Leder

En mytemagers død

Debat
7. marts 2013

Første gang den venezuelanske offentlighed får kendskab til Hugo Chávez er en februardag i 1992. Efter et mislykket kupforsøg står han frem på nationalt tv, hvor landets generaler har givet ham præcis ét minut til at afblæse aktionen. Det gør han med ordene: »Jeg tager det fulde ansvar for den mislykkede revolution, men jeg vender tilbage. Dette land har fortjent en bedre skæbne.«

To år efter bliver Chávez benådet og løsladt fra fængslet. Han træder ud i millionbyen Caracas, der koger af indignation. Han er en stjerne og medierne elsker ham. Der er brug for en stærk leder, der kan gøre op med en lang historie om fattigdom, negligering og undertrykkelse; der er brug for Chávez. Og i 1998 bliver han valgt som landets præsident.

Tirsdag døde han så i en alder af blot 58 år, Venezuelas mangeårige præsident. Han vil blive mindet af millioner af mennesker kloden over, der vil begræde tabet af en stor latinamerikansk leder, og hans alternative vej kaldet ’den bolivarianske revolution’.

Men Chávez’ vej, som den udfoldede sig under hans 14 år lange ledelse, viste sig hverken at være ny eller succesrig. Hugo Chávez drømte og talte – ofte meget længe – om at frigøre Latinamerika, men fra hvad? Fra imperialisterne, fra USA, fra despoterne?

For alt imens Venezuela i bedste fald har stået stille – i værste fald og på mange målbare parametre blevet et mere skrøbeligt land – har meget store dele af Latinamerika udviklet sig i hast og mod det bedre. Om ørerne på Chávez, som han altid har holdt lukket for de dele af virkeligheden, han ikke bryder sig om, har Chile, Brasilien, Uruguay, Colombia, Mexico og Peru gradvist forbedret deres samfundssystemer med frie og åbne økonomier. Det er sket uden at kuppe domstolene, undertrykke medierne eller gøre statens midler til egen partikasse.

For proportionerne har aldrig været rigtige i det verdensbillede, som Chávez kunne underholde om i timevis. Og derfor har han over årene haft et stadigt stigende behov for at styre det offentlige rum i Venezuela, som er blevet tæppebombet med præsidentens taler, hans tv-show, propaganda og konspirationsteorier.

Og når medierne ikke skrev det, Chávez brød sig om, så var det, fordi de var imperiets skødehunde. Det samme gjaldt, hvis ngo’er eller menneskerettighedsorganisationer vovede at antyde, at ikke alt i Venezuela foregik helt demokratisk eller udviklede sig til det bedre. Som da Human Rights Watch fik smidt deres repræsentanter ud af landet – med blot minutters varsel. For sandheden i et styre som det venezuelanske – præcis som i Cuba og Nicaragua, Iran eller Nordkorea – er noget, der bestemmes ovenfra, og ikke igennem fri debat. Og det kunne aldrig være sandt, at det var i Chávez’ egne rækker, at der var noget galt.

Chávez solgte en drøm, men den materialiserede sig aldrig. Han ønskede at udødeliggøre sin revolution, men det er tvivlsomt, hvad der vil bestå. Vil den økonomiske model med stadig flere uproduktive, statslige misfostre overleve?

Venezuela har aldrig produceret så lidt og været så afhængig af ét enkelt produkt, nemlig olie. Strømsvigt, pludselig mangel på fødevarer, bleer, cement, på regulært lønarbejde – alt sammen et udtryk for en økonomi, der ikke længere producerer, men kun importerer.

Eller er det de såkaldte comunidades? Selvstyrende lokale enheder med selvforsvarspatruljer, der i stil med gadeobservanterne i Cuba, holder øje med alt og alle for at forsvare revolutionen, alt imens Venezuela har udviklet sig til et af verdens mest voldelige lande?

