Leder

Et spørgsmål om moral

21. december 2012

En vigtig debat er vakt af filmen Zero Dark Thirty, der i denne uge havde premiere i USA. Filmen skildrer CIA’s 10 år lange jagt på Osama bin Laden og postulerer angiveligt, at oplysninger fremkommet under tortur var medvirkende til, at den amerikanske efterretningstjeneste kunne lokalisere al Qaeda-lederen.

Det har fået amerikanske politikere og intellektuelle til at diskutere de såkaldte »aggressive forhørsteknikker«, som i tiden efter 11. september 2001 på foranledning af Bush-administrationen blev taget i brug af CIA i Abu Ghraib, på Guantanamo og i hemmelige fængsler rundtomkring i verden.

Debatten opstår, netop som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sidste uge dømte Makedonien for at have assisteret den amerikanske efterretningstjeneste i ulovlig tilbageholdelse og tortur af den tyske statsborger Khaled El-Masri. Han blev på foranledning af CIA anholdt af makedonsk politi i 2003 og afhørt i 23 dage under trusler og uden mulighed for at kontakte den tyske ambassade. Efterfølgende blev han sendt til et CIA-fængsel i Afghanistan, hvor han blev mishandlet, indtil han fire måneder senere blev fløjet hjem til Tyskland uden dom og uden forklaring.

Den enstemmige afgørelse fra menneskerettighedsdomstolen er historisk. For første gang har domstolen dømt et europæisk land for at deltage i de hemmelige amerikanske fangeprogrammer, de såkaldte renditions. Og for første gang har den betegnet CIA’s afhøringsteknikker som tortur. Men dommerne i Strasbourg har ikke kompetence til at stille USA til ansvar for behandlingen af El-Masri, og den amerikanske højesteret har afvist sagen, med henvisning til at landets interesse i at bevare statshemmeligheder vejer tungere end El-Masris interesse i at få sin sag behandlet.

At CIA ikke selv bliver dømt for handlinger, som et europæisk land nu dømmes for medvirken til, er symptomatisk. Selv Barack Obama, der som præsidentkandidat lovede at stille de ansvarlige myndigheder og beslutningstagere til ansvar for statssanktioneret tortur af terrormistænkte, har som præsident undladt at sikre en sådan retsforfølgelse. Tværtimod valgte hans administration i 2011 efter to års efterforskning af godt 100 sager om fangemishandling kun at videreføre efterforskningen af to sager. Og tidligere i år annoncerede justitsminister Eric Holder, at der heller ikke i disse to sager vil blive gennemført retssager. I den ene sag frøs en afghansk fange ihjel i et hemmeligt CIA-fængsel i Kabul i november 2002 efter at være blevet tæsket, klædt nøgen og lænket til en mur i to graders kulde. I den anden sag døde en irakisk fange i Abu Ghraib-fængslet i november 2003, efter at han under en afhøring var blevet tæsket og hængt op i sine håndled. Hans lig blev efterfølgende fotograferet af amerikanske soldater, der skiftedes til at posere foran det, mens de lavede thumbs up-tegn til fotografen.

I lyset af det udeblevne juridiske opgør med den amerikanske fangemishandling forekommer diskussionen affødt af Zero Dark Thirty særlig vigtig. Men debatten er kommet sært fra start. Tilhængere af de såkaldte »aggressive forhørsmetoder« som blandt andet waterboarding har benyttet anledningen til at hævde, at de brutale teknikker faktisk virker. Omvendt har modstandere af metoderne som den demokratiske formand for Senatets efterretningsudvalg, Dianne Feinstein, og den republikanske senator John McCain indvendt, at fangemishandling ikke tilvejebringer pålidelige oplysninger og heller ikke menes at have været en afgørende del af det efterretningsarbejde, der førte CIA på sporet af bin Laden.

Dermed er den aktuelle debat for eller imod tortur kommet til af handle om, hvorvidt fangemishandling virker eller ej. Det er imidlertid en farlig debat, for tortur bliver ikke mere eller mindre acceptabel, alt afhængig af hvor effektiv den er. Og alt tyder faktisk på, at tortur i visse tilfælde kan være effektiv. Tag eksempelvis de danske modstandsfolk, der angav deres kammerater under Gestapos afhøringer.

Det er ikke, fordi tortur ikke virker, at stater som USA skal afholde sig fra at mishandle fanger, og stater som Danmark skal afholde sig fra at benytte oplysninger fremkommet under tortur. Det er, fordi tortur er moralsk utilstedelig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer