Når lockouten engang er overstået, vil mere end 40 procent af de danske folkeskoleelever blive mødt af et skema med færre musik-lektioner, end Undervisningsministeriet anbefaler. Det viser en ny kortlægning, der i går blev omtalt i Berlingske.
Videre hedder det, at mere end halvdelen af de danske folkeskoler kun delvist bruger lærere med musikfaglige kvalifikationer svarende til en linjefagsuddannelse.
Det skyldes to ting: Med nullernes store fokus på PISA-resultater lagde skolelederne vægt på faktuel viden og mekaniske færdigheder – på bekostning af problemorienteret uddannelse og kreativitet. Det fik dygtige musiklærere til at søge væk fra folkeskolen.
Samtidig bevirkede strukturelle ændringer af læreruddannelsen i 2006, at de studerende fik sværere ved at vælge musik som linjefag. I dag er antallet af lærerstuderende med musik som linjefag halveret i forhold til 2006.
Ud over at være et kultur- og dannelsesfag er musik et videns- og færdighedsfag. Som professor emeritus Inge Marstal siger til Berlingske: »Børn, der synger og spiller og i det hele taget beskæftiger sig med musik, har en større koncentrationsevne og er gode til at fokusere og til at samarbejde.«
Det er korrekt. Men undersøgelser viser også, at den komplekse måde, man arbejder på i musik – når man spiller sammen med andre – aktiverer begge hjernehalvdele.
Og selv om det er vanskeligt at måle årsagssammenhængen mellem musik og akademiske færdigheder, peger hjerneforskere på, at musik ikke blot styrker koncentrationen, men også hukommelsen. For ikke at tale om, at musikfaget inkluderer forskellige typer af elever.
Så selv om musik ikke giver PISA-point, giver det livspoint. Derfor må ministrene Christine Antorini (S) og Morten Østergaard (R) lytte, når Tænketanken for Musikundervisning i et åbent brev opfordrer til en styrkelse af musikfaget i folkeskolen såvel som på den ny læreruddannelse, der etableres i år.
Vi har brug for en folkeskole både med og for fuld musik. Ikke kun for elevernes, men for vores alle sammens skyld.
