Leder

Hvorfor så i det hele taget krig?

Debat
30. januar 2013

LEDER – Danmark trækker sine styrker ud af Afghanistan i løbet af 2014. Det er ikke uventet, ligesom detaljerne i den exitplan, regeringen i går fremlagde, heller ikke indeholder mange overraskelser, måske fraset otte hjemmeværnsfolk med landbrugsbaggrund, der skal hive opiumplanter op med rode.

Spørgsmålet er, om Danmark har nået det, man ville, med 12 års krig – og om det vil blive stående med den danske exitplan.

Danmarks begrundelse for at gå i krig har ændret sig noget i løbet af de 12 år, i hvert fald i politikernes retorik. Fra at være et spørgsmål om at gå efter al-Qaeda efter angrebet på World Trade Center, skiftede det til at blive statsopbygning, kvinderettigheder, demokrati og sikkerhed for afghanerne – og på det seneste har det taget et markant sving tilbage igen: Vi er i Afghanistan for at sikre os selv mod terrorisme, ikke for at opbygge en stat, har de ansvarlige politikere igen og igen gentaget, mens de belejligt har flyttet rundt på succeskriterierne.

Men objektivt set er det vel dette, den danske indsats skal måles på: at Afghanistan ikke i fremtiden kan bruges som afsæt for angreb i Vesten, at landet ikke kollapser i borgerkrig, og at det er sat på en ufravigelig kurs mod demokrati, overholdelse menneskerettigheder og god regeringsførelse.

Har man så opnået det? Når det kommer til sikkerheden, er det svært at se, at vi trækker os på et sejrrigt tidspunkt. Det Taleban, vi gik i krig med, er på ingen måde slået. I mange byer og provinser har de skyggeregeringer og leder reelt, når vestlige styrker ikke lige er i nabolaget. Andre steder er de i højere grad presset i baggrunden, men langtfra slået. Nogle steder væbner militser, der i sig selv ikke er mere tillokkende end Taleban, sig igen til en ny borgerkrig. En borgerkrig som, hvis vi skal være ærlige, aldrig rigtig er stoppet. For centralregeringen i Kabul – og for Vesten – ligger det største håb for fred i en politisk aftale med et Taleban, som i dag efter 12 års krig sidder med de fleste af kortene.

Om al-Qaeda eller andre terrorgrupper vil kunne bruge Afghanistan som afsæt for angreb mod Vesten igen, er et åbent spørgsmål. Det afhænger i høj grad af, om Afghanistan synker ned i en åben borgerkrig, om man kan lave en aftale om al-Qaeda med Taleban, og om hvem morgendagens herskere i Kabul bliver.

Det spørgsmål har Vesten mindre og mindre indflydelse på, og både Nick Hækkerup og Villy Søvndal manglede på gårsdagens pressekonference overbevisende svar på, hvad vi vil stille op, hvis Afghanistan begynder at falde fra hinanden, eller hvis folk, der fører en politik stik imod vestlige interesser og principper, kommer til magten. Danmark og andre landes hjemrejse er ikke en returbillet, og selv om vores støtte til de afghanske sikkerhedsstyrker fortsætter, er det ikke en ubegrænset støtte.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt vi har skabt varige humanitære fremskridt. Svaret er, at vi har skabt noget, men nok mindre, end vi tror – selv om det er beundringsværdigt, at Danmark påtager sig ansvar for landets civile udvikling med en markant bistand på 530 millioner kroner om året. Spørgsmålet er imidlertid, hvor vigtige de fremskridt i realiteten er for Vesten. Når det kommer til stykker, vil politikerne nok se stort på, at mange af de opnående fremskridt bliver rullet tilbage, så længe vi slipper for ansvaret i Afghanistan. Og der er heller ikke mange indikationer af, at det afghanske statsapparat føler et særligt ejerskab til eller forpligtelser over for hverken vestlige projekter eller den regeringsførelse, vi har søgt at pålægge den.

