet at vaske sig under mere private forhold.

De dominerende kropsidealer og sundhedsideologier kolporteres videre af den voksne generation til deres børn. Og børn og unge drilles på baggrund af den medialiserede krop, ingen af dem har, fordi kroppen er blevet et konkurrenceparameter som alt muligt andet.

Men identitetssøgende børn og unge er mere udsatte i en pluralistisk kultur, hvor modpoler som eksempelvis pornoficering i det offentlig rum eksisterer side om side med nypuritanske strømninger.

Inden der blæses til kamp for genindførslen af 1970’ernes topløse kropskultur, kan man anføre, at den var lige så meget in your face som musikvideoer og perfekte reklamekroppe. I visse kredse kunne den ikke undslippes. Ironisk nok er det frigørelsens grænseløshed, som mange unge reagerer mod i dag. I sommer fortalte filminstruktør Thomas Vinterberg Informations Karen Syberg om lilleskolens seksualundervisning i hans barndom, hvor læreren tog bukserne af og underviste i det mandlige kønsorgan med sin egen pik som forlæg. En situation, der i dagens Danmark ville være utænkelig og blive udlagt som en krænkelse.

Men børn og unge var også blufærdige i 1970’erne, og blufærdighed bør respekteres. Det vigtige er, at de tilbydes et naturligt sammenligningsgrundlag, der kan korrigere de billeder, de påvirkes af. I dag er de nemlig lige så påvirkede af nypuritanismen, som er en reaktion på for meget nøgenhed og formentlig også på de senere års fokus på pædofili og seksuelle overgreb, der har sat sig som en evig bekymring hos moderne forældre.

Frisind kræver overskud, som filmmanden Georg Larsen konstaterer. Har den voksne generation det overskud, eller er de selv for fokuserede på uopnåelige skønhedsidealer og ’det rigtige liv’ til at slå et slag for den naturlige, almindeligt uperfekte krop?

»Det er en fortærsket og forsimplet forklaring, at unge får mindreværdskomplekser af de kroppe, de møder i medierne, i musikvideoerne også videre. Generelt skal vi have større tiltro til de unge, for de er i forbløffende grad i stand til at sortere og filtrere. Problemet er snarere, at både forældregenerationen og skolesystemet skal blive bedre til at holde frisindet aktivt ved lige,« siger professor i sexologi Christian Graugaard i dagens avis.

Det danske frisind er måske nok et postulat. Men på den anden side også en værdi, der er værd at kæmpe for. Ikke som en ekskluderende kategori, men som en mulighed, der åbner for mangfoldighed og kropsligt selvværd.

Frisind har aldrig været noget særligt dansk og er derfor heller ikke noget, der kan tages for givet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Øhe.. så det danske frisind holder fast i både-og frem for enten/eller og lidt af hvert i weekenden?

(jeg forstod vist ikke konklusionen)

1970ernes ideal var den naturlige krop - dagens ideal er den trimmede, kontrollerede perfekte krop. I 1970erne kunne man dengang reklamere for Jolly Cola med nøgne, glade unge mennesker. Og det både i bladet Vi Unge såvel som i biografen.

Kvindebevægelsen satte i 1970erne fokus på kvinders kroppe, og på accepten af små bryster såvel som store bryster og på at kvindens køn også kunne se forskelligt ud, fra kvinde til kvinde.

Idealet i dag er som sagt den perfekte, kontrollerede, selvskabte krop, hvor man kontrollerer alt. Mht. badeforhæng efter bad i folkeskolen mv. så mener jeg det er en god ting :) -- i gamle dage i 1950erne og 1960erne havde de fleste mennesker ikke bad i lejlighederne, derfor gik de på badeanstalt og badede. Og så hinanden nøgne.

I dag hvor næsten alle har bad er der altså ikke brug for at unge mennesker bader fælles, og hvad er der galt med at bade bag et badeforhæng?

