Leder

Finanssektorens sorte får

De liberale stemmer vil karakterisere reglerne som et udtryk for EU’s skræk for ratingagenturernes evne til at fortælle den egentlige sandhed om valutafællesskabets konstruktionsfejl. Venstreorienterede europæere vil derimod se reguleringsinitiativet som et led i forsøget på at generobre den tabte politiske magt
Debat
18. januar 2013

De er blevet fremstillet som finanssektorens sorteste får. Nu lancerer EU nye regler, der skal gøre op med de upopulære rating-agenturer, hvis analyser af virksomheder og staters kreditværdighed er blevet kritiseret af ledende EU-politikere for at forværre eurokrisen.

Ifølge kritikerne har ratingagenturernes analyser med andre ord en skævvridende effekt på renteudvikling og offentlige budgetter både på nationalt og europæisk niveau. Ratingagenturerne, der som bekendt opererer hinsides parlamentarisk kontrol og uden andet incitament end egne mål for øje, har med andre ord opnået en position med vidtrækkende indflydelse på de europæiske befolkningers velstand og levestandard.

Onsdag vedtog Europa-Parlamentet derfor et tværpolitisk kompromis om nye regler, der skal forhindre interessekonklikter og øge konkurrencen, samt mindske både stater og virksomheders afhængighed af de forkætrede ratingagenturer.

Det er tredje gang, siden finanskrisens udbrud i 2007, at EU strammer reglerne for ratingagenturerne, der i løbet af de seneste fem år er blevet heftigt kritiseret for at blande spekulationsinteresser med overdrevent generøse kreditanalyser af den type finansielle instrumenter, der eksempelvis førte til den amerikanske boligboble.

I Europa holder unionens politikere ratingagenturerne, der løbende har udsendt skeptiske vurderinger af op mod ni eurolandes kreditværdighed, ansvarlig for den intensiverede spekulation i euroens kollaps.

For godt en uge siden leverede ratingagenturet Moody’s den seneste i en række af dystre prognoser, da den cypriotiske økonomi blev yderligere nedjusteret.

Det er denne form for indflydelse, der skal stækkes med de nye regler. Først og fremmest sigter de nye regler efter at reducere både EU-institutionernes og private virksomheders incitament til at anvende kreditvurde-ringer fra private aktører. Reglerne skal desuden medvirke til at opbløde de store ratingagenturers dominans på markedet for kreditvurderinger (de tre største ratingagenturer, Standard & Poor’s, Moody’s og Fitch sidder på en samlet markedsandel på 95 procent).Reglerne skal derudover begrænse ratingagenturernes mulighed for at udsende forhastede analyser af enkelte medlemsstaters kreditvær-dighed. Endelig skal regelændringerne gøre det nemmere at føre rets-sager mod sløsede ratingagenturer samt ideelt set forhindre agenturerne i at vurdere virksomheder, som de selv besidder væsentlige aktieposter i.

Begrænsninger vil imidlertid ikke afholde liberale stemmer fra at udlægge de nye regler som et overgreb på både det frie marked og på den kommercielle ytringsfrihed. De vil spørge kritisk ind til, hvorfor netop ratingagenturerne, der anses som et af det frie markeds mest pålidelige seismografer, skal holdes ansvarlige for enkelte medlemslandes uansvarlige økonomiske politik og med tvang forhindres i at påvirke den politiske dagsorden.

De liberale stemmer vil karakterisere reglerne som et udtryk for EU’s skræk for ratingagenturernes evne til at fortælle den egentlige sandhed om valutafællesskabets konstruktionsfejl.

Venstreorienterede europæere vil derimod se reguleringsinitiativet som et led i forsøget på at generobre den tabte politiske magt, som i løbet af eurokrisen i stigende er blevet suget op af finansmarkederne.

»De nye regler går i den rigtige retning … men vi er nødt til at sikre, at vores målsætninger bliver opfyldt,« lyder det fra den socialistiske europaparlamentariker Leonardo Domenici, som uddyber:

»De nye regler om statsgæld vil hjælpe med at forhindre ratingagenturerne i at blande sig i EU’s politiske dagsorden.«

Uanset hvad vil de nye regler gribe langt ind i en større ideologisk diskussion om forholdet mellem marked, stat og EU, hvorfor det er urealistisk at forvente enighed om ratingagenturernes rolle i et Europa, der trods introduktionen af nye europæiske institutioner langt fra er nået til enighed om at definere krisens årsager og løsninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her