Da den tropiske storm Sandy gik i land på USA’s østkyst i oktober efter først at have hærget og slået ihjel i Jamaica, Haiti, Cuba, Puerto Rico og Bahamas, blev verdensoffentligheden via tv vidne til den type voldsomme destruktivkræfter, som følger med de menneskeskabte klimaforandringer. Huse styrtede i grus, biler skyllede væk, kraftværkscentraler eksploderede, elledninger havarerede, brande hærgede. 24 amerikanske stater blev ramt. Alene i de to mest udsatte – New York og New Jersey – anslås omkostningerne at løbe op i 65 milliarder dollar.
Som effekterne af de mange andre ekstreme vejrfænomener, der rundt om i verden har præget 2012, indebærer det en belastning af økonomien. Vore klimatiske destruktivkræfter undergraver evnen til vækst. En rapport fra revisions- og konsulentfirmaet KPMG vurderer f.eks., at en fortsat klimaudvikling som den aktuelle vil indebære et tab for erhvervslivet på mindst fem pct. om året. Rapporten siger, at omkostningerne i en bredere miljømæssig forstand ved 11 industrielle nøglesektorers aktivitet nu andrager 854 milliarder dollar om året. For hver dollar tjent udgør de faktiske miljøomkostninger 41 cent. Problemet er, at disse omkostninger i vid udstrækning er ’eksternaliteter’, dvs. ikke indgår i virksomhedernes regnskaber, men oftest betales af andre og først senere – i form af sundhedsomkostninger på grund af luftforurening, som tab i landbruget som følge af tørke, ved direkte ødelæggelser efter klimatiske amokløb som Sandy eller ved mere diffuse velfærds- og produktivitetsforringelser i konsekvens af en degraderet miljøtilstand.
Den absurde logik er imidlertid, at selvsamme økologiske destruktion er blevet en kilde til ny økonomisk vækst. Klima- og miljøødelæggelsen leverer den ’kreative destruktion’, der giver adgang til en ny runde vækstskabelse. ’Kreativ destruktion’ er et begreb, den østrigsk-amerikanske økonom Joseph Schumpeter udviklede i 1940’erne til beskrivelse af den kapitalistiske økonomis evne til at forny sig selv. Eftersom kapitalismen »aldrig kan være stationær«, men altid må være i bevægelse, betjener den sig af »den uophørlige ødelæggelse af den gamle (struktur) for derved uophørligt at skabe en ny. Denne proces af kreativ destruktion er den grundlæggende kendsgerning om kapitalismen,« skrev Schumpeter.
I sin mest blodige form opleves dette via krige, der bogstaveligt smadrer et samfunds strukturer og derigennem baner vej for vækst, når det nye samfund skal bygges op, jævnfør efterkrigstidens vækstboom i Tyskland og omegn.
I dag har kapitalismen ad besværlige omveje – afbrænding af fossilt brændsel, udledning af CO2, opvarmning af atmosfæren, intensivering af tropiske storme etc. – fået skabt en ny mekanisme, hvorigennem den kreative destruktion kan virke. I kølvandet på Sandys hærgen er der skabt grundlag for milliardinvesteringer i en genopbygning, der vil fremstå som et positivt bidrag til USA’s BNP. Sådan som det også er tilfældet efter alle de andre ekstreme vejrfænomener, der i de store forsikringsselskabers oversigter i første omgang fremstår som kurver over stedse stigende ødelæggelser og økonomiske tab, men efterfølgende repræsenterer nye aktivitets- og vækstmuligheder.
Den kreative økologiske destruktion kan således via BNP-bidragene nære illusionen om, at økonomien stadig fungerer. Problemet er, at forskydning i tid og rum slører, at der reelt er tale om en underskudsforretning. Destruktionen og vækstraternes nedtur som konsekvens af miljøforringelsen er større end den efterfølgende genopbygning og vækst. Det camoufleres, at forudsætningen for ny vækst i dag synes at være minusvækst.
Beskrivelsen kan udbredes til den overordnede systemkrise, som den f.eks. kommer til udtryk i Europa lige nu. Her skal minusvækst i form af destruktion af lønniveauer, arbejdspladser, velfærdssystemer, offentlig sektor bane vej for ny vækst. I lyset af et halvt århundredes faldende vækstrater i i-landene ligner det i stigende grad et nulsumsspil eller det, der er værre.