Regeringens måde at trække sig ud af Afghanistan på er for så vidt fornuftig nok. Den er ikke halsløs, der er elastik nok i planen til, at man til en vis grad kan tilpasse tilbagetrækningen til udviklingen, og vi sender penge i nogle år endnu. Men regeringen har stadig ikke overbevist os om, at krigen i det hele taget var en god idé i stedet for en helhjertet civil indsats og den forhandlingsløsning med Taleban, man i dag higer efter.

Man har ikke nået et strategisk mål. Måske fordi målet fra starten har været for uklart. SF’s Holger K. Nielsen konstaterede i går, at man ganske enkelt ikke kan vinde en krig i Afghanistan. Det gode spørgsmål er, hvorfor man så i det hele taget skulle indlede den krig, hvis der findes andre og bedre metoder til at nå fornuftige og mere realistiske mål.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

»...Jeg har sagt det før, og jeg vil gerne sige det igen til USA: Vi er med jer hele vejen,« udtalte statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 2001. - Mere behøvede det danske demokrati ikke for at gå i krig.

"Krig er politik ført med andre midler" sagde adelsmanden og generalen Carl von Clausewitz, helt i overensstemmelse med overklassens sædvanlige udeladelse af klasseanalyse.

Clausewitz havde ikke ret. Historien har vist at "Krig er international klassekamp."

Krigen mod terror har vist at på trods af at der er udviklet nye kampteknikker og avancerede våben i løbet af Afghanistankrigen så er en guerillahær forankret i kultur og geoøkonomi ikke sådan at slå - den kan måske holdes i ave men ikke slåes.

Krigens resultater:

Al-Qaeda, er spredt ud over hele den muslimske verden og er i dag en del af enhver ung muslims bevidsthed.

Statsomvæltningen, har placeret en demokratisk valgt diktator på magten, som sælger statsembeder og forvaltningsopgaver til tidligere Krigsherrer og narkobaroner og råstoffer til vestlige forhandlere.

Kvinderettighederne, er stadig en sag for purunge intelligente piger der tør at tage kampen op med systemet og som i de fleste tilfælde betakker sig for at blive befamlet af den vestlige udgave af kvinderettigheder.

Demokrati og sikkerhed for afghanerne, er et spørgsmål om valgsvindel, Green Zones - de såkaldte Lily-pads - hvorfra lejesoldater sikre vestlige interesser, lovlige som ulovlige.

Sikring af os selv mod terrorisme, er det er som det altid har været: et spørgsmål om vores indenrigs- og sikkerhedspolitiske tiltag. Homeland security.

Og Villy og Nick, de ligner simpelthen et par marionetdukker.

Tom Clark, Henning Pedersen, Henrik Klausen, Flemming Andersen, Per Jongberg, Troels H. Poulsen, Jørgen Rygaard, Simon Olmo Larsen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Der er kun een grund til, at vi gik i krig, og den er meget, meget vægtig. Vi er en lille amerikansk lydstat.

Nic Pedersen, Tom Clark, Henning Pedersen, Henrik Klausen, Michael Kongstad Nielsen, Troels H. Poulsen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar
Jørgen Rygaard

Next stop Iran !

jasper bertrand

@Niels
Ja det er rigtigt. De eneste der, måske, kunne tænkes at komme os til hjælp, hvis der blev behov for det er USA og England. Så det kan være meget fornuftigt at vi støtter dem, selv om det i sagen nartur mest er symbolsk.

jasper bertrand

@Jørgen
I en ideel verden ville det være fornuftigt af den amerikanske præsident sagligt overvejede om en terrorbombning af Iran var den rigtige løsning, men i praksis vil han nok afgøre det ud fra indenrigspolitiske grunde, og være ligeglad med verden.

Philip B. Johnsen

-både Nick Hækkerup og Villy Søvndal manglede på gårsdagens pressekonference overbevisende svar på, hvad vi vil stille op, hvis Afghanistan begynder at falde fra hinanden, eller hvis folk, der fører en politik stik imod vestlige interesser og principper, kommer til magten. Danmark og andre landes hjemrejse er ikke en returbillet, og selv om vores støtte til de afghanske sikkerhedsstyrker fortsætter, er det ikke en ubegrænset støtte-.

