Leder

Corydons vej

27. marts 2013

De vil have os alle med, men foreløbig kan de ikke overbevise deres egne om retningen.

Har vi en regering, der under skrig og skrål er i færd med at føre det socialdemokratiske samfundsprojekt ind i det 21. århundrede? Det mener partiets førende ideolog, finansminister Bjarne Corydon.

Eller har vi en socialdemokratisk regering, der hejser de røde faner og slår arbejderbevægelsens velkendte slagsange an på falske melodier. Det siger kritikerne, og de er mange.

Vælgerne kan ifølge meningsmålingerne ikke genkende regeringens projekt som socialdemokratisk politik.

Spørgsmålet er, om socialdemokraterne selv kan? Er de enige med finansministeren, når han siger, at det er »afgjort forkert at forstå Socialdemokraterne som et venstrefløjsparti«. Er de enige med de fire ledende socialdemokrater, der for nogle måneder siden erkendte, at det i dag ikke i sig selv er et mål at »omfordele mellem rig og fattig« i det danske samfund?

I sit eget billede handler Bjarne Corydons socialdemokratiske projekt om at generobre partiets historiske rolle som det samlende parti i midten af dansk politik. Den position er truet af Venstre. Derfor virker det som æter under næsen på Bjarne Corydon, når Socialdemokraterne beskyldes for at være et venstresnoet parti, der arbejder for, at de, der har mest, skal give til dem, der har mindst.

»Sat på en meget kort formel, så handler det om at få skabt jobs og vækst og have høj beskæftigelse i et samfund med et stærkt fællesskab,« siger Bjarne Corydon således.

Altså handler det socialdemokratiske projekt først og sidst om at skabe bedre vilkår for virksomheder, så flere kan komme i arbejde. Derfor skal selskabsskatten nedsættes.

Men skal en socialdemokratisk regering kendes på at sikre bedre vilkår for private virksomheder og svinge pisken over arbejderne og de arbejdsløse?

Socialdemokraterne har jo erkendt, at lighed i 2013 ikke handler om kroner og øre. Lighed i det moderne velfærdssamfund skal skabes gennem lige adgang til velfærdssamfundets institutioner – sygehuse, uddannelse etc. – og ikke nødvendigvis gennem lige ydelser.

»I virkeligheden er det jo en langt mere vidtrækkende vision at bygge fælles samfundsinstitutioner, der gør, at alle uanset social baggrund kan nå så langt, som de overhovedet evner med det, de er født med,« siger Bjarne Corydon.

Ingen kan være i tvivl om samfundsvisionen. Den er smuk og kraftfuld, men som Corydons partifælle og forgænger i Finansministeriet, Knud Heinesen, i gårsdagens avis replicerede, så er det en vision, »man i hvert fald i øjeblikket ikke rigtig kan se nogen muligheder for at realisere inden for en overskuelig tid«. Deri har Knud Heinesen ligeså meget ret, som regeringen savner at besvare hans kritik.

Slående er det ydermere, at den socialdemokratiske ledelse til forsvar for velfærdsreformerne har afstøvet en af arbejderbevægelsens klassiske paroler: ’Du skal gøre din pligt og kræve din ret’.

Hvis de studerende skal have SU i det sjette studieår, skal de påbegynde deres videregående uddannelse senest to år efter gymnasiet. Hvis de arbejdsløse skal have kontanthjælp, har de pligt til at tage en uddannelse eller et såkaldt nyttejob.

Men den socialdemokratiske regering har fået ’ret og pligt’-princippet galt i halsen. Det var oprindeligt et kampråb fra arbejderklassen vendt imod den begunstigede overklasse. Det var de velstillede, der havde rettigheder uden pligter, og det var den urimelighed, der skabte arbejderbevægelsens krav om, at ret må følges af pligt.

I den moderne socialdemokratiske udgave er det staten, der kræver sin ret over for borgerne, der kræver urimeligt ind af velfærdsgoderne.