Hvor begavet er det økonomiske system, der kun kan bygge op ved først at bryde ned? Salig Schumpeter forudsagde, at kapitalismens kreative destruktion til sidst vil destruere det fundament, den selv står på.
TAK er kun mit fattige ord.
Her så Schumpeter krystalklart. I øvrigt en meget interessant herre.
Som jeg lige har skrevet på Ejvinds afvigte frie ord: Kloden tåler ikke mere profit.
Meget veldrejet og vandtæt leder.
'Kreativ destruktion' er mange ting:
http://topdocumentaryfilms.com/light-bulb-conspiracy/
Til alle meddebat-tanter;-)
Som en nødvendig uddybning af denne leder bør man ikke holde sig tilbage fra at læse:
The Planetary Emergency
Artiklen er ganske vist lidt lang, vanen tro, men her får John Bellamy Foster og Brett Clark forklaret situationen i en nøddeskal, mens de binder Veblen, Daly, Keynes, Marx, Jevons, Hansen, McKibben, Commoner, Stern, Sweezy, Magdoff og mange flere sammen til en dybt meningsfuld beretning om vores ultimative misere og vejen ud af den. Det er kun en tilfældighed, at de ikke også denne gang refererer til Schumpeter, det har de gjort flere gange før.
Læs den før dine meddebattanter.
”destruktion af lønniveauer, arbejdspladser, velfærdssystemer”
Hvorfor kom jeg nu lige til at tænke på Lars Løkkes tale på Venstres landsmøde?
Kan anbefale artiklen, som Niels-Holger henviser til kl 5.41, "The Planetary Emergency".
Et citat fra artiklen:
"Nevertheless, where capitalism is concerned, expansion is a requirement for the existence of the system itself. Capitalism can no more be ‘persuaded’ to limit growth than a human being can be ‘persuaded’ to stop breathing. Attempts to ‘green’ capitalism, to make it ‘ecological,’ are doomed by the very nature of the system as a system of endless growth.”
Har læst et stykke ned i Niels-Holgers link http://monthlyreview.org/2012/12/01/the-planetary-emergency
Kan allerede anbefale det, men jeg får også et par sideløbende tanker. Vi, der følger med i disse tråde, ved det godt. Det står galt til, og vi har vidst det længe – og hvad kommer der så ud af det?
For det første, er det da godt, at vi er her og bliver ved med at bakke journalisterne op ved selv at skrive, men hvad så mere? Sker der en samling eller er det ’hit and run’, hvor man skriver sit indlæg og går tilbage til sin ’gamle tilværelse’ om jeg så må sige, altså, sker der en udvikling? Vi kan selvfølgelig ikke sætte en spærre op: Mindste afgangskrav for deltagelse er medlemskab af en andelskasse.
Jeg ved det godt, men det er den ondelynemig også mærkeligt, at fortælle udførligt om verdens undergang og så gå ned og hæve en tusse i Den Danske Bank.
I den gamle formulering hed det, at der skal være overensstemmelse mellem liv og lære. Jeg ved ikke, hvad det hedder i dag, om noget. Sker der en samling et sted, massernes revolte? Jeg kan ikke få øje på dem. De folkemasser, jeg ser, er dem i små grupper på en 7-8 stykker. Ingen taler om et grønt parti, eller det der ligner. Jeg kan ikke se, at vi kommer uden om det.
Efter at selv Verdensbanken nu har tilsluttet sig den videnskabelige konsensus og--med rapporten Turn Down the Heat--har slået alarm om klimaopvarmningens både katastrofale og snarlige konsekvenser, bliver enhver politisk leder, der ikke bruger enhver anledning til at sætte klimatruslen øverst på dagsordenen, en forbryder mod menneskeheden. Så simpelt er det.
Dette gælder ikke mindst regeringschefen Helle Thorning og oppositionslederen Lars Løkke Rasmussen.
http://climatechange.worldbank.org/sites/default/f…
(Fra anden tråd, men kan ikke gentages for ofte).
http://climatechange.worldbank.org/sites/default/files/Turn_Down_the_hea...
Læsning er ok. Men kan vi ordblinde gøre noget?
Ivan, har du prøvet et af de her programmer, der kan læse tekst op. Det virker vist.
Et forsøg værd, Engelsted, men forbedre det klimaet og kan vi overleve på det?
Måske, Ivan, hvis det gør viden om de faktiske forhold tilgængeligt for endnu flere.
@Niels-Simon: "Vi, der følger med i disse tråde, ved det godt. Det står galt til, og vi har vidst det længe – og hvad kommer der så ud af det?"
Lige præcis. Det spørgsmål har jeg stillet mig selv længe efterhånden, uden dog at komme et konstruktivt svar nærmere. Det eneste svar, der for alvor bliver ved med at rumle i mit hoved, er det nedslående: "Ikke end skid (af betydning)".
John, de første det lykkes at rejse et gruppesøgsmål ved en domstol med milliardstore erstatningskrav til de forurenende industrier--eventuelt fulgt op med med anklager mod altfor klimapassive verdensledere ved domstolen i Haag for forbrydelse mod menneskeheden--vil måske sætte snebolden i bevægelse.
Hvis det er fakta, benægter A fakta - skulle man tro den ganske verden siger på alle deres tungemål.
Jeg tror ikke, at man skal regne med, at Ivan er ordblind. Hans spørgsmål ”Men kan vi ordblinde gøre noget?” er helt fint. Hvad med dem med dårligt ben, kan de gøre noget? Og alle de andre?
Hvis det kunne ordnes med at læse artikler, var problemet allerede løst.
Man kan også stille spørgsmålet: ”Hvad er det mindste, man kan gøre?” og så gå ud derfra, men der er nok det ved det, at man helst vil gøre noget, der virkelig batter, og det kan man ikke finde. Jeg vil fx gerne stille mig i spidsen for en grøn masseorganisation. Jeg kan bare ikke finde nogen.
Gad vide om vi ikke alle har det samme problem.
Selvom jeg selvsagt ville bakke op om enhver klimaretssag ved domstolen i Haag, så forekommer det mig, at der er et grundlæggende problem: Idet det meste af menneskeheden i dag grundlæggende deltager i forbrydelsen, mod sig selv så at sige, hvem skal så agere den udøveren instans i tilfælde af, at domstolen giver anklagerne ret? Marsmænd, eller hvordan, spørger jeg mig selv? For har man mon nogensinde i menneskehedens historie oplevet et flertal irettesætte sig selv?
* udøvende
John, de store tobaksretsager i USA er modellen. Her fik kæderygere millioner i erstatning, fordi industrien havde ødelagt deres liv og fremtid.
Og selv jeg, der i 40 år aldrig havde piben ude af munden, blev tilsidst 'tilskyndet' til at droppe den livstil på grund af et voksende offentligt pres, der oprindeligt blot var startet af nogle få hysterikere.
Det, der kan ske med nikotin og tjære, kan også ske med CO2. Vi skal bare have hidset børnene op, så skal du bare se.
Og hvordan får vi Gud til at sige undskyld til menneskeheden for det klamphuggeri, han lavede, dengang han skabte mennesket?
Nå, Gud får vi nok ikke til noget, men hans repræsentanter på Jorden kunne da godt undskylde på hans vegne. Det kunne jo danne præcedens, sådan at vi ikke blot sagde undskyld til de kommende generationer, men allerede nu tog skeen i den anden hånd.
Nogen skal jo gå foran, og hvem skulle være mere egnede end dem, der har et skaberværk at beskytte?
@Niels Engelsted: Jeg tror ikke rigtig, analogien holder helt. For er det ikke sådan, at cigaretforbruget rent statistik er omvendt korreleret med ens sociale status, mens CO2-udslippet er ligefrem korreleret med ens sociale status (og dermed magt)?
John, nu skal du ikke hænge dig i petitesser. Og jeg er ikke sikker på, at tobaksforbruget ikke i begyndelsen var temmeligt jævnt fordelt.
Niels-Simon
'Og hvordan får vi Gud til at sige undskyld til menneskeheden for det klamphuggeri, han lavede, dengang han skabte mennesket?'
Du finde ham, så skal jeg nok få ham til at sige undskyld!
r
@Niels Engelsted: Søjlediagrammerne nederst på siden Sociale forskelle i rygemønstret viser, at rygning både før og efter rygekampagnerne har en voldsom social slagside. Og netop derfor betragter jeg såmænd rygekampagnerne - der jo har taget hysterisk overhånd (bemærk, jeg ryger ikke selv) - som værende udtryk for de ressourcestærkes evne til at tryne de ressoucesvage. Hvis CO2-svineriet for alvor skal stoppes, så skal der i en vis forstand ske et tryneri med omvendt social fortegn, og noget sådant tror jeg egentlig ikke meget på vil komme til at ske.
