Leder

Comeback til modersmål

26. januar 2013

LEDER – Hvis der er én ting, vi ved om folkeskolens resultater, er det, at tosprogede børn i Danmark klarer sig markant dårligere end deres jævnaldrene etniske danske klassekammerater. Hvad vi til gengæld ved himmelråbende lidt om, er, hvilken undervisning, der skal til for at løfte Danmarks nye underklasse ind i vidensamfundet.
En af metoderne har været at undervise tosprogede børn i deres eget modersmål for at styrke indlæringen af det danske. Men debatten om modersmålsundervisningen strandede til i ideologiske slagsmål under VKO, som afskaffede den som obligatorisk tilbud. Fortalerne råbte op om, at regeringen undertrykte overbevisende forskningsresultater i bestræbelserne på at signalere hårdhed i udlændingepolitikken. Udfordringerne er således veldokumenterede, og børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil nu bruge 30 millioner kroner på et storstilet forsøg, der skal tilvejebringe viden om, hvordan man løfter tosprogsundervisningen.
Begrænsede studier, blandt andet foretaget af Anvendt KommunalForskning, viser, at der er positive effekter af modersmålsundervisning, men resultaterne er ikke entydige.

Det er håbløst, at systematiske forsøg ikke er igangsat før. Imens er en generation af tosprogede børn tabt på gulvet, og man har gjort det til et overvejende kulturelt problem – ikke sprogligt – at integrationen halter. De borgerlige partier kridter banen op for et nyt udlændingeslagsmål og kritiserer ministeren for at gå uden om forligskredsen med et så stort forsøg, at det ligner comeback til modersmålsundervisningen.
Det er muligt, at modersmålsundervisning betyder langt mindre end f.eks.forældre-opbakning. Men man tvinger ikke forældre til at integrere sig ved at tage deres børn som gidsler i en ideologisk kamp, som VKO har gjort sig skyldig i. At Antorini forsøger at putte med, at hun er ude i et markant værdipolitisk opgør, bør ikke skygge for, at en undervisningsminister endelig gør det rigtige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Det er meget anstrengende at høre OVK kritiserer ministen for at gå uden om forligs kredsen. Dengang OVK sad på magten var det en tilbage vendende øvelse og her lød det bare vi har flertallet .

Derudover er det vel et godt tiltag med store projekter, der kan afprøve om modermålsundervisningen kan hindre at flere tabes på gulvet. Det må da også være i VKs interesse at hindre unge i at blive tabt på gulvet.