Leder

Mission Mygind

21. februar 2013

Programmet har været en succes, men de medvirkende elever føler sig udstillet. Det er konklusionen oven på Myginds Mission, som i går blev vist for sidste gang på DR1.

I dagens Information fortæller en lærer, en forælder og fire elever om deres oplevelse med at være en del af tv-konceptet, og de er alle enige om, at programmet har gjort noget godt – det har fået gang i en debat om et vigtigt emne.

Og frem for alt har programmet med sit motto, »Der findes ikke onde børn – kun onde mønstre,« ændret opfattelsen af mobningen fra at være et individuelt problem hos offer og udøver til at være et problem i fællesskabet.

Men den umiddelbare succes har haft konsekvenser for de medvirkende på Hylteberg Skole. Flere af eleverne føler, at de bliver udstillet i de programmer, som de har ladet sig overtale til at medvirke i. Det samme gør nogle af lærerne i øvrigt, og her er vi inde ved det farlige ved realitygenren: Det skal være underholdende – og det skal være en god historie.

Derfor klipper man deltagerne, så de fremstår som klare figurer – og man blæser konflikter, som måske ikke er så store endda, op.

Lad gå i Paradise Hotel, som handler om druk og hor, og hvor deltagerne ved, hvad de går ind til. Men når det drejer sig om et alvorligt emne som mobning og medvirkende på bare 14 år, må man være forsigtig.

Minimum tre af de medvirkende – formentlig er det reelle tal højere – siger, at de ikke ville gøre det igen. Det er alvorligt. Peter Mygind, der har overtalt en hel skoleklasse til at udstille sig selv på nationalt tv, ønsker ikke at stille op til et interview om resultatet. Det er hyklerisk. Den ansvarlige redaktør på DR forklarer, at man formentlig ikke ville have fået så mange børn i tale, hvis man havde lavet en klassisk dokumentarfilm om mobning.

Det har han givetvis ret i. Men det må kunne lade sig gøre at lave ungt tv – og reality for den sags skyld – der sætter alvorlige emner til debat, uden at de medvirkende føler sig brugt i den gode sags – og det gode tv’s – tjeneste.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

'det må kunne lade sig gøre at lave ungt tv – og reality for den sags skyld – der sætter alvorlige emner til debat, uden at de medvirkende føler sig brugt i den gode sags – og det gode tv’s – tjeneste.'

Det er det naturligvis også, men ikke hvis man har en skjult dagsorden om i sidste instans at personliggøre problemstillingen. Fokuser på de onde mønstres reelle ophav, og du vil være i stand til at undgå personlig stempling. Løft byrden af alle os, som er ofre for perverterede samfundsforhold, hvor vi alle er fordømte til at medvirke i alles konkurrence mod alle i konkurrencestatens hellige navn. Konkurrencestaten er kapitalismens nyeste relancering af oldgamle undertrykkelsesmønstre, som lader flertallet tilbage med et nulsumsspil - og et stort menneskespild. Så længe flertallet accepterer denne præmis, kan humanisme og bæredygtighed ikke opfattes som andet end en dårlig undskyldning. De, der har monopolet på de koder hvorefter vi omgås hinanden, bærer den største skyld, og bør stilles under anklage. Du kan kun blive fri ved at være med til at bestemme samfundets dagsorden. Bestemt bliver der nemlig under alle omstændigheder.