Tilføjelse/eftertanke: Tallene er fra 1994 og 2000, så det er måske ikke helt berettiget, når jeg herover skriver "rygning både før og efter rygekampagnerne" eller "rygekampagnerne - der jo har taget hysterisk overhånd". Men den sociale slagside synes velbekræftet.
Mit håb er ´den hundrede abe´, eller morfisk resonans - og her har alle kloge og velformulerede debattører deres berettigelse - i samarbejdet omkring at bygge den snebold der skal rulle.
Vi står i kaos´et efter finanskrisen, og de mekanismer der skal sikre, at vi fremover undgår den slags, er ikke en gang aktive - så det hovedløse overlevelsesræs buldrer derudad uden koordineret mål og retning, og imens gør de ´folkevalgte´, hvad de kan for at holde sammen på stumperne og gode miner til slet? spil - miraklernes tid er ikke forbi men set herfra, er udsigten ikke så god.
Hvad kan der gøres? Der kan - der skal - formuleres en global løsning - en Plan for Planeten. Når det er gjort, kan diskussionen begynde, og så vil de kontraproduktive hurtigt afsløre sig selv og deres hjernedøde projekt - men det kan kun gå for langsomt med at komme i gang.
John, hvorfor forudsætter en indsats mod klimatruslen, at de ressourcesvage skal tryne de ressourcestærke?
Hvis man lidt frækt korrelerer DF's vælgere med de ressourcesvage, så er ingen mere indædte modstandere af klimaspørgsmålet end DF, deres ungdomsforbund har endda lavet en kampagne for skoleelever, der hedder 'Mere Kul På'.
Når Randis snebold skal rulle--og jeg hepper gerne på morfisk resonans selv om det er vrøvl--så vil den sandsynligvis langt snarere starte blandt de ressourcestærke, den højere uddannedemiddelklasse, Connie H.-typer, debattører i Inf.
@Niels Engelsted: "John, hvorfor forudsætter en indsats mod klimatruslen, at de ressourcesvage skal tryne de ressourcestærke?"
Det gør det heller ikke, indrømmet. Og det var da også derfor, at jeg i min formulering brugte ordene "i en vis forstand". Det, jeg mente, var, at CO2-reguleringer ville hæmme de ressourcestærke mere end de ressourcesvage, fordi førstnævnte segment generelt sviner mere grundet deres større økonomi. Men, indrømmet, det er så bestemt ikke en af mine mere vellykkede kommentarer.
Har nu læst Niels-Holgers lange link, og anbefaler alle at læse det.
http://monthlyreview.org/2012/12/01/the-planetary-emergency
De regner vel med at når først de kontrollerer det hele kan det være lige meget hvad der iøvrigt sker bagefter, fordi der vil altid være et eller andet sted tilbage hvor de selv kan leve godt, som f.eks den nordcanadiske riviera. Og indberegnet er sandsynligvis osse at 90% af jordens befolkning dør, og resten er stadig mere end nok til at herske over.
Det er vel ikke meget mere absurd end f.eks. alle normannernes slotsbyggerier, når man tager i betragtning hvor stor sandsynligheden for at hver især af slotsbyggerne enten ville dø ung af sygdom eller falde i et slag, sønnerne ville bekrige og dræbe hinanden, den overlevende ville blive forgiftet af en rival eller blive lokket i baghold. ♪ Sol står op, sol går ned, vi længes efter fred♫
En relevant sammenligning, eftersom vi er i færd med at opleve en re-feudalisering.
Den demokratiske fase var i virkeligheden en fejltagelse, det vidste vi bare ikke.
Niels Engelsted - Hvilket belæg har du for at udtale at morfisk resonnans er noget vrøvl ?
Hvis du googler, vil du finde videnskabeligt velfunderede forsøg, som underbygger forholdet.
Alt er naturligvis forbundet i denne helhed, som vi alle er en del af - lovmæssighederne er blot endnu ikke helt kortlagte, og bl.a. derfor, er der problemer med koordineringen af det globale samarbejde.
Alt interagerer og kommunikerer på alle niveauer, også via morfisk (formens) resonans (interaktion)
Det bevidsthedsniveau, som skal være styrende i et menneske, er derimod ofte omvendt proportional med sin egen interesse, hvilket allertydeligst ses i reptilhjernernes, den 0,001%´s, misbrug af fællesskabets ressourcer - med det resultat at menneskehedens samlede økologiske aftryk er så stort, at dette risikerer, måske allerede har ødelagt, vores overlevelse på Planeten.
Vi tillader en lille hjernedød elite at gamble med vort planetare hjem