Leder

Dansk dobbeltspil i Europa

Debat
26. januar 2013

Det er værd at bide mærke i, at Helle Thorning-Schmidt mener at kunne få øje på en uproblematisk kontinuitet mellem danske interesser og EU’s overordnede krisepolitik.

»Vi mener, at de danske interesser er bedst tjent ved at holde sig så tæt på EU’s kerne som muligt«, sagde Helle Thorning-Schmidt i en kommentar til den britiske premierminister, David Camerons, nylige EU-tale, der lægger op til en genforhandling af de britiske betingelser for medlemskab af EU, hvis Cameron genvælges.

I løbet af eurokrisen har ledende europæiske politikere markedsført introduktionen af krisefonden ESM, bankunionen og finanspagten med henvisning til nødvendigheden af nye institutioner, der kan genetablere stabilitet som unionens bærende finanspolitiske princip. Især i Berlin hersker bekymring over Storbritanniens krav om at kunne vælge EU-lovgivning til efter nationalt forgodtbefindende.

»Europa er ikke ensbetydende med summen af nationale interesser«, har den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle sagt som reaktion på Camerons EU-tale.

Som andre europæiske toppolitikere har Helle Thorning-Schmidt i overensstemmelse med argumentationen i Berlin retfærdiggjort den europæiske integrations hastige tempo med henvisning til det akutte behov for at institutionalisere øget solidaritet mellem unionens medlemslande.

På den ene side langer Helle Thorning-Schmidt ud efter de medlemsstater, der efter statsministerens vurdering halter bagefter, når det gælder solidaritet med det øvrige Europa. Ifølge de officielle signaler fra det danske statsministerium er der således ingen modstrid mellem europæisk solidaritet og nationale interesser.

Men på den anden side findes der netop en lang række områder, hvor danske interesser i langt mindre grad harmonerer med de aktuelle dessiner fra Bruxelles. Thorning-Schmidts kritik af Cameron og briternes manglende Europa-gejst står således i skærende kontrast til en lang række forhold, der indikerer, at den danske regering er langt mere henholdende i forhold til EU-samarbejdet, end man giver indtryk af.

Inden topmødet har Thorning-Schmidt således truet med et veto mod budgetaftalen, hvis ikke Danmark får rabat på sit bidrag til EU’s kasse. I yderste konsekvens kan de danske krav blokere for en samlet aftale mellem EU’s medlemslande.

Det danske bidrag til EU’s kasse er uforholdsmæssigt højt, mener både statsministeren og finansminister Bjarne Corydon. Det er imidlertid ikke et regnestykke, der imponerer EU’s budgetkommissær, Janusz Lewandowski, der fastholder, at Danmark ganske enkelt er for velhavende et land til at stille krav om økonomisk særbehandling i en krisetid. Godt 14 dage før det afgørende topmøde om EU’s budget for de næste syv år har Kommissionen derfor i utvetydige vendinger afvist det danske krav.

Også når det gælder udformningen af den europæiske bankunion, er der tilsyneladende strid mellem danske interesser og den europæiske køreplan. Kort før jul blev de europæiske ledere med undtagelse af Storbritanniens EU-skeptiske premierminister, David Cameron, enige om et fælleseuropæisk banktilsyn under ledelse af Den Europæiske Centralbank.

Som Information kunne fortælle i går, beretter kilder tæt på forhandlingerne, at dansk deltagelse i bankunionen vil ske under de samme betingelser som gælder for eurozonelandene. Det indebærer, at Danmark dermed skal dele den økonomiske byrde på lige fod med de øvrige EU-lande, hvis Sydeuropas eller eksempelvis Irlands kriseramte finanssektor får brug for yderligere kapitalindsprøjtninger.

»Danske skatteborgere skal ikke betale for gæld i andre lande. Det gælder også bankgæld,« sagde Thorning på et EU-topmøde i december.

Som sådan placerer Thornings og Corydons udmeldinger sig fint i forlængelse af den danske tradition for at stille særkrav i det europæiske samarbejde, men de illustrerer et af krisens grundlæggende dilemmaer: Nationale interesser kan ikke altid forenes med de europæiske. Den danske regerings dobbelte sang viser, at det er stadig er en sandhed, som kun de færreste europæiske regeringsledere har lyst til at videreformidle til deres vælgere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her