Er det ikke blot et spørgsmål om ord? Jo, men ordene dækker over et afgørende skift i menneske- og samfundssyn. Og den afstand kan passende sættes i perspektiv med forhenværende statsminister Anker Jørgensens udlægning af det socialdemokratiske projekt og position: »For mig er midten et dødt punkt. At tage det som udgangspunkt for politisk tænkning er dødens pølse. Udviklingen presses altid frem fra venstre.«

Har Anker Jørgensen ret, er der ikke noget at sige til, at de færreste i dag kan kende regeringens projekt som socialdemokratisk politik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Øverup
  • Hans Ditlev Nissen
  • Marianne Christensen
  • Anders Kristensen
  • Verner Nielsen
  • Grethe Preisler
  • Jarl Artild
  • Claus Sønderkøge
  • ole eising
  • Steffen Gliese
Kim Øverup, Hans Ditlev Nissen, Marianne Christensen, Anders Kristensen, Verner Nielsen, Grethe Preisler, Jarl Artild, Claus Sønderkøge, ole eising og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Egentlig haster det lidt med at få stoppet 'vejen'.
Når den situation opstår ved lov nov. 2013 at myndigheder i den socialdemokratiske vision ikke ønsker mere fysisk nærvær med 'de regerede', og det selv på egne auspicier, end at blive afhentet når de skal elimineres metode helt ligegyldig ...
.. så bliver den lidt tung at skulle rulle tilbage.
Angsten i systemets administration vil kun blive værre af den digitale nemid-fantasi. Naturligvis.

Rasmus Kongshøj

Det tidligere socialdemokratiske parti har skam både visioner og projekter, de er bare hverken særligt sociale eller demokratiske. Med lumpne argumenter om at de fattige nok skal blive rigere ved at blive fattigere fører man klassisk borgerlig klassekamp mod den brede befolkning.

På venstrefløjen håber mange at man kan kan få den gode gamle socialdemokratisme tilbage. Det vil dog ikke kunne ske under de nuværende forudsætninger. Det klassiske socialdemokratiske projekt om en kapitalisme med et menneskeligt ansigt var kun muligt i en tid hvor der eksisterede en reel trussel mod kapitalens overherredømme. Socialdemokraterne kunne derfor indgå et kompromis, hvor almindelige mennesker fik en relativt høj levestandard mod at kapitalisterne til gengæld fik lov til at blive ved med at være kapitalister. Efter Sovjetunionens fald er magtbalancen mellem arbejdere og kapital imidlertid blevet forskubbet så afgørende at der ikke længere findes nogen reel trussel mod kapitalismens dominans. Derfor er ting som velfærd og bred folkelig velstand blevet en luksus som borgerskabet kan undvære.

Så selvom vi fik en regering der rent faktisk ønskede at føre socialdemokratisk politik, ville det ikke være muligt.

Havde socialdemokratiet derimod brugt sin magtposition til at give almindelige arbejdere reel magt over deres livssituation, i stedet for at opbygge et tungt statsligt bureaukrati, havde vi måske været bedre stillet i dag. Sådan gik det imidlertid ikke; når samarbejde med kapitalen er udsigtsløst, hvad er så vores muligheder?

Bill Atkins, n n, Lilli Wendt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Kære venner!
Nu må i ikke være for hårde ved stakkels lille Corydon.

Corydon og HTS fører hverken rød eller blå politik. Ligesom de blå heller ikke gjorde det.
De førere EUpolitik.
De retter sig pligtskyldigst efter Hr. Barrosso & co Landespecifikkehenstillinger.

http://ec.europa.eu/europe2020/pdf/nd/csr2012_denmark_da.pdf
og
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2011:213:0001...

Desværre er det ikke noget journalisterne fortæller befolkningen.

I disse henstillinger står alt om efterlønsreformer, pensionsalder, nedsættelsen af SU og senest skolereformen herunder effektiviseringen af lærenes arbejdstid.

Folketinget er et ekspeditionskontor. Hverken mere eller mindre.

Citat
"Tage yderligere skridt til at øge det langsigtede udbud af arbejdskraft, med henblik på at styrke beskæftigelsen og de offentlige finansers holdbarhed, ved at implementere den nyligt besluttede reform af efterlønsordningen, ved at gennemføre en reform af førtidspensionen og ved i højere grad at målrette tilskudsordninger (fleksjobordningen) mod de mest sårbare grupper.

3. Fremskynde gennemførelsen af reformer for at forbedre kvaliteten i uddannelsessystemet. Nedbringe frafaldsprocenterne, især i den erhvervsfaglige uddannelsessektor, og forøge antallet af lærepladser."

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2011.
På Rådets vegne
J. VINCENT-ROSTOWSKI
Formand

Rigtig god påske

Ole Munk, n n, Bill Atkins, Holger Madsen, Karsten Aaen, Søren Roepstorff og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Michael Pedersen, jeg er enig i, at cand. scient. pol.'erne ikke er de rette til at allokere produktion, det er dem, der har faglig indsigt i emner, der skal det. De vil altid arbejde for at optimere kvalitet indenfor deres område, og det er vist det, der er behov for, frem for den dræbende konkurrence om, hvor meget et produkt kan forringes og stadig sælge.

Solidariteten forsvandt da man indførte de nye lønsystemer.

Medarbejderen følte sig i et kort øjeblik bedre end kollegaen og fik en "sjat" ekstra til forbrug.
Til gengæld solgte han sin sjæl.

Allerede der skulle fagbevægelsen have sat hælene i.

Det solidariske lønprincip var det sidste bolværk mod "del og hersk" strategien og resultatet ser vi nu.

Trin 2 er "nyttejob".

Få så mange ud af systemet som muligt og over i uregulerede nyttejob. Så kan prisen presses endnu engang.

Med en kontanthjælp (den højeste) på 13.952 kr. pr. måned. kommer timelønnen ned på 87,20 kr, og nærmer sig nu det fra EU ønskede niveau.

Men falder terminerne, brødet, mælken, daginstitutionen, transporten, medieafgiften ....

Nej -

Derfor må og skal der ryddes op.

The Working Poor er en realitet i Danmark.

Jeg vil gerne spørge Erik Lang :
- om fagbevægelsen, og dermed de ansatte, nogensinde har gjort noget for solidarisk at dele det arbejde, der er i det private erhvevsliv, f.eks ved at aftale arbejdstidsnedsættelse med tilsvarende lønnedgang.
- om du ønsker, at alle der vil og kan, skal ansættes i det offentlige på normal løn og til normal tid, når nu ikke alle kan få et arbejde i det private til normal løn.
- om du ved, at vi er med i EU, med hvad det medfører, bl.a at hver femte i landbruget er østeuropæer, som tjener 4-5 gange så meget her som derhjemme.
Bare et eksempel på at virkeligheden er temmelig virkelig.

Dine konspirationsteorier, om at danske politikere bevidst skaber ledighed for at halvere lønnen i nyttejob, er virkelig langt ude. Vend tilbage til virkeligheden.

@Michael Pedersen

Du har heller ikke fattet pointen.

Problemet er at man konverterer kontanthjælp til et såkaldte job.

Hvis der var et job, var det jo ikke nødvendigt at udbetale kontanthjælp.

Men ved konverteringen skaber man et kunstigt lavt lønniveau, som vil med tiden vil udkonkurrere de organiserede job.

Hvorfor have en gartner til 3F løn, når man kan få en kontanthjælpsmodtager til 87,20 kr i timen.

