Leder

Katastrofen udeblev, krisen fortsætter

27. december 2012

Eurokrisen er blevet en misvisende benævnelse: Ordet ’krise’ henviser til et afgørende øjeblik eller vendepunkt, som euroen aldrig synes at nå. Valutaens symptomer har mere karakter af en kronisk sygdom, som ikke er ondartet nok til at patienten dør, men heller ikke så let, at den lige kan kureres. Det vil fortsat gælde i 2013 – The Economist

Europas stats- og regeringschefer slutter 2012 med et lettet smil på læberne og udmattelsens resignation i øjnene. Nok en græsk lånerate blev udbetalt, landets statsbankerot stadig undgået samt første skridt mod bankunion vedtaget – resten er udskudt til næste år. Det var, som om de bare ikke orkede mere krisestyring, da de mødtes til årets sidste topmøde i Bruxelles i december.

De har god grund til både at føle lettelse og udmattelse efter et år, der bød på en række nærdødsoplevelser for eurosamarbejdet. Det begyndte med et Grækenland i dyb krise, som lå i forhandlinger med private kreditorer om gældseftergivelse og med den såkaldte trojka om nye lån. Lige så snart den økonomiske katastrofe var afværget, begyndte den politiske med et parlamentsvalg, der ikke resulterede i en klar regering. Da landet endelig fik en sådan i juni, var det efter stadig stærkere signaler fra eurozonens ledere om, at de overvejede at lade Grækenland træde ud af samarbejdet.

Det kaos smittede af på rentesatsen på lån til Spanien og Italien, der også var nervepirrende tæt på at få brug for hjælp. Overalt i Unionen blev der skåret i de statslige budgetter, arbejdsløsheden steg, væksten faldt, og den sociale uro kogte over.

Trods al armoden formåede EU’s ledere, godt hjulpet af Den Europæiske Centralbanks direktør, Mario Draghi, imidlertid at holde sammen på Unionen. Vendepunktet, mener iagttagere, kom med netop Draghis løfte i juli om at gøre »alt, hvad det kræver« for at redde euroen. Sidenhen klarede Unionen prøvelsen ved den tyske forfatningsdomstol om det lovlige i oprettelsen af den permanente stabiliseringsmekanisme, og i oktober blev EU sågar tildelt Nobels Fredspris akkompagneret af finansmarkedernes stadig mere tilfredse grynten. Rentesatsen på lån er igen faldet til et mere overkommeligt niveau for Spanien og Italien.

Spørgsmålet, som alle ønsker et svar på, er naturligvis, om det er nok. Vil 2013 blive vendepunktet? Citatet ovenfor fra The Economist bliver det tætteste, man kan komme på et meningsfulgt svar på spørgsmålet. For løsningen på eurokrisen er ikke et enkelt tiltag her og et andet dér. Det har de seneste år vist, hvor instrumenter med navne som two-pack, six-pack og ’finanspagt’ har givet anledning til kortvarig ro på markederne og håb i de europæiske hovedstæder.

Gang på gang er de blevet skuffede. Sandsynligheden for, at de bliver det igen, er reel. For selv om enigheden om oprettelsen af et fælleseuropæisk banktilsyn er vigtig og imponerende i lyset af de 27 EU-landes ofte modstridende interesser, så er det kun et første lille skridt på vejen mod den fulde bankunion, som økonomer mener er nødvendig for at rette eurozonens systemiske fejl.

I 2013 venter forstyrrende elementer som et valg i Tyskland og et i Italien – hvor Silvio Berlusconi har meldt sig på banen igen. Et Grækenland, der trods lempeligere lånevilkår er på nippet til socialt sammenbrud, og et Cypern, der ifølge en højtstående EU-kilde citeret i tyske Süddeutsche Zeitung er i en situation, der er »meget værre end den i Grækenland«.

Nej, krisen i Europa vil tage lang tid at løse. Kuren mod den sygdom, kontinentet blev ramt af i kølvandet på finanskrisen i 2008, er stadig under udvikling.

Den udvikling har Danmark kunnet iagttage og selv mærke, men ikke påvirke. Årsagen er, at vi er halvt ude, halvt inde af kerneeuropa, fordi vi står uden for møntunionen, mens vores kronekurs er låst til euroens – og fordi vi har takket ja til at deltage i bl.a. finanspagten. Og udviklingen vil fortsætte – for den er selve kuren mod krisen – og derfor er det ikke længere en mulighed for Danmark blot at opretholde status quo. 2013 bør blive det år, hvor de danske politikere tager stilling til, hvad Danmarks rolle og tilknytningsforhold skal være i fremtidens EU. Europas stats- og regeringschefer skal have lov til at smile og puste lettede ud julen over. Men derefter må de vitterligt i arbejdstøjet igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu