Arbejde og uddannelse til alle dem, der kan. Det var socialdemokratisk snusfornuft i beskæftigelsesminister Mette Frederiksens optik, da hun i går præsenterede sin kontanthjælpsreform og afgav løftet til tusindvis af unge og voksne, der lever på offentlig forsørgelse i parkeringsdanmark. Hvorfor denne snusfornuft ikke tidligere har fundet anvendelse over for et kontanthjælpssystem, der i årtier har produceret livsvarigt forsørgede i stedet for livsvarigt selvforsørgende, melder historien intet om. Men det, der af ministeren gøres til almindelig logik, kræver – uanset hvor rigtige reformtankerne er – en helt ekstraordinær og banebrydende indsats.
Mennesker, der falder i livets snubletråde, skal ikke overlades til sig selv med en pose penge i stedet for støtte. Det er indiskutabelt. Kontanthjælpsmodtagere er ikke dovne, som ministeren også understregede. Og nej, det er de ikke. Men det er heller ikke kun de forsørgede, der skal levere, hvis reformen skal lykkes. Det skal i høj grad de arbejdsgivere, der skal oprette – eller måske snarere opfinde – de såkaldte nyttejob, hvis jobbene ikke skal udkonkurrere ordinære arbejdspladser. Det skal det erhvervsliv, der ikke har formået at garantere praktikpladser nok til de unge, der allerede er på erhvervsskolerne – og som Frederiksen nu lægger op til skal tage endnu flere unge, fordi de 25 til 29-årige mødes med krav om uddannelse. Og det skal de tværfaglige teams, der skal foretage en retssikkerhedsmæssig forsvarlig vurdering af, hvem der skal tvinges i arbejde og uddanne, og hvem der skal hjælpes af den nye fokuserede, tværfaglige indsats.
Den individuelle, socialfaglige indsats er dyr, hvis den skal virke, og der samtidig ikke må komme flere på førtidspension, hvilket er en af regeringens øvrige målsætninger. Men den socialdemokratisk ledede regering er ikke parat til at investere massivt i den socialpolitik, den selv anser for banebrydende. Den ene milliard, reformen giver, hvis kontanthjælpsmodtagere kommer i job, skal gå til symbolske selskabsskattelettelser og velbeslåede aktionærer. Det er hverken snusfornuftigt eller synderligt socialdemokratisk.
Hvad med at sætte gang i flere offentlige renoveringsopgaver og nye anlæg NU?
Hørte lige i P1-radioavisen, at region midtjylland havde sparet 100 mio kr. ved at få påbegyndt byggeriet af storsygehuset ved Århus.
Hvorfor ikke få renoveret mv. i det offentlige nu - herved kommer håndværkerne igang og skal ikke have dagpenge ol. ligeledes er udgifterne for at få udført et byggeri lave nu.- Det må da være mest for pengene at komme igang NU-
Mangler vi en smule af den "uregerlighed" eller "uberegnelighed" italienerne kritiseres sådan for? Måske ikke hele pakken, men lidt protest, "populisme" og i hvert fald muligheden for en smule grus i maskineriet?