Steffen Gliese

Det nytter ikke at sige, at "kontanthjælpsydelsen er noget, man får i en transitionsperiode", når sandheden er, at den har været livsgrundlaget for folk, der har mistet deres dagpengeret, i årtier - fordi de ikke har kunnet få job af forskellige årsager. Det kan man beklage, men i nogle tilfælde er det helt sikkert den bedste løsning, når folk ikke er syge i gængs forstand, f.eks.
Det er samfundet, der skal føje mennesker i al deres forskellighed, ikke omvendt.

Erik Lang - Meget nemt og arrogant bare at henvise til fagstof tilmed på engelsk, istedet for at svare på præcise spørgsmål ! Du lader mig blive i troen, tak.

Steffen Gliese

Som bekendt blev det - trods politisk modstand mod "skraldemandsmodellen" - muligt at indføre den; men pga. den øvrige omkalfatring af dagpengesystemet giver den ikke mening - for hvis folk legalt kan tage 20 eller 25% af arbejdstiden på dagpenge, ryger de ud i tro problemer: begrænsningen for at modtage supplerende dagpenge og aktiveringen. VKO fjernede den fleksibilitet, de ellers i udlandet priste - fordi det var muligt, hvad det var blevet, fordi ændrede vilkår i bl.a. byggeriet muliggør heltidsbeskæftigelse, så folk ikke længere bliver sendt hjem på dagpenge f.eks pga. vejret, så mange færre kommer i berøring med systemets aktive rolle i at få arbejdsmarkedet til at flyde.
For nogle er erhverv er det helt katastrofalt, folk ekskluderes fra det, de er uddannede til i løbet af få måneders ledighed, og for mange relativt højtlønnede er dagpengene simpelthen blevet skiftet ud med spinken og sparen i de perioder, hvor der arbejdes, så man for egne midler kan stå igennem ledighedsmånederne. Det er sikkert vældig entreprenant og det, man gerne vil frem til, for kampen er jo imod den danske lønmodtagerkultur, man vil have folk til at risikere hus og hjem for at blive selvstændige. Det er kortsigtet og dumt, for i ethvert demokratisk system er det den brede masse af folk, der står op og gør deres gavn til eget og samfundets fordel, der sikrer stabiliteten, ikke folk med en privatistisk ulyst til at indgå i fællesskabet og yde for helheden.

Det socialdemokratiske projekt gælder først og sidst om at skabe bedre vilkår for virksomheder ... siger coma-Corydon og tager sig endnu en sniffer på æter-flasken.

Han skulle nok hellere tage og spørge virksomhederne om hvorfor de spare så voldsomt op (170 mia. på 4 år), og nægter at tage at oprette job. (Opsparingen svare til 170.000 job) ?

Svaret er naturligvis, at udover sænkningen af selskabsskatterne, udbetaling af skattefinasierede vækstpakker, så vil virksomhederne gerne hav sænket timelønnen, og have hævet produktionen pr. time.

...og så vil de i øvrigt gerne have lov at investere i fred - frem for al den snak om øget produktion.

Mon ikke Coma-Corydon er villig til at trække i julemandsdresset hvis han må få et sæt i blåt.

Steffen Gliese

I nogle tilfælde, Michael Pedersen, er det rigtigt, at kontanthjælpen har tjent til at passivisere, men jeg må indrømme, at jeg har meget svært ved at forestille mig de pgl i noget som helst job, af karaktermæssige årsager - ikke på grund af vægring, ikke på grund af manglende uddannelse, men simpelthen en socialisation, der er for aparte. Sådan er det med nogle mennesker, så kan de til gengæld fungere fint som mødre og fædre for børn, der dog ikke altid formår at forstå og påskønne, hvad deres forældre har gjort for dem.
Og det er faktisk pointen: da vi havde et acceptabelt samfund, var folk ikke spændt for denne vogn mod evig vækst. De bidrog på hver deres måde til et fællesskab og alle de små og store opgaver, det indebærer. Alt det går i stykker, når det kastes ind på et marked, hvor det uomgængelige skal konkurrere med det bjærgsomme. Man kan ikke have et samfund på den måde, der fungerer.

n n, Leo Nygaard, Lise Lotte Rahbek, Leif Højgaard og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Peter det forekommer mig at dine indvendinger mod skraldemandsmodellen er begrundet i den antagelse at staten ikke vil deltage i ordningens etablering?

Kristian Rikard

"Det socialdemokratiske projekt gælder først og sidst om at skabe bedre vilkår for
virksomheder ... siger coma-Corydon og tager sig endnu en sniffer på æter-flasken" :-)
Bill Atkins, har du overvejet om virksomhernes manglende lyst til at investere kunne tænkes at være, at de skutte kan slippe af med deres umulige produkter og servcices? Måske er der slet ikke nogen i hele verden der vil købe dem. Blot en tanke!

Ja, men at der skulle være afsætningsproblemer hænger ikke sammen med at dansk erhvervsliv har "indefrosset" opsparet lønmodtagerskabt kapital (170 mia. kr.) og samtidig investeret i 1,4 mio. arbejdspladser i udlandet. Og i øvrigt så buldre vores eksport og dermed overskuddet på betalingsbalancen mod stjernerne...

For mig at se er der pt. en investeringsstrejke i Danmark. Målet er at rive arbejdsmarkedet over på midten.

Leo + Michael

Jeg tillader mig at bruge Keanne Kruses oversættelse -
Citat
"Tage yderligere skridt til at øge det langsigtede udbud af arbejdskraft, med henblik på at styrke beskæftigelsen og de offentlige finansers holdbarhed, ved at implementere den nyligt besluttede reform af efterlønsordningen, ved at gennemføre en reform af førtidspensionen og ved i højere grad at målrette tilskudsordninger (fleksjobordningen) mod de mest sårbare grupper.

3. Fremskynde gennemførelsen af reformer for at forbedre kvaliteten i uddannelsessystemet. Nedbringe frafaldsprocenterne, især i den erhvervsfaglige uddannelsessektor, og forøge antallet af lærepladser."

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2011.
På Rådets vegne
J. VINCENT-ROSTOWSKI
Formand

Peter, den oprindelige skraldemandsmodel var ment som et tilbud til regeringen - idet der skal skabes en del ændringer i lovgivningen især på skatteområdet. Så det er regeringen og ikke lønmodtagerne der er uvillige.

Det kunne jo være at en langtidsledig eller en kontantmodtager havde virkelig godt af at komme ud og foretage sig noget gavnligt, noget han kunne klare, i så lang tid det var rimeligt. Social indsats til gavn, hjælp til selvhjælp, og hvordan det ellers kan beskrives.
Der er ikke brug for Djøf rapporter og ec-undersøgelser. Der er ikke brug for debattører, der vil politisere forholdene ud i teoritiske tåger.
I årevis har der i flere kommuner været praktiseret et almen menneskeligt stykke arbejde. En praksis der hjalp. Men en praksis, der blev anklaget for at være ulovlig. Det var nemlig ikke dikteret fra oven, men praktiseret derude i virkeligheden af behjertede folk.

Erik Lang - hvad taler du om her til sidst. Det siger mig intet. Og du svarer ikke !

Om Thorning og Corydon ligefrem er PLANTET af Venstre, som oven over anført, er nok lige at stramme den, men at de arbejder for Venstre og at Venstre klapper i deres små hænder, er uomtvisteligt.

Thorning og Corydon fremstår som et par aliens et fjernt sted fra, som ikke har kontakt med hverken sig selv, det de laver, eller dem de laver det for.

Som Ninotchka siger i Lubitsch' vidunderlige film fra 1938, da hun ser en åndssvag hat i et udstillingsvindue: It won't be long now, comrades.

Niels Christian Sauer spørger i sit indlæg:
Hvad var det, der skete, da Sass Larsen blev skubbet ned fra øverste etage i det sorte tårn på Amager(..)?

