Leder

Thornings skuldertræk

8. januar 2013

Helle Thorning-Schmidt stiller gerne op som pressens minister, når der er inviteret til fest. Statsministeren var derfor med til hyldesten, da landets fineste journalistiske pris, Cavling-prisen, fredag blev uddelt i Bibliotekssalen i Rundetårn. Helle Thorning-Schmidt klappede anerkendende af prismodtager Asbjørn With, der i 130 artikler har afsløret omfattende svigt i Rebild Kommunes håndtering af sager om blandt andet seksuel misbrug af børn.

Men når champagnen er drukket, og festtalerne har besunget den højere retfærdighed, er der intet, der tyder på, at pressens minister skulle nære særlige bekymringer sig for selvsamme presses arbejdsvilkår.

Helle Thorning-Schmidt er således chef for en regering, der er i færd med at afmontere journalisternes – og den øvrige offentligheds – indsigt i myndighedernes arbejde. I midten af februar ventes regeringen at fremlægge et forslag til en ny offentlighedslov, der blandt andet indeholder en ny bestemmelse om såkaldt ministerbetjening.

Det lyder teknisk, men er ganske simpelt: Enhver korrespondance mellem ministerier og styrelser kan med den nye lov unddrages offentlighedens indsigt, hvis blot en minister har – eller vil få – behov for embedsværkets rådgivende bistand. Hvilken minister vil ikke kunne få det? Ingen!

Om kort tid vil regeringen altså lade mørket sænke sig over væsentlige dele af arbejdet med de love, vi alle skal overholde. Der bliver altså tale om magtudøvelse uden magtkontrol. Hvad pressens minister siger til det?

»Der er gode muligheder for aktindsigt, og det vil der også være med den nye lov,« udtalte Helle Thorning-Schmidt i forbindelse med festlighederne i Rundetårn.

Pressens minister burde have andet end et skuldertræk og tomme standardsvar at byde på, når pressens muligheder for at udøve det arbejde, hun anser for vigtigt for demokratiet, er på vej til at blive drastisk beskåret. Hvis det ikke er tilfældet, er pressen ærligt talt bedre tjent uden en minister.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Andersen

Det er så ikke engang bare lovarbejdet mørket er ved at sænke sig over, men hele samfundet man er ved at kortslutte.

At store dele af pressen så er begyndt at nyde mørket til deres yndlingsbeskæftigelse, at snorksove, er en anden sag.

Lasse Damgaard

- Det kan derfor undre at store dele af pressen, er mere interesseret i Dovne Robert og andet "Værdisludder"

Hvis pressen virkelig syntes det er et anslag mod borgernes muligheder for at udøve demokratisk kontrol med den politiske proces og embedsværkets mulige sammenblandning af politik og fagbehandling af et ministeriums resortområde
- Skulle de måske begynde at stille nogle langt mere kritiske spørgsmål og skrive mere højlydt og massivt om emnet ....

Men det skyldes måske manglende faglig kunnen hos en lang række redaktører.
- Eller er det bare manglende mod og det faktum at mange af redaktørene er cirkus direktøre med kortsigtet fokus på billetsalget ?

Michael Borregaard

I disse dage diskuterer mange, de åbne skattelister. Der er på mange områder, tale om et paradoks, når politikerne svinger Justitias sværd. For i årevis har politikerne selv ført en ført en falsk dagsorden, præget af en tankegang fra enevældens tid: Mest mulig lukkethed, mindst mulig åbenhed.

I årevis, er det lykkedes embedsmænd og politikere at bilde os, altså dig og mig ind, at offentlighedsloven er, og har til opgave til, at beskytte befolkningen mod den ængstelige af natur.

Denne dagsorden er falsk. For med offentlighedsloven har man skabt et såkaldt panoptikon, hvor borgerne er som indsatte i 1800-tallets fængsler. Centralt placeret sidder statsmagten (fangevogterne) og overvåger borgerne (de indsatte), uden at borgerne kan se statsmagten.

Og dermed er jeg fremme ved en afgørende pointe: Det største problem er de holdninger, der præger forvaltning og for mange embedsmænd; holdninger, der hører en middelalder til, holdninger, der udstråler foragt og bygger på den fejlslutning, at kongeriget bedst lader sig regere af få gode mænd, i lukkethed, uden bøvl og dumme spørgsmål fra folket. Det vi har set de sidste 25 år er, at man har talt og anvendt ordet åbenhed symbolpolitisk, men samtidig med talen, har der af bagvejen kommet spredte love, der reelt har givet mere lukkethed. Om hvorvidt skuespillet for folket, er en farce eller tragedie, går ud på et, for der er tale om ren Berlousconi.

Offentlighedsloven har som argument det formål, at ved, at undtage rådgivning af ministre fra aktindsigt, får man en bedre lovgivning. Set i lyset af denne sætning, lad os da, kalde det for, hvad det er, den legale korruption, som udøves af eliten og dens pengestærke støtter, handler om, at så længe, man ikke bliver fanget i, at blæse, og have mel i munden, på samme tid, bliver man ikke afsløret i umuligheden i sig selv.Dette er en disciplin end ikke jazzgeniet Dizzie Gillespie mestrede.

Den ny revidering som der lægges op til bekræfter, at regeringen under Helle Thorning-Schmidts ledelse, som under de herrer Rasmussen har ”glemt”, at den af funktion, er tjener, og samfundet, ikke den enkelte borger og/eller statsforvaltningen, deres arbejdsgiver.

Når det så er sagt, håber jeg, at Christian Jensen følger op på denne artikel, i en ny, hvor han sammenholder den danske og den svenske offentlighedslov, ikke blot for sammenligningshedens skyld, men for at pointere, at den danske ud fra hvad jeg har læst om samme, og forstået, ikke tilnærmelsesvist er så lukket som den danske.

Dermed en opfordring herfra.

Kære Christian Jensen. Vil du ikke i din næste, eller en af dine næste artikler, følge op på denne, i hvilken, du foretager en sammenligning mellem den danske og den svenske offentlighedslov??

Det berettiger nok ikke til en Cavlingpris, men hvem ved, måske hvis du foretager dybdegående journalistisk nok, det kan komme på tale, ikke desto mindre, mangler vi som borgere en grundig sammenligning med vores og modellen hinsidan.

På Høfligste Vis

Michael Borregaard

Jens Overgaard Bjerre

Tænk alt det pis man har hørt om Danmarks flotte demokratiske status i verden. I skoleårerne og i aviserne og tv. Men virkeligheden er, at man gør alt hvad man kan, for at hindre demokratiets ånd kan leve.

Esben Maaløe

Flemming Andersen: Jeg synes du er alt alt for hård ved pressen. Snorksove? De gør da et stort og flot arbejde for at sørge for at vi har de, for liberalismen, belejlige synspunkter? :)