Inger Sundsvald

Vi skal åbenbart have trukket ”frisindet” ned over hovedet, selvom det ikke er specielt dansk eller ”naturligt”, men derimod påtvunget af nogen, som har en dagsorden om det evigt saliggørende ved nøgenhed og fri sex med hvem som helst.

jens peter hansen

50’erne da jeg gik i skole,var vi tvunget til at tage bad sammen afsluttenede med iskoldt vand. Jeg husker ingen der fik lov til at slippe. Men vi var også drenge. Det var fandme ikke frisind, det var tortur. Da jeg selv startede som lærer i 70’erne begyndte alle børn i de små klasser at bade sammen uanset køn. Var det skolen der pressede det ned over hovedet på ungerne. Ja i visse tilfælde, men det var vel i højere grad den tendens der var i samfundet der blev afspejlet i skolens praksis.
Børnene sad også på skødet og tidligere tids kropsangst blev fordømt.
Nu skal skolen gud hjælpe mig i følge Graugaard og Meth, som i sin bagsideleder citerer Graugaard, opfinde frisindet igen. Interessant når man tænker på hvor meget ballade, der har været om retten til ikke at vise sig for de andre. Muslim eller ej. Hvad er det lige skolen skal. Tvinge børnene til at bade sammen på tværs af køn ?
I øvrigt tror jeg at det i høj grad er et pige/kvindeproblem ikke at turde´/ville vise sin krop. Det er da også kun piger, der bliver interviewet.
Hvis man tror at piger i moderne tid er de første der pjækker fra idræt er man enten naiv eller uvidende. Piger i 8. 9. klasse har i alle de år jeg har undervist, og i årene før også, i følge min kone, haft menstruation 4 gange om måneden og derfor sluppet for at vise sig for de andre.

Karsten Aaen"
"I dag hvor næsten alle har bad er der altså ikke brug for at unge mennesker bader fælles, og hvad er der galt med at bade bag et badeforhæng?"

Hvis de eneste kroppe man kender til, er den perfekte, idealiserede krop fra medierne og ens egen fra under badeforhænget, kunne jeg i hvert fald forestille mig, at lavt selvværd, kropsforskrækkelse og/eller mindreværdskomplekser var nærliggende. Det afhjælper fællesbadning.

Noget helt andet er:
Artiklen nævner ikke, om de elever der springer badet over tager hjem for at bade, eller sidder og lugter af sved resten af dagen.
Sport og efterfølgende bad (fælles eller ej) hænger naturligt sammen. Ikke at vaske sig er uhygijenisk og sidder man en hel skoledag og lugter af sved, er det slet og ret ulækkert.

Inger Sundsvald

I dag har alle varmt vand og kan vaske sig eller bade hjemmefra, så der er ingen sundhedsfare ved ikke at gå i bad efter idræt, og jeg kan virkelig ikke se hvad fællesbadning har med frisind at gøre.

Desuden kan jeg meddele at det ikke giver lavt selvværd ikke at vide hvordan andre mennesker ser ud uden tøj på.

Naturligvis har alle varmt vand derhjemme og det er heller ikke, hvad mit indlæg går på. Hvis du f.eks. har 4 eller 6 modulers undervisning imellem idræt, hvor du forventes at være aktiv og svede, og så et bad, mener jeg at det er ulækkert. Ikke at gå i bad efter sport er en uskik, uanset hvad undskyldningen så måtte være.

"Desuden kan jeg meddele at det ikke giver lavt selvværd ikke at vide hvordan andre mennesker ser ud uden tøj på". Og sådan skal det jo også gerne være, men artiklen kunne jo på, at mange har det anderledes (dermed ikke sagt at fællesbadning er hele problemet/løsningen).

Små børn har intet problem med fællesbadning, når puberteten nås, er sagen en anden, det er syndefaldet light, der jo som bekendt gik ud på reflektion over kroppen og deraf følgende blufærdighed. Det fortager sig, når man bliver ældre, og jeg må sige, at jeg savner de skønne gamle badeanstalter, hvor en kold vinterdag kunne søge ly i dambadet, også selvom man havde et udmærket badeværelse hjemme.
Fællesbad taler mange om, men det var vist i høj grad et minoritetsfænomen - jeg har til gode at være i en svømmehal eller en skole, hvor badeforholdene ikke er kønsopdelt, og sådan skal det selvfølgelig være. - Men man kan godt savne den enorme popularitet, naturistbevægelsen havde i de frigjorte år - dog var disse ikke nær så frigjorte som i dag, fordi nøgenhed kun var tilladt på særlige strandområder, hvor man ikke generede mere blufærdige medmennesker.

Jesper Frandsen

Er stærkt nervøs for at frisindet gik i graven da pornofiseringen gik amok. Liderligegyldigheden fik magten og det ægte frisind blev en frase vi elskede at sole os i over for de andre - udefra.
PH ville græmme sig hvis han så hvorledes borgerligheden forgreb sig på det ægte frisind.