Leder

Wall Street skal stå til regnskab

6. februar 2013

Det er ikke et trivielt civilt søgsmål, det amerikanske justitsministerium anlagde mod kreditvurderingsinstituttet Standard & Poor’s mandag. De skyldige i den største og alvorligste verdensomspændende finanskrise siden 1929 skal drages til ansvar. Et finansielt sammenbrud, som førte til den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig. Det er i bund og grund, hvad Obama-regeringen lægger op til med den kommende retssag.

I sagsanlægget hævder det amerikanske justitsministerium, at Standard & Poor’s begik mandatsvig ved at se bort fra høje risici forbundet med gældsobligationer og boliglån, der blev solgt af banker og kreditforeninger til investorer som attraktive værdipapirer i perioden 2004-2007. Årsagen til denne brist var ikke overraskende pekuniær: Kreditvurderingsbureauer fik høje honorarer af banker og kreditforeninger for at bedømme eksotiske finansprodukter, der blev udbudt af selvsamme pengeinstitutter. Så hvorfor skulle bureauerne vende tommelfingeren nedad, hvis deres analytikere vurderede, at nogle af værdipapirerne hvilede på et råddent fundament? Der var masser af penge at tjene på at tie og opvurdere papirernes kreditværdighed.

Interne e-mails, som er kommet justitsministeriet i hænde, viser klart, at nogle medarbejdere i Standard & Poor’s vidste, hvor galt det kunne gå.

»Lad os håbe, at vi alle sammen er blevet rige og gået på pension, når korthuset falder sammen,« skrev en medarbejder i 2006.

En anden ansat skrev samme år: »Vi strør gladeligt om os med gode kreditvurderinger. Det kunne være en ko, der havde udstedt gældspapirerne.«

At Obama-regeringen efter tre års undersøgelser og drøftelser med Standard & Poor’s om at indgå et mindeligt forlig nu vælger at gå rettens vej, er det hidtil mest markante signal om, at man ønsker at nå til bunds i denne ekstremt vigtige sag. Det ville nok være forkert at antage, at søgsmålet vil begrænse sig til Standard & Poor’s. De to andre kreditvurderingsinstitutter, Moody’s Investors Service og Fitch Group, kan let blive inddraget, så snart snebolden begynder at rulle under en retssag og afslører hidtil ukendte detaljer om en korrupt forretningspraksis.

Måske vigtigst af alt kan banker på Wall Street og kreditforeninger, herunder de statsdrevne Fannie Mae og Freddie Mac, blive kompromitteret af nye oplysninger om deres angiveligt incestuøse forhold til kreditvurderingsbureauerne. Bankerne kan næppe have været uvidende om, at et honorar på millioner af dollar for at vurdere et enkelt finansprodukts soliditet kunne virke som et incitament til at se bort fra åbenlyse risikoelementer. Både den udstedende bank og bureauet kunne skrabe masser af penge ind på at sælge blålys til intetanende investorer og gjorde det efter alt at dømme uden særlige betænkeligheder. Nu gælder det om at finde beviserne på denne åbenlyse interessekonflikt, der er central for vores forståelse af finanskrisens udspring.

For banker og kreditvurderingsinstitutter står der utroligt meget på spil. Obama-regeringen er blevet beskyldt for i sine første fire år at have været alt for varsom med at gå efter de ansvarlige på Wall Street. Den netop afgåede finansminister Timothy Geithner skal have advaret præsidenten og hans justitsminister om, at aggressiv retsforfølgning kunne destabilisere børsmarkederne. Hertil kommer, at kravene til bevisførelsen i kriminelle sagsanlæg er meget høje i amerikansk straffelov. Det er lettere for forbundsstaten at vinde civile søgsmål.

Noget tyder på, at Geithners efterfølger, Jack Lew, og den nyligt udnævnte chef for børstilsynet, statsadvokat Mary Jo White fra New York, vil føre en mindre forsonlig kurs over for banker, der opererer på kanten af og hinsides det lovlige. Når dertil lægges den nye finansreguleringslov, Dodd-Frank, kan det snart blive svært at hævde, at Obama-regeringen har sovet i timen.

Og er der noget, USA’s regering skylder sine borgere og hele verden, er det en forklaring på, hvordan det kunne lade sig gøre, at verdensøkonomien skrumpede med 2,4 procent i 2008-2009 og kastede millioner af mennesker ud i arbejdsløshed og finansiel ruin. Den store recession var ikke konjunkturbestemt. Den blev skabt af mennesker og institutioner, som bør drages til ansvar for at undgå en gentagelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • randi christiansen
  • Niels Engelsted
randi christiansen og Niels Engelsted anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Ser ud til at Obama vil benytte sin anden - og sidste - embedsperiode til at rydde ud i den finansielle kriminalitet ?