Det siger det hele, fra ende til anden en fiasko. En fiasko der ikke levere en ufravigelig garanti for sikkerhed, til vore lokale allierede, det er en invitation til en massakre, selv om det ikke var sandt, ville jeg sige, vi ikke acceptere et nederlag, det er det mindste, vi skylder Afghanerne.

Jeg har den største respekt for vores væbnede styrker, jeg siger tak, i udfører det arbejde, i er sat til af folketinget, jeg ønsker jer alle hjem i god behold.

Michael Kongstad Nielsen

Altså, dansk såkaldt aktivistisk udenrigspolitik blev grundlagt af centrum-venstre (S-R) for at komme væk fra fodnotepolitikken, for at få fjernet mærkatet om at være fodslæbende overfor vestens krav og ideologi i forhold til østlige tankegange. Derfor blev S mere krigerisk, og lod Danmark følge USA og EU, når EU kunne finde fodslag (hvad de ikke kunne i Irak) At Anders Fogh var "aktivistisk" skyldtes et nærmest personligt opgør med Danmarks eftergivenhed overfor Tyskland ved besættelsen i 1940. Det minder lidt om Tony Blairs stærkt personlige (og religiøse) overbevisning om, "at vi gjorde det rigtige", det var en følelse, han havde i maven osv., tænk hvad disse mænds personlige og stærke følelser har afstedkommet af ulykke.

Troels H. Poulsen

"Om al-Qaeda eller andre terrorgrupper vil kunne bruge Afghanistan som afsæt for angreb mod Vesten igen"
Igen????
Flykaprerne fra 911 var ikke afghanere, men de fleste var Saudi-arabere bevæbnet med hobbyknive. Om hobbyknivene var fra Afghanistan skal jeg ikke kunne sige.
Flykaprerne havde fået deres uddannelse i Tyskland og USA.
Hvad er det lige, der gør Afghanistan så vigtig "som afsæt for angreb mod Vesten"?
Hvis man vil bekæmpe islamistisk terror, ville det være mest logisk at bombe og besætte Saudi-Arabien og Qatar og at dræbe terroristerne i Libyen og Syrien. I stedet for støtter man man terroristerne og giver dem mulighed for at træne i rigtig krig. Og når terroristerne vender tilbage til deres respektive lande (som bl.a. er europæiske lande), vil vi have krigserfarne terrorister blandt os. I stedet for at bekæmpe den rigtige terrorisme har Danmark som besættelsesmagt været i krig med en modstandsbevægelse både i Afghanistan og tidligere i Irak.

Niels Duus Nielsen, Nic Pedersen, Niels Mosbak, Tom Clark, Henning Pedersen, Simon Olmo Larsen, Niels Engelsted og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

"....at det er sat på en ufravigelig kurs " må vel være Havmands egen ide om en målsætning for en krigfsindsats. Eller måske er det en konstruktion han laver for at kunne begrunde resten af artiklen. Men ok han kan uden tvivl finde en eller anden ubegavet politiker i Danmark der er villige til at sige sådan noget sludder.

Men det udgør fandme ikke et 'objektivt kriterie' noget som helst kan måles på.

Virkeligheden er snarere at det højeste nogen udefras kommende magt kan opnå er at fjerne et regime og derefter indsætte give det afghanske folk en ny og mere stabil regering som har i sig kimen til noget der ligner demokrati.

Men man kan ikke gøre ret meget mere med militær og anden udefrakommende magt.

Lykkedes det har man sejret, så enkelt er det. Men ingen udefrakommmende magt kan sætte et andet land på en 'ufravigelig kurs', det kan kun det Afhanske folk selv.

Det højeste en udefrakommende magt kan nå er at give det afghanske folk en historisk chance for at vælge selv. Kan man det har man sejret. og det gælder selvsagt også hvis taleban har indflydelse også bagefter, hvad de givet vil ha. Men kun de første to år efter tilbagetrækningen kan vise om dette simple mål er fuldbyrdet.

Philip B. Johnsen

@ Robert O Jensen
I 11 år kunne de udtale sig, ikke et ord, nu skulle de holde kæft, komme hjem så var det det.

Philip B. Johnsen

Der var det sorry..