Leder

EU-medlem på anden klasse

Debat
4. januar 2013

»Vi ville ende med en masse dårlige ting i form af al indre marked-lovgivning, men ingen redskaber til at påvirke den lovgivning gennem enten kommissærer eller MEP’er (medlemmer af Europaparlamentet, red.).«
- Martin Callanan, britisk konservativ EU-skeptiker om forslag om ’associeret medlemskab’ for Storbritannien i EU

Det er svært – og frustrerende – når virkeligheden ikke svarer til ens drømme. En sådan mangel på overensstemmelse må de britiske EU-skeptikere i disse dage tage stilling til, efter at Unionen af Europæiske Føderalister er kommet med et konkret udspil til Storbritanniens fremtidige rolle i EU. Føderalisterne foreslår et ’associeret medlemskab’, hvor briterne vil forblive medlem af Det Indre Marked, men vil miste sin kommissær og med tiden sine medlemmer af Europa-Parlamentet. Landet vil fortsat være underlagt EU-Domstolen.

Udspillet er ikke nødvendigvis identisk med den ordning, Storbritannien vil ende med i tilfælde af løsrivelse fra samarbejdet. Men det vil heller ikke være markant anderledes. For forestillingen om, at briterne kan håndplukke de dele af EU-samarbejdet, de gerne vil deltage i, droppe alt andet og samtidig vedblive at være repræsenteret på samme måde som nu, er ønsketænkning.

Det er imidlertid den type ønsketænkning, der præger den britiske EU-modstand. Især ynder de at påpege, at EU sælger mere til Storbritannien end omvendt, og at ingen af EU-partnerne derfor ønsker at se briterne forlade samarbejdet helt.

Heri har de ret. Ingen – måske bortset fra nogle franske politikere – ønsker et EU uden Storbritannien. Det er netop i et forsøg på at undgå, at briterne melder sig helt ud, at føderalisterne har fremsat forslaget. Men de EU-skeptiske briter har omvendt ikke ret i, at de kan få alle fordelene ved et medlemskab uden at leve op til de krav, som alle andre har accepteret at rette sig efter for at gøre konkurrencen fair. Ligeledes er det ønsketænkning at forestille sig, at briterne skulle få lov til at sidde med ved bordet i samme omfang som nu, hvis de vælger at trække sig ud af store dele af samarbejdet.

Den britiske regering ved det og har derfor ikke overraskende erklæret, at den ikke ønsker, at Storbritannien bliver ’associeret medlem’ – det er endnu uklart, hvad den forestiller sig i stedet. Men i de EU-kritiske medier bobler raseriet over den irriterende virkelighed. Daily Mail beskriver forslaget som et »Bruxelles-sammensværgelse«, der vil gøre »Storbritannien til et andenklassesmedlem« ved at nægte landet dets vetoret.

Avisen har ret i, at det vil være et andenklassesmedlemskab, men næppe i, at der er tale om nogen sammensværgelse. Dette forslag er mere eller mindre det, som mange briter siger, de ønsker. Som både den erklærede EU-tilhænger David Owen og ærke-EU-modstanderen Bill Cash fortalte i Informations miniserie i anledning af 40-året for britisk medlemskab af EF, er det deltagelse i Det Indre Marked, briterne ønsker. Intet andet – og da slet ikke noget, der lugter af føderation.

Briternes modstand mod at være en del af en føderation er ikke urimelig – ej heller kommer det bag på nogen, at briterne har det på den måde. I virkeligheden er det yderst uklart, om et flertal af den europæiske befolkning støtter EU-Kommissionens plan for øget integration med en ’føderation af nationalstater’ som endemål. Ikke desto mindre har eurokrisen speedet integrationsprocessen op, og i de kommende år vil EU blive forandret til noget andet end det, mange regeringer og flere befolkninger gennem folkeafstemninger tidligere har sagt ja til.

Det, som er urimeligt – og ærgerligt – er de britiske EU-skeptikeres afvisning af stort set alt andet end Det Indre Marked. For der er mere end nogensinde brug for den britiske stemme ved forhandlingsbordet til at tale ikke-eurolandenes sag og til at påvirke den måde, unionen vil blive formet på i de kommende år.I øjeblikket er den stemme fraværende. Men de europæiske føderalister har med deres forslag sat fokus på uoverensstemmelsen mellem euroskeptikernes drøm og virkeligheden på kanten af EU. At dømme efter kritikernes rasende afvisning af – og erhvervslivets advarsel imod – ordningen ser det ud til, at en reel debat langt om længe er begyndt i det britiske. Forhåbentlig er det ikke for sent.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Hvis briterne vil ud af EU, sååh.............be my guest.

Og hvis Morten Messerschmidt ved samme lejlighed emigrerer til UK, så meget desto bedre.
Han skandaleindlæg ved Helle Thorning-Schmidts besøg i Europaparlamentet ligger helt udenfor det acceptable.

Michael Kongstad Nielsen

Danmark bør følge med UK, ud af EU, eller som

medlem på markeds-klasse, altså kun af Det Indre Marked, og intet andet.
Om man skal have indflydelse eller ej (som Norge, Island, Liechtenstein og Schweitz) må komme an på forhandling.

Bo Leth Andersen

de Gaulle havde ret, Storbritannien høre ikke til Europa.