Leder

Ansvaret, der blev i papkassen

Papkassenotatet er endnu et eksempel på den bekymrende hemmelighedskultur, der hersker i Forsvaret. Det var den kultur, Nick Hækkerup ville gøre op med, og som han nu viderefører ganske ukritisk
7. februar 2013

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) var på pletten og kaldte det en »en meget alvorlig sag«, hvis det er sandt, at den danske forsvarsledelse har talt usandt til Folketinget. Den alvorlige sag handler om antallet af fanger, som danske styrker i perioden fra 2003-2007 pågreb i Irak. I et svar til Folketinget var forsvarsledelsen yderst eksakt: 198 fanger. Hverken færre eller flere.

Forsvarsledelsen vidste imidlertid meget vel, at det reelle tal er langt højere, formentlig i omegnen af 500, hvilket fremgår af et internt notat, fundet i en papkasse. At Folketinget blev vildledt på det groveste stod klart, og derfor krævede ministeren i maj 2012 ansvaret placeret i en tjenestemandsundersøgelse.

Nu er forsvarsledelsen så blevet afhørt, og sagen har vist sig akkurat så alvorlig, som Nick Hækkerup frygtede. Alligevel har ministeren besluttet, at den ’meget alvorlige sag’ får en meget lidt alvorlig konsekvens.

De to hovedansvarlige – generalløjtnant Poul Kiærskou og generalmajor Henrik Røboe – blev i går tildelt henholdsvis en ’irettesættelse’ og en ’advarsel’.

Men hvordan kan ministeren udsøge de to mildeste sanktioner som passende for en klokkeklar vildledning af Folketinget? Fordi selve definitionen af registrering af fanger indtil 2007 var uklar, lader han forstå. Ifølge én måde at opgøre fanger på var tallet således 198, mens det ifølge en anden metode var 500.

Dermed gør ministeren yderligere belastende oplysninger til formildende omstændigheder. Folketinget burde da have været orienteret om en så central uklarhed i den danske krigsdeltagelse. I stedet valgte højtstående officerer fortielsen ved at hemmeligholde oplysningerne, hvorved de efterlod beslutningstagerne i den tro, at der var styr på sagen.

Papkassenotatet er endnu et eksempel på den bekymrende hemmelighedskultur, der hersker i Forsvaret. Det var den kultur, Nick Hækkerup ville gøre op med, og som han nu viderefører ganske ukritisk. Han fortjener alt andet end et honnør!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er dette noget nyt? Siden i hvert fald omkring 1970, og helst sikkert omkring 1990 eller 1995 har Danmarks heskernde klasse jo været: embedsmændene i ministerierne. Disse embedsmænd beslutter alt for meget i dag, især de ledende embedsmænd omkring ministeren. Og derfor må man overveje om den allermest ledende embedsmand, departementschefen skal ud, når de kommer en ny regering - som man gør i alle andre europæiske lande end i Danmark. I dag er de ledende embedsmænd nemlig langt oftere end før i tiden inde og planlægge dels politikken, dels hvordan politikken skal formidles til borgerne af politikerne.

Vi har set set det, ikke bare her, men også i hvordan politikerne dygtigt, evt. via råd fra embedsmænd, får fremstillet sager, så de vender fuldstændig og totalt op og ned på fakta, i denne tid ser vi det især ift. skolen og gymnasiet.- Her har ministrene og embedsmændene haft held til at formidle en halv sandhed eller en hvad man kunne kalde en halv løgn.

Embedsmændene er der sikkert som har rådet Nick Hækkerup til at gøre som han gør, netop fordi denne stand passer på hinanden...og ved at ministre kommer og går mens denn stand, denne embedsmandsstand består....