Eller vil Venezuelas position på den internationale scene, hvor Chávez som et ekko fra Den Kolde Krig gjorde fjenders fjende til sin ven, bestå? Et netværk af tvivlsomme stater, der kun har det til fælles, at de alle misbruger en imaginær eller selvskabt kamp mod fjenden til gradvist at stramme grebet om magten hjemme.

Nej. Det, der vil stå tilbage, er netop kun drømmen, som det hele begyndte med. Myten om utopia, om alternativet, om modstykket.

Men mytemageren selv er død.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjarke Madsen

Løvenbalk, vi skal naturligvis ikke lade os distrahere af fakta: Gratis undervisning og lægehjælp til alle, 200.000 nye boliger årligt til de fattige, jordreformer til fordel for landarbejderne, halvering af fattigdommen og reducering af den ekstreme fattigdom med 70 %, arbejderdemokrati, titusinder af selvforvaltende kommunale råd, udbygning af de kollektive trafik, investeringer i
råstofudvindingen og i let - og
sværindustrier,

Karsten Aaen, Niels Mosbak, søren andersen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Bjarke Madsen

For ikke at tale om en årlig vækstrate på mere end 5% og en halvering af inflationen i forhold til tiden før Chavezregeringen.

søren andersen

Hvis dette er en officiel holdning på redaktionen - altså den uvidenhed, som bliver lagt klart for dagen, så får man lyst til ikke længere at læse bladet.
Hvis det er en politisk holdning så er den mere ensidig end det Chavez stod for.
Hvor blev nuancerne af kære redaktion.

Curt Sørensen

Alle politikere kan og bør naturligvis bedømmes nuanceret. Men Informations på lederplads udbasunerede karakteristik af Hugo Chavez er ikke nuanceret, men tværtimod en ren efterplapring af den tidligere og løbende amerikanske propaganda. Man overser udviklingslandenes enorme problemer. Man overser den traditionelle forbindelse mellem USA og de gamle dominerende eliter i Latinamerika. Man overser tillige alle brist i den vestlige verden. Når alt kommer til alt var valgene i Venezuela måske mere demokratiske end i USA hvor pengemagten og ensrettede blå medier har så stor en indflydelse. Og hvad med Europa hvor demokratiet et ved at krakelere i en lang række lande. Hvad med Danmark, hvor vi efterhånden kun har valget mellem løftebrydere og politiske svindlere og hvor den politiske information og debat efterhånden er helt konformt blå,? Lad os dog feje for egen dør først. Men vi er så hellige og selvgode! 'Mytemager', Det er I jo selv.

Karsten Aaen, Bjarke Madsen, Torben K L Jensen, Niels Mosbak og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

Som modvægt mod denne Informationsleders noget maniske og fordomsfulde besværgelser over en afdød tydeligvis politisk modstanders folkelige/demokratiske succes, kan det være ganske ’rensende’ og forfriskende at høre/læse et interview med den USA’nske forfatter og undersøgende journalist og filmmager for BBC-progammet ’Newsnight’ Greg Palast, http://en.wikipedia.org/wiki/Greg_Palast, hvis sidste bog er en New York Times bestseller:
” Billionaires & Ballot Bandits: How to Steal an Election in 9 Easy Steps”
Hvori han har
”uncovered evidence that Florida Governor Jeb Bush, Florida Secretary of State Katherine Harris, and Florida Elections Unit Chief Clay Roberts, along with the ChoicePoint corporation, rigged the ballots during the US Presidential Election of 2000 and again in 2004 when, he argued, the problems and machinations from 2000 continued, and that challenger John Kerry actually would have won if not for disproportional "spoilage" of Democratic votes”.

Se eller læs interviewet, der besvarer spørgsmålet:
’Why Did the US Government and Big Oil Hate Chavez?’
Greg Palast: Chavez made big oil pay serious royalties which he used for social programs, he enjoyed majority support in many elections, but American media vilifies Chavez as a dictator:
http://therealnews.com/t2/index.php?option=com_content&task=view&id=767&...

Med venlig hilsen

Karsten Aaen, Palle Yndal-Olsen og Bjarke Madsen anbefalede denne kommentar