I denne tid overvejer flere fagforbund, blandt andre 3F, Dansk El-Forbund og Maler-forbundet, at trække støtten til Socialdemokraterne ved det næste folketingsvalg. Efter efterløns- og dagpengereform samt de mislykkede trepartsforhandlinger har de svært ved at se, hvad de egentlig får for pengene.
Udover den symbolske betydning det i givet fald får for Socialdemokraterne, så kommer overvejelserne på det værst tænkelige tidspunkt for partiet.
Ganske vist stoppede LO allerede i 2003 det årlige driftstilskud på godt fire millioner kroner – og et tilsvaredende tilskud til Socialdemokra-ternes valgfond – men partiernes nye regnskaber for valgåret 2011 afslører tre foruroligende tendenser: Valgkampen blev den hidtil dyreste i danmarkshistorien, for første gang udgjorde partiernes private bidrag det år mere end partistøtten – og nok vandt de røde knebent valget, men de blå vandt det klart, når det gjaldt om at bruge penge. 87,2 millioner kroner mod 51 blev slutresultatet.
Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, har da også advaret fagforbundene mod at gøre alvor af truslen om at smække pengekassen i med henvisning til, at så risikerer de i stedet at få lønnedgang, Lars Løkke Rasmussen og nulvækst.
Da fagforbundenes partistøtte senest for alvor blev debatteret – efter Socialdemokraternes valgnederlag i 2005 – var de to daværende formandskandidater ellers uenige om pengenes betydning. Mens Frank Jensen kaldte det »helt nødvendigt for den demokratiske proces, at Socialdemokraterne har samme ressourcer som højrefløjspartierne,« så advarede Helle Thorning-Schmidt mod at tro problemet alene skyldtes penge:
»En af grunddelene er, at vi lige så langsomt har mistet forbindelsen til den del af vælgerne, som vi egentlig mener, at vi repræsenterer. Det er jo det store fundamentale problem, vi skal have løst«.kik