Jeg var selvfølgelig ikke til stede, men har en klar fornemmelse af, at dronning Margrethe lll, DKs de facto statsminister, invaderede lokalet på dag ét og sagde til sin hofdame, fru Thorning:
Før vi sætter os ned og tager cykelhjelmene af, skiller du dig af med ham dér.
Jeg er ligeglad med hvordan, bare det sker.
(Sass Larsen havde jo været en barsk kritiker af Det radikale Venstre i årevis).

Hofdamen nejede og sagde: Naturligvis, Deres nåde.
Og det har hun gjort lige siden.

Under fuld beskæftigelse er 99% i arbejde og alle er glade. Så pludselig sendes 10% på dagpengeydelse. Efter to år ryger en del ned på kontanthjælp. Nu er disse medborgere på kontanthjælp pludselig blevet dovne og uvillige nassere på samfundet- på trods af at de søger fem job om ugen og deltager i det ene "måske" kompetencegivende kursus efter det andet. Og arbejdsgiverne? De investere grådigt på finansmarkedet, mens de vifter med lønchecks på 70-80% af kontanthjælpen...

...alt i mens hundser deres ridefogder i det politiske spil, rundt med de ledige, og får medierne, og villige lakajer blandt folket, til direkte at råbe dovne Lars efter disse tidligere gode kolleger.

Og kollegerne i arbejde? De bøjer nakken endnu dybere over arbejdet. Hvor er fagforeningerne? Ja, de går og venter på at blive inviteret ind på de bonede gulve - vel at mærke hvis de har medlemmernes pensionskasse med under armen.

Farvel til solidaritet, og Velkommen til ejer-du-noget-guld?-samfundet.

Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins, Steffen Gliese og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Tino Rozzo,
Jeg tror tampen brænder, som jeg også skrev i en kommentar til Niels C. Sauers indlæg.

Systemet har spillet fallit. 17 forskellige ordninger. 17 forskellige regelsæt, administrationer, kontroller, repressalier, anker og så forfra igen. Det er den danske model.
Det hele skal smides på lossepladsen og erstattes af frihed.
Basisydelse, tilvalgt og individuelt.
Men det bliver hårdt.
Så er big-mother stat der ikke længere til at passe på dig, lille ven.
At putte dig i en passende kasse. At overvåge dig. At aktivere dig. At straffe dig, hvis du skulle træde forkert.
Det bliver osse hårdt for systemet, djøfferne, politikerne. De bliver arbejdsløse. Men de kan trøste sig med at de undgår det gamle system. Den gamle, forældede danske model.

@Leo

"Det kunne jo være at en langtidsledig eller en kontantmodtager havde virkelig godt af at komme ud og foretage sig noget gavnligt....."

Kan du et eneste sted finde at jeg anfægter gavnligheden i at foretage sig noget?

Nej.

Det jeg anfægter, er job der skabes med et lønniveau der afviger fra de overenskomster der er på området, således at princippet om lige løn for lige arbejde bliver tilsidesat.

Kravet er ikke hentet ned fra himlen, hvilket fremgår af FN's menneskerrettighedserklæring artikel 23 punkt 2.

Artikel 23.

1. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.
2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.
3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.
4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.

Det er beklageligt at en stor del af befolkningen, ifølge en meningsundersøgelse, er hoppet på den limpind. Det forvrider diskussionen om reel jobskabelse ved yderligere at stigmatisere udsatte borgere.

Erik - det er ikke jobskabelse, men social indsats. Du hopper på den limpind, at vurdere menneskers værdi efter lønarbejde.
Ret til arbejde ! Sig det til fagforeningerne, der gennem systemet holder ledige ude mod at betale aflad i form af a-kasse bidrag.
Lige arbejde ! Ja hvis man kan.
Ret til løn for arbejde ! selvfølgelig.
Fagforeninger ! En blandet fornøjelse. Tvunget med til at tryne anderledes tænkende, som bruger deres lovlige ret.

Solidaritet. min bare....

Sider